25. april 2018

Nyt Inatsisartut

Lang valgaften

Der måtte omtælling til flere steder.
Så er valget til Inatsisartut overstået. Umiddelbart rykker valgresultatet ikke ved magtbalancen i gørnlandsk politik - og regeringspartierne Siumut og Inuit Ataqartigiit har på trods af tilbagegang et komfortabelt flertal bag sig.

Det mest opsigtvækkende ved valget er, at den detroniserede Siumut-dronning, Aleqa Hammond, der nu stiller op for Nunatta Qitornai, ikke opnåede valg. Det er også bemærkelsesværdigt, at erhvervsmanden Niels Thomsen fra Demokraterne drøner ind i Inatsisartut med 2710 personlige stemmer, hvilket er det næsthøjeste personlige stemmetal.

Valgnatten blev lang. Der måtte omtælling til i blandt andet Aasiaat og Sisimiut, men nu foreligger altså det endelige resultat. Her er det nye Inatsisartut:

Siumut:
Kim Kielsen, 2.165 stemmer
Hermann Berthelsen, 429 stemmer
Erik Jensen, 424 stemmer
Simon Simonsen, 318 stemmer
Karl-Kristian Kruse, 322 stemmer
Vivian Motzfeldt, 206 stemmer
Laura Taunâjik, 176 stemmer
Doris J. Jensen, 192 stemmer
Anders Olsen, 176 stemmer

Inuit Ataqatigiit:
Sara Olsvig, 3.360 stemmer
Aqqaluaq B. Egede, 873 stemmer
Múte Bourup Egede, 233 stemmer
Peter Olsen, 209 stemmer
Mimi Karlsen, 140 stemmer
Mikivsuk Thomassen, 116 stemmer
Sofia Geisler, 98 stemmer
Stine Egede, 99 stemmer

Demokraterne:
Randi Vestergaard Evaldsen, 579 stemmer
Niels Thomsen, 2.710 stemmer
Nivi Olsen, 874 stemmer
Justus Hansen, 194 stemmer
Henrik Thomsen, 98 stemmer
Malene Vahl Rasmussen, 80 stemmer

Partii Naleraq:
Hans Enoksen, 2.531 stemmer
Pele Broberg, 208 stemmer
Henrik Fleischer, 143 stemmer
Jens Napaattooq, 128 stemmer

Atassut:
Siverth K. Heilmann, 436 stemmer
Aqqalu Jerimiassen, 322 stemmer

Nunatta Qitornai:
Vittus Qujaukitsoq, 698 stemmer

Samarbejdspartiet:
Tillie Martinussen, 480 stemmer

24. april 2018

Endnu en lufthavnsrapport

Omdiskuteret rapport offentliggjort

Ny lufthavnsrapport.
Debatten om de grønlandske lufthavne har fyldt godt op i valgkampen forud for valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut, den 24. april.

Flere medier har søgt aktindsigt i en ny rapport om de samfundsøkonomiske konsekvenser af de planlagte lufthavnsbyggerier. Det er baggrunden for, at Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger har valgt at offentliggøre rapporten med titlen ”Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering ved udbygning af lufthavne, Trin 2". Rapporten er udarbejdet af revisionsvirksomheden Deloitte.

Rapporten er blevet vendt og drejet og kritiseret eller rost fra flere sider, afhængig af synsvinklen - og føjer sig i øvrigt til en lang række rapporter, der er blevet udgivet de seneste 25 år i tilknytning til den grønlandske infrastruktur-debat.

Læs ”Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering ved udbygning af lufthavne, Trin 2"

Rekord på skalrejer

Solidt årsregnskab fra Royal Greenland

Royal Greenland noterer et godt årsregnskab.
Royal Greenland leverer med en omsætning på 5,6 mia. DKK et solidt resultat før skat på 253 mio. DKK. Dette til trods for en negativ udvikling i valutakurserne i andet halvår svarende til 80 mio. DKK.

Udviklingen har været stærk inden for skalrejer, hellefisk og snekrabber, medens de første ni måneder af året har været udfordrende for kogte & pillede rejer.

Specielt udviklingen i Asien og i Skandinavien har været god og understreger styrken i Royal Greenlands produkt- og markedsportefølje og unikke position i værdikæden. Skalrejer har med et effektivt fiskeri og et stærkt marked overgået sidste års rekordresultat, ligesom Royal Greenlands position som global markedsleder inden for hellefisk er styrket yderligere med en salgsvækst på 5 % og en væsentlig forbedret indtjening i Japan.

Antallet af medarbejdere udgør 2.533 personer, hvoraf 54 % er ansat i Grønland. Royal Greenland har i 2017 fortsat den mangeårige uddannelsesindsats i Grønland i Royal Greenland Academy. Der gennemføres kurser på fire niveauer: Driftschef, fabrikschef, mellemleder og produktionsmedarbejder. I alt 753 grønlandske medarbejdere eller 55 % af de fuldtidsansatte i Grønland har i 2017 gennemført kompetencegivende kurser.

Endvidere viser en medarbejder-trivselsanalyse fra 2017 i den grønlandske del af virksomheden, at medarbejderne trives godt. I analysen vurderes virksomhedens omdømme, samarbejde og jobindhold, hvor Royal Greenland scorer højt og over gennemsnittet af de øvrige store grønlandske virksomheder.

Læs mere om Royal Greenlands årsregnskab.

Så vender vi kajakken...

Trawlere og kajakker

Et møde mellem moderne fiskeri og traditionel fangst.
Polar Seafood Greenland har indgået en sponsoraftale med Peqatigiiffik Qajaq Nuuk, der er landets ældste kajakforening. Aftalen, der fra 1. april 2018 løber i tre år, har en samlet værdi på 84.000 kroner, der skal sikre både foreningens drift og indkøb af blandt andet fire børnekajakker.

- I Polar Seafood er vi stolte over at kunne bakke op om en forening, der er med til at bevare vores grønlandske traditioner, siger Logistik og bemandingsmedarbejder Bent Salling fra Polar Seafood.

- Der er tale om en velfungerende forening, der fortjener nogle gode muligheder for at arbejde med en sport, der ikke må gå i glemmebogen i vores moderne udvikling.

Peqatigiiffik Qajaq Nuuk blev stiftet i 1983 af lokale, ældre mænd og nogle unge studerende. Foreningen havde en god periode i starten af 1990’erne til omkring 2010, hvor foreningens vedtægter fornyedes og der var mange aktiviteter og den ånd foreningen arbejder efter i dag, blev dannet. I samme periode stod foreningen også for fornyelse af Grønlands Kajak Forbunds love og konkurrencereglement. Efter nogle år var den truet af lukning på grund af manglende opbakning, men foreningen blev genetableret i 2014 med en række aktiviteter for både børn og voksne.

19. april 2018

Risiko for fjeldskred

GEUS inddrager borgerne

Større fokus på risikoen for fjeldskred i Grønland.
Efter fjeldskreddet sidste år, der udløste en tsunami og ødelagde flere bygder i Uummannaq-området, er der blevet større opmærksomhed på risikoen for fjeldskred i Grønland.

Det har fået GEUS i Nuuk til at henvende sig til borgerne for at identificere eventuelle risikoområder langs den grønlandske kystlinie.

- Har du kendskab til store fjeldskred ved kysten eller nær bebyggelse? Eller er der et fjeld med stor aktivitet, som vi bør se nærmere på, lyder spørgsmålene fra GEUS.

Så vil GEUS gerne høre nærmere - gerne i form af kort, GPS-koordinater, fotos og beskrivelse af tidspunktet.

Indberetninger om fjeldskred kan ske på formularer, som findes på posthusene - eller på e-mail.

Arbejdsgivere tager del i valgkampen

Jagten på fremtiden begynder i folkeskolen

Brian Buus Pedersen slår et slag for
 den grønlandske folkeskole.
Det har vakt opsigt i Grønland, at arbejdsgiverforeningen Grønlands Erhverv har indgået et tæt samarbejde med lærerforeningen IMAk forud for valget til Inatsisartut den 24. april.

- Grønland har et dyrt, men ikke særlig velfungerende uddannelsessystem, og vi risikerer at tabe en hele generation på gulvet, fordi alt for mange elever i dag går ud af folkeskolen med en eller flere karakterer, der er for dårlige til, at de kan komme ind på en ungdomsuddannelse.Så hvis vi ikke gør en indsats for at forbedre folkeskolen nu, risikerer vi ikke at kunne indfri det brændende ønske om selvforsørgelse, forklarer organisationens direktør, Brian Buus Pedersen, på GE's hjemmeside.

- Hvis vi ikke allerede i folkeskolen – og i førskolen – får lagt et ordentligt fundament, ender vores unge uden de rette kompetencer, der skal til for at varetage fremtidens job. Dermed kan du sige, at jagten på fremtiden allerede begynder i folkeskolen, hedder det videre.

- Hos GE har vi en generel holdning til, at folkeskolen skal forbedres og bringes op på niveau med de andre nordiske folkeskoler, hvis ikke vi skal tabe en hel generation på gulvet. Og vi har en viden om, hvilke kompetencer erhvervslivet efterspørger. Hos IMAK har man til gengæld et helt andet, mere dybtgående kendskab til, hvad der konkret skal gøres for at hæve niveauet i folkeskolen. Og da der er en klar sammenhæng mellem uddannelse, arbejdspladser og investeringer, er samarbejdet mellem GE og IMAK om at sætte fokus på ”bedre uddannelse” i denne valgkamp oplagt – og ideelt, lyder forklaringen på det utraditionelle samarbejde,

Læs mere på GE's hjemmeside.

18. april 2018

Nye veje til kvalificeret arbejdskraft

Maskinister på udveksling

VMS Group i Frederikshavn byder velkommen
til maskinisterne fra Royal Greenland. Foto: Marcod
Royal Greenland forudser, at virksomheden kommer til at mangle trawler-officerer i fremtiden. Derfor arbejder den store grønlandske virksomhed intensivt på at udvikle medarbejderne.

Det seneste initiativ er en udvekslingsaftale mellem Royal Greenland og vedligeholdelses-virksomheden VMS Group i Frederikshavn. Aftalen er rettet mod maskinpersonellet.

- Vi har igennem en længere årrække haft et godt samarbejde med Royal Greenland i forhold til reparation og service af deres trawlere. Vi kender folkene i den tekniske drift og det var derfor heller ikke nogen svær beslutning, at sige ja til at være med i denne ordning, hvor Royal Greenlands medarbejder vil indgå i vores team og få intensiv motortræning, siger senior-projektleder Søren Rytter Krogh fra VMS Group.

- For os ligger der to perspektiver i et sådant samarbejde, det ene er, at vi har en aktiv holdning til at medvirke i uddannelse af unge. Vi har i forvejen mange lærlinge og dette er et nyt element, der ligger helt på linje med denne holdning. Det andet er, at vi gerne vil indgå i et partnerskabslignende forhold med vore kunder, hvor begge parter opnår synergier ved at indgå i partnerskabet. I og med at VMS Group og Royal Greenland i forvejen har ganske gode relationer omkring driften af trawlerne, er det vores opfattelse, at dette samarbejde styrker disse relationer, der i sidste ende udløser synergierne, fortæller Rytter.

Det maritime udviklingscenter Marcod i Frederikshavn har medvirket til at lave ordningen. Marcod, der også er medlem af Arctic Business Network, driver i forvejen en Maritim lærlingekoordinator ordning med cirka 60 lærlinge, og man har desuden samarbejdsaftaler om kompetenceudvikling med 10 uddannelsesinstitutioner i Nordjylland.

VMS Group er specialiseret i service, reparation og vedligeholdelse af skibsmotorer. Virksomheden servicerer skibe over hele verden.

Direktør stopper

DGH-Aalborg skal have ny direktør

Søren Stach Nielsen på talerstolen til den grønlandske
 nationaldag i Aalborg Zoo. Den begivenhed er blevet
skabt i Søren Stach Nielsens direktør-tid.
Direktør for Det Grønlandske Hus i Aalborg Søren Stach Nielsen har valgt at opsige sin stilling i huset til fratrædelse den 1. maj 2018, meddeler huset på sin hjemmeside.

Det hedder videre, at Søren Stach Nielsen har i perioden været en innovativ direktør, der blandt andet har været primus motor i flytningen af huset fra Grønlandskvarteret til en central beliggenhed i Aalborg midtby, hvilket har bidraget til husets synlighed og tilgængelighed.

Søren Stach Nielsen har været ansat i Det Grønlandske Hus siden 1. august 2014. Stillingen som direktør for Det Grønlandske Hus i Aalborg opslås og besættes hurtigst muligt. Meddelelsen rummer ingen oplysninger om årsagen til fratrædelsen.

17. april 2018

Fredelig valgkamp

Stilhed før stormen


Af Jesper Hansen
Nordjyske Stiftstidende bragte 16. april en situationsrapport fra Grønland før valget til Inatsisartut den 24. april. Artiklen er skrevet af blog-redaktøren, der har boet i Grønland i 14 år og i øjeblikket er på et halvt års vikariat som informationsmedarbejder i Qeqqata Kommunia i Sisimiut.

Valgkampen forud for valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut, minder om en klassisk spaghetti-western. Stemningen er spændt, deltagerne kigger hinanden dybt i øjnene, men endnu er det ikke kommet til alvorlige skyderier.

Det skal nok komme, men næppe før de sidste par dage før valget den 24. april. Det grønlandske samfund er et meget politisk samfund, men ude blandt folk - på arbejdspladserne, i foreningerne, på værtshusene og blandt de meget talende taxachauffører mærker man ikke meget til valget.

Mest liv er der på Facebook. De to største medier, Grønlands Radio (KNR) og ugeavisen Sermitsiaq, tillader læserne at kommentere nyhederne via det sociale medie. En mere eller mindre fast skare af kommentatorer boltrer sig her med stærke udfald, der inkluderer psykiatriske diagnoser og påstande om modstandernes notoriske uvederhæftighed og manglende moralske habitus.

Det er også på Facebook, at man forleden kunne se en kvindelig læser advare mod Kinas store interesse for Grønland.

- Når først kineserne kommer, vil de formere sig som ukrudt, og vi oprindelige folk vil meget hurtig være i mindretal, lød advarslen, der nok kan få ældre danskere til at tænke på salig dyrlæge i Hobro, A. Th. Riemann, der i 1981 fik 14 dages hæfte for en lignende udtalelse.

Bortset herfra er den kinesiske interesse for Grønland reel nok - og vice versa i øvrigt. Naalakkersuisut har længe bejlet til kinesiske investorer, og et kinesisk konsortium er blandt de prækvalificerede budgivere på de kommende storlufthavne i Nuuk og Ilulissat. Det er også værd at notere, at Royal Greenland har hyret et større antal kinesiske gæstearbejdere til fabrikkerne i Uummaannaq og Maniitsoq på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Så i den henseende er løbet kørt. Kineserne er i Grønland - og det forlyder endda, at de er glade for arbejdet, hvor de tjener væsentligt mere end i Kina.

Men ellers har valgkampen været fredelig - grænsende til det kedsommelige. Det har givet plads til,  at den grønlandske arbejdsgiverforening, Grønlands Erhverv, og lærernes fagforening, Imak, i en lidt uhellig alliance med en dygtig turneret påvirkningskampagne har kunnet sætte dagsordenen og slå et slag for at styrke den grønlandske folkeskole.

Lærernes interesse i sagen er selvindlysende, men også arbejdsgiverne har en solid interesse i at styrke den grønlandske folkeskole. Der er fuld beskæftigelse i Grønland, og rundt omkring på arbejdspladserne er der hård kamp om den veluddannede arbejdskraft.

Færre og færre grønlandske studenter er dygtige nok til at klare sig på en videregående uddannelse i Danmark. Deres studentereksamen er så ringe, at en voksende andel af dem, der søger ind på danske uddannelser, bliver afvist, hedder det blandt andet i uddannelsesdebatten.

Nu er der ikke så mange, der kan blive uenige om, at den grønlandske folkeskole skal styrkes. For regeringspartiet Inuit Ataqatigiit er det nærmest en tilståelsessag. Partiet har altid været de højtuddannedes parti - og partiformand Sara Olsvig, der også kandiderer til posten som ny landsstyreformand, har haft forholdsvist let spil ved at markedsføre partiets politik, der blandt andet omfatter flere lærere, herunder to lærere i alle klasser under tredje klasse og i øvrigt en række indsatser for at styrke samarbejdet mellem skole og forældrer, mere hjælp til svage elever og så videre.

I praksis er der dog det store og ikke helt ubetydelige problem, at Grønland også mangler folkeskoleskolelærere - op imod 300 de kommende ti år. Det fik den ellers garvede Siumut-politiker Doris J. Jensen på glatis ved at foreslå, at man skulle sænke adgangskravene til den grønlandske læreruddannelse.

Det skulle hun nok aldrig have foreslået, for alle andre partier og arbejdsgiverforeningen var enig om, at det næppe løser Grønlands problemer at sænke niveauerne. En enkelt Siumutter forsøgte dog at komme partifællen til hjælp ved at slå de nationale strenge og sige, at det vigtigste ikke er karakterer, men at man kan grønlandsk.

Alle er enige om, at posten som landsstyreformand kun kan gå til to kandidater: Den siddende formand, Siumutteren Kim Kielsen eller formanden for Inuit Ataqatigiit, Sara Olsvig. Det gør det grønlandske valg til et klassisk "præsidentvalg" og er måske forklaringen på den fredelige valgkamp, hvor det især er vigtigt for de mere ukendte og lavt profilerede kandidater at stå frem og sikre sig omtale.

Der er mange ønsker, overbuddene står i kø, og mange af valgkampens påstande vil næppe kunne fremsættes under vidneansvar. Men sådan er politik jo.

Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at Kim Kielsen, der ellers har holdt lav profil i valgkampen, forleden gik ud og skød  debatten om de grønlandske lufthavnsbyggerier til hjørne ved at sige, at de to kommende storlufthavne i Nuuk og Ilulissat ikke betyder, at de eksisterende atlantlufthavne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq skal lukke. Der er mange lokale interesser og stemmer i det spørgsmål, og Kielsen turde ikke risikere, at valget vil ende i et spørgsmål om lufthavnenes placering.

Kielsen bedyrede, at landskassen vil dække et eventuelt underskud i de to lufthavne, fordi de har et stort turistmæssigt potentiale. Et potentiale, der for Kangerlussuaqs vedkommende vil blive endnu større, hvis der bygges en vej mellem lufthavnen og Sisimiut 160 km væk. Kielsen stiller sig positivt til vejbyggeriet og lovede at dække underskuddet i lufthavnen, indtil vejen står færdig.

Da Kielsen udskrev valget, stod det grønlandske parlament over for at vedtage en ny og meget omstridt fiskerilov, der angiveligt skulle virke mod kvotekonger og sprede mulighederne for at få del i det grønlandske fiskeeventyr.

Den lov bliver næppe vedtaget nogensinde. Det har ellers været hjerteblod for både Siumut og Inuit Ataqatigiit, men begge partier har under valgkampen åbnet op for, at man i større omfang skal tage hensyn til trawlerredernes behov for langsigtet planlægning af investeringerne.

Spørgsmålet om grønlandsk selvstændighed har under valgkampen fyldt forholdsvis meget i danske mediers dækning, men i Grønland har der ikke været det store fokus på spørgsmålet.

Der har selvfølgelig været stor interesse for den tidligere Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoqs nye parti, Nunatta Qitunai, hvor han sammen med den detroniserede Siumut-dronning og nuværende medlem af Folketinget, Aleqa Hammond, kæmper for en grønlandsk lsørivelse. Noget egentlig program og plan for en selvstændighedsproces har partiet ikke præsenteret – og partiets  hidtil stærkeste melding i valgkampen har været et forslag om at skrue kommunalreformen tilbage, så Grønland igen får 18 kommuner i stedet for de nuværende fem. Politisk set har det forslag ingen gang på jord, og det blev da også skudt ned øjeblikkeligt af de øvrige partirepræsentanter på et af KNR’s vælgermøder.

Noget klarere i mælet er faktisk den garvede Hans Enoksen fra Parti Naleraq. Han har foreslået en grønlandsk løsrivelse i 2021 på 300 året for Hans Egedes ankomst til Grønland.

Rent praktisk har forslaget næppe de store muligheder, men man skal ikke overse politikere som Enoksen, Hammond og Qujaukitsoqs betydning i Grønlandsk politik.
Der er milevidt fra de bonede gulve i de store grønlandske byer som Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq, hvor partier som Inuit Ataqartigit og demokraterne har deres kernevælgere – og så til udkants- og bygdegrønland, hvor selvstændighedspolitikerne henter deres stemmer.

I udkantsgrønland kæmper man for overlevelse – hver eneste dag. Man lever i bedste fald af fangst og fiskeri og i værste fald på offentlige overførsler. Her tales grønlandsk hele tiden – og mange mestrer slet ikke det danske sprog. Når de ser fjernsyn, er der få programmer på grønlandsk, men langt de meste af det, de ser, er enten på dansk eller engelsk. Det giver for mange lige så stor mening, som når vi danskere på charterferien ser thailandske soap-operaer.

I en stor del af Grønland bor man isoleret. Her er aviserne flere uger gamle, når de udkommer, fjernsynet flimrer, radioen skratter, og internetforbindelsen er så ringe, at det ikke er muligt at gennemføre valide meningsmålinger.

Det gør udkants-grønland til en joker og den tavse magtfaktor i grønlandsk politik. Ingen kan forudsige, hvad det vil betyde i valgkampen - og derfor er det også meget svært at komme med noget bud på, hvordan grønlandsk politik, herunder forholdet til Danmark, vil være efter valget.

Det svar kender vi først, når stemmerne er talt op den 24. april.

Fakta:
Inatsisartut: Det grønlandske parlament
Naalakkersuisut; Den grønlandske regering
Naalakkersuisoq: Medlem af Naalakkersuisut, svarer til minister

13. april 2018

Erhvervslivets vælgermøde

Arctic Circle Business arrangerede vælgermøde

Der var fokus på Kangerlussuaqs fremtid på
erhvervslivets vælgermøde i Sisimiut.
Erhvervslivet har stor betydning for Grønland - og politikerne vil gerne samarbejde med erhvervslivet. Det var konklusionen, da Arctic Circle Business onsdag aften stod bag et vælgermøde i Taseralik i Sisimiut, hvor der var særligt fokus på erhvervslivets rolle i fremtidens Grønland.

På forhånd havde Arctic Circle Business indsamlet spørgsmål til politikerne fra erhvervslivets repræsentanter. Det gav en meget fokuseret og struktureret debat, hvor politikerne var enig om, at det er vigtigt at samarbejde med erhvervslivet.

Flere af kandidaterne - blandt andet fra IA og Demokraterne - pegede på et behov for skattelettelser, men derudover skal der i følge kandidaterne også satses på flere grønlandske produkter og en højere grad af forædling i fiskeindustrien.

Også lufthavnsstrukturen var til debat. I Sisimiut-området er der stor bekymring for Kangerlussuaqs rolle efter de kommende storlufthavne i Nuuk og Ilulissat, men kandidaterne bedyrede, at der ikke er grund til bekymring.

- Kangerlussuaq vil fortsat spille en rolle. Det er baggrunden for, at Naalakkersuisut netop nu projekterer opførelsen af en ny havn i Kangerlussuaq, slog Erik Jensen fra Siumut fast. Arbejdet skal gå i gang til næste år, sagde Jensen.

Udover skat og infrastruktur diskuterede man også det store behov for boligrenovering og nybyggeri i Grønland. Desuden var der også kritiske røster mod den nye alkohol-lovgivning, der blev indført 1. marts i år.

Arctic Circle Business stod bag vælgermødet i samarbejde med den lokale afdeling af Grønlands Erhverv. Mødet samlede omkring 100 tilhørere.

Ny grønlandsk ingeniøruddannelse

Ingeniører uddannes i fisk

Nu skal der også uddannes fiskeri-ingeniører i Grønland.
Fra 2019 planlægger DTU at udbyde en diplomingeniøruddannelse i fiskeriteknologi med base i Sisimiut. Uddannelsen er det næste logiske skridt i samarbejdet mellem DTU og Naalakkersuisut og skaber gode muligheder for at styrke erhvervsudviklingen i Grønland.

De første studerende bliver i efteråret 2019 optaget på uddannelsen, som vil indeholde fire faglige fokusområder: biologi/oceanografi, fiskeriteknologi, forvaltning og forædling af fisk og skaldyr. Uddannelsen vil desuden have fokus på innovation og entreprenørskab.

- De marine ressourcer i Grønland og resten af Arktis udgør et stort potentiale for erhvervslivet, både når det kommer til øget beskæftigelse og udvikling af innovative løsninger inden for blandt andet forædling af råvarer. Et samarbejde mellem DTU og Selvstyret om en uddannelse i fiskeriteknologi med base i Grønland er derfor en logisk fortsættelse af det gode samarbejde, vi allerede har om diplomuddannelsen i Arktisk Teknologi, siger Nina Qvistgaard fra DTU Aqua, som er ansvarlig for udviklingen af den nye uddannelse.

Uddannelsen skal opbygges efter samme princip som uddannelsen i Arktisk Teknologi: De studerende starter med halvandet års studier i Sisimiut. Herefter tager de et år til Danmark, hvor de tager kurser på DTU’s campus i Lyngby, Ballerup eller Hirtshals. Det sidste halvandet år af uddannelsen skal bruges på praktik, valgfri kurser og afsluttende projekt. Det vil være muligt at opholde sig i Grønland i hele denne periode.

Med uddannelsen i Arktisk Teknologi har vi fundet en velfungerende model, og nu er tiden moden til at udbyde endnu en uddannelse efter samme model, denne gang målrettet behovet inden for fiskerisektoren, forklarer institutdirektør Niels-Jørgen Aagaard fra DTU Byg, som også er centerleder for Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) og Arctic DTU – et nyt center, der har til formål at skærpe DTU’s profil på det arktiske område.

I 2000 blev diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Teknologi oprettet i samarbejde mellem DTU og det daværende hjemmestyre. Siden da er uddannelsen blevet en fasttømret del af det grønlandske samfund, og næsten 100 diplomingeniører har efterhånden gennemført uddannelsen, som har base i Sisimiut.

Siden 2016 har det også været muligt for civilingeniørstuderende at tage en del af deres kandidatuddannelse i Grønland i forbindelse med Arktisk Semester, som DTU udbyder hvert forår i Sisimiut.

Arktiske investeringer

Penge til grønlandsk infrastruktur

Stort investeringsbehov i Arktis.
Det store amerikanske investeringsselskab Guggenheim Partners anslog på dette års økonomiske topmøde i Davos, at der er behov for investeringer i blandt andet infrastrukturprojekter i Arktis på, hvad der svarer til ca. 6.850 milliarder kroner.

Deriblandt er der de mange store grønlandske anlægsprojekter. I øjeblikket er der blandt andet to nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat i støbeskeen, men der er også både råstof-, vej- og boligprojekter, der kræver kapital, investorer og ikke mindst konkurrencedygtige entreprenører.

Det er baggrunden for, at Arctic Business Networks samarbejdsorganisation, Arctic Cluster of Raw Materials, inviterer til investorseminar den 26. april i København.

På mødet bliver der blandt andet lejlighed til at høre mere om Vækstfonden, Den nordiske og den europæiske investeringsbank samt mulighederne for OPP'er i Grønland.

Tilmelding kan se via dette link.

11. april 2018

Vækstpotentiale i Sydgrønland

Workshop med fokus på småskalavirksomheder

Lill Rastad Bjørst fra AaU og Erika Anne Hayfield
fra Færøernes Universitet lægger op til debat
om småskalavirksomheder i Sydgrønland.
Foto: Daniela Chimirri
Der er et stort vækstpotentiale i små familievirksomheder i Sydgrønland. Det er baggrunden for, at et forskerhold fra AaU Arctic tirsdag og onsdag har arrangeret en workshop på Campus Kujalleq i Qaqortoq.

Her har forskerne inviteret repræsentanter for kommunen, uddannelsesinstitutioner og ikke mindst erhvervslivet til en debat, hvor man dels knytter deltagerne tættere sammen, dels undersøger sammenhængen mellem køn, uddannelse og erhvervsstrukturer i Grønland, med særligt henblik på at skabe en bedre forståelse for, hvordan sociale strukturer i samfundet forbundet med forestillinger om kønsroller og familiemønstre kan påvirke kvinders og mænds uddannelses- og erhvervsvalg, som det hedder i oplægget.

Erhvervsstrukturen i Sydgrønland er i forvejen karakteriseret ved små, bæredygtige virksomheder, blandt andet typisk mand-konevirksomheder i forbindelse med blandt andet fårehold. Regionen har også en del aktivitet inden for fiskeri og turisme. Desuden er Sydgrønland hjemsted for blandt andet handelsskolen i Qaqortoq og tjener-kokke-uddannelsen på Inuili i Narsaq.

Forskerholdet har Lill Rasted Bjørst og Rikke Becker Jacobsen fra Aalborg Universitet i spidsen. Der har været stor interesse for projektet, og workshoppen har samlet over 40 deltagere.

Workshoppen er støttet af  Nordic Council of Ministers’ Arctic Cooperation Programme, Det Humanistiske Fakultet, AAU, Shape - Sustainable Heritage Areas:Partnerships for Ecotourism, AAU Arctic og Institut for Kultur og Globale Studier.

10. april 2018

Ny bestyrelse

SBC skiftede mere end halvdelen af bestyrelsen

Den ny bestyrelse. Foto: SBC
Hele otte nye medlemmer kunne sætte sig omkring bestyrelsesbordet i Sermersooq Business Council, da erhvervsrådet i den grønlandske hovedstadskommune holdt møde den 23. marts.

Bestyrelsen er på i alt 14 medlemmer, der med otte nye medlemmer således har fået en voldsom vitaminindsprøjtning. Den nye bestyrelse samler brede kompetencer inden for turisme, fiskeri, kultur, virksomheders rammebetingelser, iværksættere på alle stadier og fødevarer – emner som er SBC’s strategiske fokusområder.

- De nye bestyrelsesmedlemmer bidrager med ny viden til SBC. Det betyder, at vi kan målrette vores indsatser ud fra en stor viden og brede kompetencer inden for de felter SBC’s strategi 2018-2021 arbejder med. SBC takker samtidig de afgående bestyrelsesmedlemmer for deres professionelle og engagerede bidrag til udviklingen af erhvervslivet i Sermersooq, siger Michael Mørch, bestyrelsesformand i SBC.

Den ny bestyrelse består af: Michael Mørch (formand), Nuummi Sulisitsisut, Jesper Hansen (næstformand),  GrønlandsBANKEN, borgmester Asii Chemnitz Naarup, Kommuneqarfik Sermersooq, Bo Volfred Christensen, Sermersooq Seafood, Brian Torp, Comby,  Helle Siegstad,  Pinngortitaleriffik,  Iddimanngiiu Bianco, Destination East Greenland,  Jens Paulsen, Nuummi Sulisitsisut, Lars Mathæussen, NAPP, Morten Nordahl, Kommuneqarfik Sermersooq, Nicolaj Sørensen, Nuummi Sulisitsisut, Susanne Andreasen, Nunatta Isiginnaartitsisarfia, Thomas Mogensen, BankNordik samt Ujoorsi Therkildsen, NSIP.

Fonden Sermersooq Business Council – eller bare SBC – er en erhvervsdrivende fond, som har til formål at skabe og støtte erhvervsudvikling inden for Kommuneqarfik Sermersooq. SBC er etableret af en række virksomheder og organisationer, som hver har et antal poster i bestyrelsen.

4. april 2018

Efter PDAC

Netværksmøde om råstoffer

Det går godt med råstofefterforskningen i Grønland.
 I år åbner Hudson Resources en ny mine
 ved White Mountain nær Kangerlussuaq. Foto: Hudson
Grønland klarer sig fint sammenlignet med andre råstoflande. Det kom frem, da årets resultat fra Fraser Institutes årlige analyse af råstoflandenes evne til at tiltrække kapital og prospektorer, blev offentliggjort under PDAC i Toronto for en måned siden.

Det kan man høre meget mere om på denne uges netværksmøde i Arctic Business Network. Her vil Anders Læsøe fra netværksledelsen fortælle om sine indtryk fra årets store råstofmesse og -konference.

På konferencen deltog en rekordstor delegation fra Grønland med 80 deltagere - fortrinsvis erhvervsfolk, som benyttede konferencen til at orientere sig i råstofbranchen på internationelt niveau, samtidig med at man gjorde reklame for Grønland som råstofland, blandt andet på den såkaldte Greenland Day, hvor Naalakkersuisut præsenterer de nyeste muligheder i Grønland for internationale branchefolk.

Det såkaldte post-PDAC er lidt af en tradition i ABN-regi. Mødet foregår torsdag den 5. april kl. 16.00 til 18.00 i Det Arktiske Hus, Vesterbro 79, Aalborg. Mødet bliver senere gentaget i Nuuk. Tilmelding til sekretariatet.

Aspiranter på vodbinderi

Specialkursus
Officersaspiranter på skolebænken i vodbinderiet. Foto: RG
Syv dæksfolk på Royal Greenlands trawlere har gennemgået et specialkursus i vedligeholdelse af fiskeredskaber. Det er sket som et led i Royal Greenlands indsats for at for at skaffe lokale officersaspiranter, fortæller virksomheden på sin hjemmeside.

Det skesdages kursus i vedligeholdelse af fiskeredskaber blev gennemført i samarbejde med Fiskeriskolen i Thyborøn.

De syv dæksfolk har under specialkurset på Fiskeriskolen i Thyborøn blandt andet gennemgået teori og praksis i trawlets materialer og opbygning samt vedligeholdelse af trawl. Kurset har også omfattet bødning, splejsning af tovværk og wirer, og værktøj til måling af maskestørrelse.

- Formålet med kurset er, at aspiranter der er tilknyttet Royal Greenlands fiskeriflåde skal mestre arbejdet på dækket inden de i fremtiden kan komme videre i deres forløb. Det er vores mål at give dem de bedste forudsætninger for at gennemføre deres uddannelser som officerer, siger Mika Heilmann, bemandingschef i Royal Greenland.

33 årige Jens Siegstad, der efter endt uddannelse som skibsfører i december 2017, blev officersaspirant ombord på Royal Greenlands trawler Qaqqatsiaq i januar 2018, var en af kursusdeltagerne, og han er tilfreds:

- Det var et meget lærerigt kursus. Det er meget tilfredsstillende for mig, at jeg nu er i stand til at arbejde med vodbinderi samt nu har kendskab til vedligeholdelse af trawl, siger Jens Siegstad, der håber på, at jobbet som officersaspirant i Royal Greenlands fiskeriflåde vil bane vejen til et job som 1. styrmand og måske som skipper.

3. april 2018

Hvis Grønland river sig løs

Aktuel bog om grønlandsk selvstændighed


Af Jesper Hansen

Martin Breum.
Martin Breums nyeste bog, "Hvis Grønland river sig løs - en rejse i Kongerigets sprækker", der udkommer i dag, lander midt i den grønlandske valgkamp til Inatsisartut - og sætter helt  sikkert gang i den grønlandske selvstændighedsdebat op til valget.

Generelt er "Hvis Grønland river sig løs" en god og hamrende aktuel bog. Forlaget og forfatteren kunne næppe have ønsket sig en bedre timing, for valget skærper interessen for bogen, der er både omfattende og velskrevet.

Præmissen er knivskarp: Grønland er inde i en løsrivelsesproces, og spørgmålet er bare, hvornår og hvordan løsrivelsen  sker.

Det er politisk sprængstof i sprængklasse 1 - og selv om Martin Breum ikke tager stilling i sin bog, skal den nok blive både brugt og misbrugt i debatten.

Breums mål er at få flere til at engagere sig i diskussionen, så den bliver så givtig som muligt. Det er en vigtig mission, for spørgsmålet har efter Breums mening vidtrækkende betydning for den danske selvopfattelse.

"Jeg tager ikke stilling til, hvilken sammenkobling der vil være den bedste mellem de to dele af riget i fremtiden", understreger Martin Breum i forordet, inden han kaster sig ud i en forrygende række interviews og anekdoter.

Med et imponerende overblik tager Breum læseren med på en rundrejse på  de bonede gulve i Nuuk og København, til partikongres i Siumut, på besøg på Thule Air Base og om bord på inspektionsskibet Hvidbjørnen, i skoleklassen og hjemme hos læreren i Sisimiut, og så er der også blevet plads til et par kunstnerinterviews.

Hele tiden holder Breum sig stædigt insisterende til løsrivelsesspørgsmålet. Breum samler op på det spørgsmål, som han nu har skrevet og fortalt om de seneste 10 år. Han trækker på hele sit store og imponerende kildenet, som velvilligt deler deres tanker om selvstændigheds-spørgsmålet. Resultatet er en velskrevet bog, der er skruet sammen med en ikke ueffen grad af suspense, der gør bogen  pædagogisk og nem at læse. Her bliver man klog på løsrivelsesdebatten og de mulige pejlemærker for Grønlands og Rigsfællesskabets fremtid.

Meget af stoffet er velkendt, men der er bestemt også nye vinkler. For eksempel har Breum et interview med kunstneren Per Kirkeby i jagten på Grønlands placering i den danske folkesjæl. Det interview er ganske forfriskende oven på alle politikerne - og så er Kirkeby meget præcis i sin beskrivelse af, hvordan Grønland gennem generationer har ramt de tilrejsende danskere.

Martin Breum skriver godt og begejstret, selv om denne anmelder med nordjyske rødder mener, at han ind i mellem godt  kunne spare lidt på superlativerne. Til gengæld morer jeg mig over Breums blomstrende billedsprog, for eksempel når han omtaler Vittus Qujaukitsoq risiko for at fremstå som et rensdyr i brunst, og senere Kim Kielsens tilsvarende risiko for at fremstå som en skræmt snehare. Det er  stærk formidling af politik på højt plan.

Hvis Grønland river sig løs kan varmt anbefales til alle, der interesserer sig for det grønlandske selvstændighedsspørgsmål og Rigsfællesskabets fremtid.

Martin Breum: Hvis Grønland river sig løs, 252 sider, vejledende pris kr. 299,95, Gyldendal