22. maj 2018

10 år med Ilulissat-erklæringen

Topmøde i gletsjerbyen

Topmøde i Ilulissat ved den berømte isfjord.
Udenrigsminister Anders Samuelsen og Vivian Motzfeldt, Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender, er den 22.-23. maj 2018 værter for et topmøde i Ilulissat i anledning af ti-året for Ilulissat-erklæringen.

Ilulissat-erklæringen blev indgået på initiativ af den daværende danske udenrigsminister Per Stig Møller, og er en aftale mellem USA, Canada, Rusland, Norge og Kongeriget Danmark, som blandt andet fastslår, at landene er enig om, at grænsedragningerne i det smeltende polhav skal ske fredeligt og i overensstemmelse med principperne i FN's havretskonvention.

I dag tillægges erklæringen stor betydning for, at Arktis fortsat er et lavspændingsområde, selv om især forholdet mellem Rusland og den øvrige verden er kølnet betydeligt i de forløbne 10 år.

- Med Ilulissaterklæringen gav de arktiske kyststater hinanden hånden på at fastholde Arktis som et lavspændingsområde, hvor konflikter løses på fredelig vis. Det er i vores klare nationale interesse at fastholde den situation. Andre steder i verden er de arktiske stater involveret i alvorlige konflikter på forskellige sider. Derfor kan vi være rigtigt godt tilfredse med, at vi i Arktis har været i stand til at fastholde dialog og samarbejde. Den kurs skal vi fortsætte - og her spiller Ilulissat-erklæringen en stor rolle, siger udenrigsminister Anders Samuelsen.

Ilulissat-erklæringen er på mange måder en diplomatisk genistreg ikke alene, fordi den viste vej til Arktis som et lavspændingsområde, men også fordi aftalen i sin tid satte en effektiv stopper for de daværende ideer om Arktis som et konventionsområde på linie med Antarktis. Erklæringen slår fast, at Arktis i modsætning til Sydpolen er et beboet område - og at folkene i områderne har ret til selv at bestemme udviklingen. For ti år siden var der mange konventionsfortalere - også blandt de arktiske stater i blandt andet Norge - men i vore dage er der næppe nogen, der alvorligt stiller spørgsmålstegn ved kystliniestaternes ret til områderne i polhavet.

Samtidig er den internationale interesse for at indflydelse i Arktis til en vis grad blevet opsuget gennem i Arktisk Råd, hvor en lang række lande som Kina, Sydkorea, Indien, Italien, Tyskland, Frankrig og Storbritannien har observatør-status i Rådet.

I topmødet i dag og i morgen deltager repræsentanter for USA, Rusland, Canada, Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne og arktiske oprindelige folk.

Mødet er nyudnævnte Naalakkersuisut Vivian Motzfeldts debut på den internationale scene. Hun lægger op til, at mødedeltagerne blandt andet skal diskutere den fremtidige økonomiske udvikling i Arktis:

- Nøglen til bæredygtig udvikling i den arktiske region er dets folk. Vores overordnede ansvar er at sikre økonomisk fremgang for indbyggerne i Arktis. Det skal gøres gennem bæredygtig innovation, og ved at bruge den natur, vi lever i. På grund af naturen, vores begrænsede indbyggertal og udfordringer med infrastrukturen kan indbyggerne i Arktis ikke konkurrere globalt på mange faktorer. Ilimanaq er et godt eksempel på at bruge det lokale miljø til at skabe økonomisk udvikling og til at fremvise de unikke lokale forhold i Grønland. Vi er fast besluttet på at styrke vores økonomiske samarbejde med den arktiske region for at støtte udvikling af succeshistorier som Ilimanaq, siger Motzfeldt med henvisning til, at mødedeltagerne blandt andet skal besøge den grønlandske bygd Ilimanaq, der fornylig blev hædret med Europa Nostra-prisen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar