23. januar 2017

Hjælp til affaldssortering

Batterier og el-pærer sorteres fra

Qujanaq-kampagnen har blandt andet den grønlanske
 sangerinde Julie Berthelsen som bannerfører.
Naalakkersuisut appellerer nu til den grønlandske befolkning om hjælp til at fjerne batterier og pærer fra dagsrenovationen. Det sker med en såkaldt Qujanaq-æske, som er beregnet til det farlige affald, og som kan afleveres særskilt på modtagestationer eller i særlige beholdere, som er placeret ved de lokale supermarkeder.

- Der er et stort behov for, at vi alle hjælper til med at få sorteret vores eget affald. Nu laver vi en kampagne, hvor vi sammen med kommunerne sætter fokus på, hvad vi hver især skal gøre med vores brugte batterier og elpærer. Det skal være nemt og ligetil at sortere sit affald, siger Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug Suka K. Frederiksen.

Elpærer og batterier må ikke blandes sammen med det daglige affald, som kommer i skraldespanden. De forurener og udleder giftige stoffer, hvis de kommer i forbrændingsanlæggene. De batterier og elpærer, som bliver afleveret korrekt, bliver sejlet til behandling ved Reno Nord i Danmark, så det sikres, at tungmetaller og andre giftstoffer fra batterierne og elpærerne ikke forurener naturen.

Qujanaq, der betyder "Tak" på grønlandsk, er navnet på en grønlansk miljø-kampagne, der blandt andet sigter på at holde naturen ren og i det hele taget styrke befolkningens bevidst om miljø og affald.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar