1. juni 2016

Flere penge til affald

Forbrændingsanlæg forbedres

Forbrændingsanlægget i Nuuk skal
 rense røgen bedre. Foto: Sermersooq
Naalakkersuisut har bevilget 11 millioner kroner til en række forbedringer på det kommunale miljøområde. Blandt andet vil der blive gennemført en opgradering af kommunale forbrændingsanlæg i byerne, så luftforureningen bliver mindre, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

- Udledningen af skadelige stoffer fra forbrændingsanlæggene er i dag mange steder alt for høj, hvilket kan have sundheds- og miljømæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at få forbedret anlæggene og få sikret en bedre rensning af røgen fra forbrændingsanlæggene, siger Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Energi, Mala Høy Kúko.

-  Det er vigtigt, at vi hele tiden udvikler og afprøver nye initiativer, og at vi finder grønnere løsninger.

Udover forbrændingsanlæggene støtter Naalakkersuisut etableringen af miljøstationer i Kommuneqarfik Sermersooq, indkøb af 40 igloer til affaldssortering i Kommune Kujalleq, planlægning og projektering i forbindelse med en udvidelse af dumpen i Qaqortoq, etablering af et ristesystem ved natrenovationsanlægget i Nuuk, afvikling af bygdeforbrændingsanlæg og etablering af sorteringsfaciliteter i Kapisillit, Arsuk og Qeqertarsuatsiaat, samt en ekstraordinær indsats på affaldsområdet i Qaanaaq.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar