30. november 2015

Mindre fokus på råstof-bonanza

Grønlandsk erhvervsudvikling skal baseres på tværfaglig forskning og bred dialog


Af Ellen Arnskjold, Netværksleder for Arctic Business Network og Robert C. Thomsen, Centerleder for CIRCLA, Aalborg Universitet 

 I denne uge er Aalborg Universitet vært for den årlige Polarforskningskonference med en prominent række af deltagere fra Arktisforskningen, erhvervslivet og mange organisationer.

 Det er ikke længe siden, medierne i Danmark og Grønland – samt internationale medier – rapporterede om et snarligt naturressourceeventyr i Arktis, som især Grønland stod til at nyde godt af. Faktisk så godt, at økonomisk velstand og økonomisk selvstændighed for den tidligere danske koloni lod til at være lige om hjørnet.


Realiteterne viste sig at være meget anderledes. Efter en række ekspertrapporter, som kraftigt nedtoner effekten af olie/gas- og mineraludvinding og advarer om et stigende gab mellem offentlige udgifter og indtægter (det såkaldte ’Dødens Gab’), har debatten ændret karakter og visionerne for Grønlands økonomiske udvikling er blevet mindre fokuserede på et råstof-’bonanza’.

Blandt de fleste erhvervsorganisationer, forskere og politiske beslutningstagere tænkes nu langsigtet og med fokus på flerstrenget erhvervsudvikling i Grønland. Når nu råstofboomet udebliver, er det tydeligvis en rigtig fornuftig strategi. Så vidt, så godt. Hvad der stadig mangler, er dog solide grundlag for denne udvikling, som er baseret ikke blot på forskernes resultater eller erhvervslivets erfaringer eller politikkernes visioner for samfundet, men et effektivt, kreativt samarbejde, som skaber bred, problembaseret viden om de udfordringer og muligheder, som eksisterer.

Hvis de enkelte miljøer – grønlandsk erhvervsliv, dansk erhvervsliv, grønlandsk-dansk naturvidenskabelig forskning, grønlandsk-dansk kultur- og samfundsforskning, grønlandske beslutningstagere, danske beslutningstagere m. fl. -- ikke aktivt skaber og forbliver i dialog, bliver der tale om et hestespand, som ofte vil trække i forskellige retninger, og man opnår ikke det, som Grønland har brug for: bredspektret bæredygtig erhvervsudvikling, som sikrer både den økonomiske, sociale, miljømæssige og kulturelle bæredygtighed.

Kunsten i denne sammenhæng er derfor at skabe mulighed for,

1) at forskningen bygger på erhvervslivets og andre organisationers erfaringer og problemstillinger, så erhverv og beslutningstagere kan anvende relevant forskning aktivt,

2) at forskere samarbejder på tværs af fagskel, så alle (eller i hvert fald flere) aspekter af bæredygtig erhvervsudvikling kan medtænkes,

3) at dette sker på tværs af landegrænser, så danske og grønlandske forskere, erhvervsorganisationer, politikere m.fl. forstår hinandens behov og får størst mulig gavn af hinandens viden.

Polarforskningskonferencen 2015 (PFK-2015) med temaet ’Vidensbidrag til bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland’, som afvikles 3.-4. december med Aalborg Universitet som vært, er et forsøg på at skabe denne ’kunst’. Der synes at være en gryende, generel forståelse af vigtigheden af disse former for samarbejde og PFK-2015 er da også lykkedes med at samle en prominent liste af deltagere fra både Arktisforskningen, erhvervsliv og mange relevante organisationer. Konferencen bliver således et sjældent topmøde med det formål at skabe nye platforme, hvor grønlandsk og dansk viden og erfaring kan udveksles og sættes i spil.

Programmet byder på keynote-præsentationer, paneldebatter og dialog-baserede sessions. Konferencen vil desuden resultere i en rapport, som udpeger opmærksomhedspunkter, skitserer konkret tværfagligt samarbejde og præsenterer praksis-anbefalinger. Dermed følger PFK-2015 en international trend, som skaber fora, projekter og samarbejder, hvor erhvervsliv og forskning ikke er bange for at samarbejde. Her ligger uudnyttede muligheder – også i form af en række alternative finansieringsmodeller for projekter. Public-private partnerships, hvor forsknings- og uddannelsesinstitutioner sammen med erhvervslivet og i samspil med myndigheder søger om projektmidler har mange flere funding-muligheder, end andre.

Som lektor ved Aalborg Universitet, Anne Merrild Hansen udtrykker det:

”En stærk relation mellem forskning og erhvervsliv kan være en medvirkende faktor til at udvide eksisterende virksomheder og skabe helt nye virksomheder. At bedrive forskning handler om at producere viden. Viden er en forudsætning for innovation og mange innovative projekter og ideer kan udvikles i partnerskaber imellem forskning og erhvervsliv. Konferencen skaber en stærkere kobling imellem videns-producerende institutioner og erhvervslivet og tilbyder nogle muligheder som ikke udnyttes i fuldt omfang i dag.“

Polarforskningskonferencen 2015 er, mener vi, et vigtigt skridt i retning af at nedbryde grænser mellem forskningsverdenens opfattelse af erhvervsliv og erhvervslivets opfattelse af forskning.

Planlægningsgruppen har derfor haft deltagere fra forskningsverdenen, Styrelsen for Forskning og Innovation samt Arctic Business Network (ABN).

ABN har velvilligt bidraget med arbejdet til planlægningen af konferencen, fordi det er vigtigt, at der skabes bro mellem den virkelighed og de erfaringer, som virksomhederne besidder og den forskningsverden som beskæftiger sig med erhvervsudvikling i Grønland, hvor vækst og arbejdspladser af gode grunde nu og i fremtiden er allerhøjest på dagsordenen.


Polarforskningskonferencen 2015:

Robert C. Thomsen og Martin Breum.
’Vidensbidrag til bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland, Aalborg Universitet, 3.-4. december. Polarforskningskonferencen er en årligt tilbagevendende begivenhed. Det er først anden gang nogensinde, at konferencen holdes uden for København.

Oplægsholdere og paneldeltagere: - Erik Lorenzen, Arktisk Ambassadør - Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel - Hans Müller Pedersen, Dir. for Styrelsen for Forskning og Innovation - Inger Askehave, Prorektor, Aalborg Universitet - Henrik Halkier, Dekan, Humanistisk Fakultet, Aalborg Universitet - Jesper Hansen, Erhvervschef, Grønlandsbanken - Brian Buus, Direktør for Grønlands Erhverv - Aaja Chemnitz Larsen, MF, Folketinget - Tine Pars, Rektor f. Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet - Minik Rosing, Fmd. for Grønlands Forskningsråd/Københavns Universitet - Lisbeth Schönemann-Paul, Corporate Sustainability Manager, Royal Greenland - Klaus Nygaard, Direktør for Naturinstituttet - Anne Merrild Hansen, Lektor, Aalborg Universitet - Maliina Abelsen, Direktør for Arctic Winter Games 2016 - Kuupik Kleist, tidl. Landsstyreformand, konsulent - Ellen Arnskjold, Netværksleder, Arctic Business Network Martin Breum, Moderator.

Læs mere om Polarforskningskonferencen

Synspunkt fra Nordjyske Stiftstidende 29. november 2015

Julekalender fra Nuuk

DR-P1 inviterer lytterne på juletur til 3900 Nuuk

Niviaq Korneliussen laver juleradio fra Nuuk.
Danmarks Radios radiokanal P1 bruger december og julefestlighederne til at sætte fokus på den grønlandske hovedstad Nuuk.

Det sker i 24 små programmer sat sammen af den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen, der som vært i programmet inviterer på besøg hos 24 forskellige mennesker i Nuuk - og programmet har selvfølgelig titlen "3900 Nuuk". DR skriver i foromtalen, at programmet "giver et sjældent indblik i nuummiutternes liv i år 2015".

Niviaq Korneliussen har haft stor succes med sin debutroman fra 2014, Homo Sapienne, der fik stor anmelderros og indbragte den unge grønlandske forfatter en nominering til Nordisk Råds litteraturpris.

3900 Nuuk sendes hver dag klokken 11.50 på P1. Danmarks Radio har produceret en video som optakt til den lidt utraditionelle julekalender: Trailer: 3900 Nuuk

Første kommercielle flyvning til Antarktis

Charterferie på Sydpolen

Icelandics Boeing 757 flyver nu turister til Antarctis
 på regulære charterture. Foto: Icelandic
Det islandske luftfartsselskab Loftleidir Icelandic Airlines har netop begyndt turistflyvning til Sydpolen, da selskabets Boeing 757 den 25. november satte hjulene på isen på Union Glacier Station med 50 passagerer. Selskabet flyver fra Punta Arenas i Chile.

Bag flyvningen står rejsebureauet Antarctic Logistics and Expeditions, som især har specialiseret sig i at bringe eventyrlystne turister til sydpolen - hovedsageligt bjergbestigere, som ønsker at bestige Antarktis højeste punkt, Mount Vinson. Selskabet tilbyder også ture til selve sydpolen og udflugter til de store pingvin-kolonier ved Weddellshavet.

Icelandic er et datterselskab af Icelandair og beskæftiger sig primært med charter og VIP-flyvning. Turene til Antarktis kan med lidt god vilje beskrives som en kombination af begge muligheder, idet selskabets Boeing 757 er konfigureret med 62 business class-sæder på turen til Antarktis. En normal Boeing 757 har typisk omkring 200 sæder.

Hidtil har det været mere robuste flytyper som C-130 Hercules og Iljutsin IL75-TD, som er blevet brugt til ekspeditioner og fragtflyvninger til forskningsstationerne på det øde kontinent.

Læs mere om Antarctic Logistics and Expeditions.

27. november 2015

Grønlands erhvervsliv på tærsklen til 2016

ABN-medlemsmøde i Aalborg

GE-direktør Brian Buus Pedersen fortæller om
 det grønlandske erhvervsliv på tærsklen til 2016.
Onsdag den 2. december inviterer Arctic Business Network til årets sidste netværksmøde. Her får medlemmerne lejlighed til at møde Brian Buus Pedersen, der er direktør i Grønlands Erhverv, den grønlandske arbejdsgiverforening.

Buus Pedersen har om nogen fingeren på pulsen i det grønlandske samfund og vil på mødet tale om arbejdet i Grønlands Erhverv og aktuelle problemstillinger i det grønlandske erhvervsliv på tærsklen til 2016.

Brian Buus Pedersen har boet og arbejdet i Grønland siden 1989 og har blandt andet været administrerende direktør i Tele Greenland A/S. Han har været direktør i Grønlands Erhverv siden 1. april 2012.

ABN-medlemmerne får også mulighed
 for at høre Rasmus Lyberth.
Decembermødet foregår hos Business Institute,Vesterbro 18 og begynder klokken 15. Mødet slutter klokken 17, og bagefter er der planlagt et socialt program med spisning på Azurra og koncert på Nordkraft med den grønlandske kunstner Rasmus Lyberth.

Den grønlandske troubadour har gennem en menneskealder betaget alle med sine udtryksfulde og melodiøse sange, der også appellerer til og griber tilhørere, der ikke forstår grønlandsk. Lyberth er den hidtil eneste grønlandske sanger, der har fået Statens Kunstfonds Hædersydelse, der er en livsvarig anerkendelse af den kunstneriske indsats.

Nærmere oplysninger og tilmelding til Arctic Business Networks netværksleder, Ellen Arnskjold på contact@arcticbusinessnetwork.com.

26. november 2015

ABN samarbejder med folketingsmedlem

Udvikling af grønlandske kompetencer og finansieringsmuligheder

Bestyrelsesmedlem Allan Frost, netværksleder Ellen
Arnskjold, MF Aaja Chemnitz Larsen og bestyrelses-
medlem Torben Søgaard efter onsdagens møde.
IA's visionskonference tidligere på året, hvor grønlandske studerende bød ind med forslag til den fremtidige erhvervsudvikling i Grønland, var en succes.

Det er både IA-folketingsmedlemmet Aaja Chemnitz Larsen og bestyrelsen enig om - og derfor mødtes bestyrelsen onsdag aften med folketingsmedlemmet for at drøfte, hvordan man sammen kan støtte den udvikling, som konferencen satte i gang.

På visionskonferencen medvirkede blandt andre ABN-formanden Poul Hededal som mentor i en af arbejdsgrupperne - og erhvervsnetværket er indstillet på også at medvirke i fremtidige initiativer, som kan styrke erhvervslivet i Grønland.

Aaja Chemnitz Larsen talte
i Det Grønlandske Hus i Aalborg.
Både bestyrelsen og Aaja Chemnitz Larsen peger på et stort behov for at styrke kompetencenivauet i Grønland og et stort behov for at lette det grønlandske erhvervslivs finansieringsmuligheder.

Inden mødet med ABN-bestyrelsen deltog Aaja Chemnitz Larsen i et borgermøde i Det Grønlandske Hus i Aalborg. Mødet er et led i en turne rundt til de grønlandske miljøer i Danmark, hvor folketingsmedlemmet fortæller om sit arbejde på Christiansborg og hører om sager, der måske skal bringes videre i den politiske verden.

25. november 2015

Krak og piteraq

Tasiilaq mangler entreprenør-virksomhed

Sådan så havnen i Tasiilaq ud efter en piteraq i 2013.
Containerne ligger hulter til bulter. Weekendens piteraq
var voldsommere end den i 2013.
For knap to måneder siden gik Tasiilaqs eneste entreprenørvirksomhed, Viking Greenland, konkurs, og i weekenden blev østkystbyen ramt af en voldsom orkan - en såkaldt piteraq, der medførte adskillige skader på byens huse.

Det har skabt en alvorlig situation for byen, for uden entreprenører er der ingen til at reparere skaderne på byens huse. Det har fået Kommuneqarfik Sermersooq  til at oprette en hotline, som borgerne kan bruge til at indberette skader:

- Vi er i gang med at opgøre skaderne og lægge en plan for reparationer og akutte udbedringer, siger administrerende direktør i Kommuneqarfik Sermersooq, Steffen Ulrich-Lynge.

- Vores Forvaltning for Anlæg og Miljø arbejder på højtryk for at finde løsninger, så arbejdet kan gå i gang med det samme. Vi bliver nødt til at finde en løsning på dette alvorlige problem, siger Steffen Ulrich-Lynge.

Viking Greenland var den eneste entreprenør i Tasiilaq og varetog en lang række opgaver for kommunen. Konkursen har derfor haft store konsekvenser for byen.

- Der er ingen tvivl om, at Viking Greenlands konkurs vil betyde både økonomiske tab og en del ekstraarbejde for Kommuneqarfik Sermersooq, men lige nu koncentrerer vi os om at løse de praktiske problemer, den har givet for borgerne i Tasiilaq, sagde direktør Steffen Ulrich-Lynge til Sermitsiaq i begyndelsen af oktober.

Efter piteraqen i weekenden står det klart, at der er stor mangel på en entreprenørvirksomhed i Tasiilaq, Der er imidlertid ingen hjælp at hente fra Greenland Venture, der ejede 49 procent af Viking Greenland.

-Vi har ændret strategi og fokuserer på brancher, der skal bidrage til at øge eksporten eller mindske importen. Og af samme årsag vil det ikke være naturligt for investeringsselskabet at skyde penge i et entreprenørselskab med mindre helt særlige årsager taler for det, sagde Greenland Ventures direktør Karsten Høy i forbindelse med konkursen.

Piteraq er en meget voldsom stormtype, der følger en uheldig og ondartet kombination af føhn og lavtryk, som resulterer i nordenvind af orkanstyrke netop i Aammasalik-distriktet. Stormen forstærkes ofte af de meget høje fjelde, der nærmest virker som en tragt og dermed forstærker vinden.

23. november 2015

Havneaftale fortsætter

Aalborg Havn fortsat basishavn for Grønlandstrafikken.

Royal Arctic Line vil fortsat sejle til Grønland fra Aalborg.
Samarbejdet mellem Aalborg Havn og Royal Arctic Line fortsætter. Det slår parterne fast efter et møde fredag mellem rederiet og ledelsen i Aalborg Havn. Aftalen om den grønlandske basishavn i Aalborg, der udløber ved udgangen af 2022, vil fortsat danne udgangspunkt for samarbejdet, fortæller parterne efter mødet.

Siden 1982 har Royal Arctic Line og Aalborg Havn arbejdet tæt sammen om skibstrafikken og gods mellem Grønland og Aalborg. Som led i en ny strategi, der har til formål at minimere rederiets omkostninger, har Royal Arctic Line for nyligt besluttet at frasælge nogle af aktiviteterne i den danske del af koncernen.

- Men trods nedskæringer forsætter det gode samarbejde mellem de to parter, siger administrerende direktør i Royal Arctic Line Verner Hammeken.

- Vi støtter naturligvis op om aftalen om Aalborg som basishavn for Grønland, der løber indtil udgangen af 2022. Vi har i sinde at overholde og følge aftalen i respekt for vores 43-årige lange og gode partnerskab, og vil sammen med vores medarbejdere i Aalborg udvikle de nødvendige tiltag.

Meddelelsen bliver godt modtaget af borgmester Thomas Kastrup-Larsen, der er bestyrelsesformand i Aalborg Havn A/S:

 - I Aalborg har vi forståelse for de udfordringer, som Royal Arctic Line står over for som følge af investeringerne i Nuuk kombineret med faldende godsmængder til og fra Grønland. Men vi vil naturligvis gøre, hvad vi kan for at fastholde grønlandstrafikken og flest mulige arbejdspladser både før og efter 2022.

 På mødet blev der indgået en aftale om en fælles indsats til gavn for både Grønland og Aalborg. Der er blandt andet enighed om at skabe yderligere aktivitet omkring containerterminalen i Aalborg og man vil derfor arbejde på to ugentlige anløb til Rotterdam og Göteborg og muligvis oprettelsen af en ugentlig rute til Hamborg.

- Feederruten mellem Aalborg og Rotterdam er et godt eksempel på, hvordan en øget containerdrift er fordelagtig. Den stigende aktivitet på forbindelsen, og det, at der sendes flere containere ind og ud af terminalen, vil give lavere enhedsomkostninger og dermed både øget indtjening og besparelse til Royal Arctic Line. Der er andre muligheder og projekter, der yderligere kan bidrage positivt, og dem vil vi bruge den kommende tid på at bearbejde, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Royal Arctic Line og Aalborg Havn har i fælleskab valgt at investere i forbedringer og optimeringer i forbindelse med projektet ”Den Intelligente Containerterminal”, der har til formål at gøre containerterminalen i Aalborg endnu mere konkurrencedygtig. Investeringerne indebærer blandt andet opdatering af teknologi, herunder terminalstyringssystemer samt en effektivisering af processer og arbejdsgange.

 På mødet blev der desuden underskrevet en aftale om, at Aalborg Havn med virkning fra 31. december 2015 køber Aalborg Stevedore Company, som Royal Arctic Line hidtil har ejet 70 procent af, samt anparter fra Royal Arctic Line i to yderligere selskaber.

Praktikpladser til grønlandske studerende

Chance for at prøve teorierne i praksis
Efter mødet snakkede Mira Kleist med flere af de
studerende, som ville høre mere om
praktik-pladsen i Bruxelles.
Mira Kleist fra den grønlandske repræsentation i Bruxelles var i sidste uge på turne til de grønlandske studerende i Danmark for at fortælle om mulighederne for at komme i praktik i repræsentationen.

Fredag eftermiddag var turen kommet til Aalborg, hvor en god snes studerende havde fundet vej til Det Grønlandske Hus på Umanakvej.

Her fortalte Mira Kleist om sit eget uddannelsesforløb og hvordan praktikophold havde hjulpet hende til at sammensætte uddannelsen. Det var en spændende og inspirerende fortælling, som interesserede de grønlandske studerende.

Mira Kleist kunne oplyse, at den grønlandske repræsentation i Bruxelles altid har en praktikant og netop nu leder efter en ny. Hun opfordrede de studerende til at søge jobbet.

Efter Mira Kleist fortalte tidligere netværksleder i ABN, den nuværende direktør for Arctic Consensus Lise-Lotte Terp, om erhvervsnetværket - og opfordrede de studerende til at henvende til medlemmerne i Arctic Business Network, når de mangler praktikpladser.

Tankevækkende teater i Aalborg

Kalaallit Aalborgimiittut rykker ved fordommene


Af Jesper Hansen

Åbningsscenen i Kalaallit Aalborgimiittut.
- Hvorfor fylder det så meget at være grønlænder i Danmark? Jeg har boet ni år i udlandet, og der er folk ligeglade med, at jeg er grønlænder. Sådan udbryder en af de medvirkende i Kalaallit Aalborgimiittut – og det er der helt paradoksalt kommet et teaterstykke ud af, hvor netop det at være grønlænder i Danmark fylder scenen.

Stykket havde premiere lørdag og høstede et bragende bifald og op til flere fremkaldelser.

Bifaldet var fuldt fortjent, for de syv grønlandske amatørskuespillere leverer en fantastisk præstation – og sammen med de professionelle teaterfolk har de skabt en ganske tankevækkende forestilling, der rykker grundigt ved fordommene om grønlændere i Danmark.

Kalaallit Aalborgimiittut foregår på Aalborg Teaters såkaldte Borgerscene. Ideen er her, at man lader helt almindelige mennesker fortælle deres historie i dramatiseret form med brug af alle teatrets virkemidler lige fra dramaturgi og koreografi til lys og lyd.

Inden opsætningen havde teatret interviewet godt 30 grønlændere med tilknytning til Aalborg. Herefter blev de syv optrædende i Kalaallit Aalborgimiittut valgt – og sammen med instruktøren Nicolei Faber har de skabt et fint lille teaterstykke, der både er fornøjeligt, lærerigt og sætter fingeren i såret der, hvor det gør allermest ondt – uden at det bliver til en klagesang.

Helt genial er åbningsscenen, hvor de medvirkende bliver præsenteret som museumsgenstande i en glasmontre. Det rammer præcist mange danskeres opfattelse af Grønland som et museum, hvor det nok var bedst, at der aldrig havde været en udvikling. Alle nikker jo samtykkende og medfølende, når det i debatten hævdes, at udviklingen i Grønland jo også er gået for hurtig.

På genial vis bliver montren også til scenen, hvor vi bliver præsenteret for syv fantastiske skæbnefortællinger. Den unge grønlænder, der kommer til Aalborg med kæresten, der skal studere og forgæves forsøger at finde et job. Akademikeren der lige skal have samlet erfaring, inden hun rejser tilbage til Grønland. Skolelæreren der gav op i det grønlandske skolevæsen på grund af de overvældende sociale problemer – og endelig grønlænderen, der har valgt en dansk pensionisttilværelse for at være tæt på børnebørnene.

Alle har de noget at fortælle – og de diskuterer det beredvilligt, da de mod stykkets slutning inviterer tilskuerne til kaffe-mik på scenen.

Kostelig morsom er den pensionerede skolelærer Marie Møller-Lynge, når hun med pegepinden i hånden giver tilskuerne et grundkursus i det grønlandske sprogs finurligheder . Tankevækkende er sociologen Maliina Junge Jørgensens forelæsning om det grønlandske brain-drain – hjerneflugten – som hun mener er forårsaget af de mange grønlandske skolereformer, der har ødelagt den grønlandske folkeskole.

Vi kommer heller ikke uden om grønlænderen på bænken, som de medvirkende har en noget tvetydig holdning til. De væmmes ved ham, de har ondt af ham – og de vil alle ønske, at de kunne få ham til at holde op med at drikke.

På den måde er Kalaallit Aalborgimiittut med til at nuancere og kvalificere debatten om grønlænderne i Danmark – og det er mit håb, at forestillingen kan komme på turne rundt i Danmark. For der sker ting og sager på scenen, som alle danskere kan lære noget af.

Derfor er jeg også helt uenig med en af de grønlandske tilskuere, der efter forestillingen mente, at stykket fortjener at blive sat op i Katuaq. Hvad skal det gøre godt for? Grønlænderne kender jo historien. Det er danskerne, der skal blive klogere på Grønland – og det er Kalaallit Aalborgimittut et godt bidrag til.

Kalaallit Aalborgimiittut er et fantastisk underholdende og lærerigt teaterstykke, som jeg kun kan give mine varmeste anbefalinger.

Forestillingen spiller frem til 15. december. Der er alleredeudsolgt flere aftener, men til enkelte forestillinger er der stadig billetter at få. De kan bestilles på Aalborg Teaters hjemmeside.

Anmeldelsen er bragt første gang i Sermitsiaq 22. november 2015.

Se i øvrigt indslag på TV2-Nord om forestillingen.

19. november 2015

Stor interesse for ABN i Bruxelles

Arctic Futures Symposium åbner nye døre i Arktis 

Arctic Business Networks netværksleder Ellen
 Arnskjold (nr. to fra venstre) deltog I Arctic Futures
Symposium sammen med blandt andre direktør Lise-Lotte
 Terp og  konsulentEmil Skjervedal fra Arctic Consensus,
 lektor Anne Merrild Hansen, Aalborg Universitet
 og rektor Tine Pars, Ilisimatusarfik.
Interessen for Arctic Business Network var stor - større end jeg havde forventet, indrømmer netværkets leder Ellen Arnskjold, efter at hun tirsdag og onsdag deltog i Arctic Futures Symposium 2015 i Bruxelles.

- Jeg fik en positiv modtagelse af alle, der synes, at det er rigtigt spændende med et erhvervsnetværk af virksomheder, der er dedikeret til Arktis.

- Arktisk Råd og Arktisk Økonomisk Råd er vigtige omdrejningspunkter for Arktis. men konferencen og ikke mindst networking før, under og efter arrangementet afslører de mange korridorer, der også eksisterer uden for disse fora, fortæller Ellen Arnskjold, der har tasken fuld af visitkort, ny viden, nye indtryk og nye ideer, som kan skabe nye muligheder for medlemmerne af erhvervsnetværket.

Arctic Futures Symposium er et af de helt store mødesteder i europæisk regi for politikere, lobbyister, videnskabsfolk og andre, som beskæftiger sig med Arktis og ikke mindst EU's kommende Arktis-strategi, der forventes færdig til foråret.

Et af symposiets paneler diskuterer mulighederne for
den maritime sektor i Arktis. Moderator er Lise-Lotte
Terp, der skimtes yderst til venstre i billedet
- Symposiet havde hele 180 deltagere - og det var en imponerende forsamling, som talte blandt andet EU-kommisærer, EU-parlamentarikere, embedsfolk, lobby-organisationer, forskningsrepræsentanter, erhvervsfolk og politisk administrative organisationer med direkte eller indirekte relation til arktiske lande.

- Det store fremmøde viser, at det er vigtigt at være repræsenteret ved den slags begivenheder. Jeg vil bruge den kommende tid på blandt andet at analysere, om der kan skitseres konkrete projekter, samarbejdsmuligheder eller andre afledte effekter ud af de nye kontakter, som kan skabe værdi for medlemmerne af Arctic Business Network.

Residence Palace nær EU-parlamentet
 i Bruxelles var tirsdag og onsdag
samlingssted for 180 aktører i det
arktisk-europæiske samarbejde
.
Konkret hæftede Ellen Arnskjold sig ved, at EU's kommende arktiske strategi vil åbne op for Den Europæiske Investeringsfond, som muligvis kan bidrage til for eksempel nogle af de grønlandske infrastruktur-projekter og eventuelle storskala-projekter.

- Men i det hele taget er det overvældende at opleve den store interesse for Arktis. Området har rigtig mange landes fokus politisk, forsknings/uddannelsesmæssigt og Innovations/forretningsmæssigt, økonomisk, miljømæssigt, osv Og alle udtrykker engagement og ansvar for udvikling i den arktiske region, siger Ellen Arnskjold.

Bag Arctic Futures Symposium står The International Polar Foundation. Organisationen har samarbejdet med blandt andre nordjyske Arctic Consensus om at arrangere dette års symposium, hvor de tre hovedtemaer var klimaforandringer, regional udvikling indenfor den nordlige polarcirkel samt observatørernes rolle i Arktisk Råd.

- Det er vigtigt for Arctic Consensus at deltage i arrangementer som Arctic Futures Symposium, fordi vi har et ønske om, at vore indsatser giver mening på tre niveauer: lokalt/regionalt, nationalt og på EU niveau. På EU-niveau er det flere aspekter: økonomiske muligheder, netværk og relationer, viden om nye erfaringer og måder at indrette sig på i arktiske områder samt rigtig meget inspiration og identifikation af mulige samarbejdspartnere.  Arctic Consensus arbejder til dagligt tæt sammen med NordDanmarks EU-kontor i Bruxelles. Det har den fordel, at vi ikke skal gennemskue hele systemet forfra, men har ekspertise og god rådgivning lige ved hånden, siger Lise-Lotte Terp, der er direktør i Arctic Consensus.

Lise-Lotte Terp lægger stor vægt på, at Arctic Business Network deltog i Arctic Futures Symposium:

- Vi skal bringe alle kompetencer og ressourcer i spil, når det gælder fremtidige indsatser. Der er uendeligt mange muligheder for at skabe værdifulde resultater til gavn for samarbejder med Grønland. Hvis vi skal se på at etablere et større projekt sammen mellem ABN og Arctic Consensus og eventuelle andre partnere, så skal vi finde et fælles fodfæste her også - ligesom på alle andre områder. Jeg værdsætter, at ABN har vist og viser interesse i EU området. Det betyder, at vi sammen kan sondere muligheder og fælles interesser og ikke mindst også afstemme forventningerne til, hvor vi vil prioritere at anvende ressourcer.

Arctic Consensus og NordDanmarks EU-kontor er begge medlemmer af Arctic Business Network.

Gastronomisk succes i Nordatlanten

KOKS rykker sammen med Ulo og Sarfalik

Nordatlantiske råvarer.
 Foto: Claus Bech-Poulsen/KOKS
Selvstyreområderne i det danske Rigsfællesskab markerede sig stærkt, da den nordiske madguide The White Guide forleden offentliggjorde årets liste over de 300 bedste restauranter i Norden.

Restaurant KOKS i Tórshavn strøg ind på en flot 17. plads med sine spektakulære menuer frembragt af de bedste råvarer fra Nordatlanten. KOKS kom dermed i selskab med anerkendte danske gourmet-restauranter som Noma og Geranium og placerede sig foran steder som Falsled Kro, Kong Hans og Frederiksminde med prædikatet International Masterclass.

Herudover var der også hæder til to andre færøske restauranter - Barbara og Áarstova i Torshavn, der begge placerede sig i High Class.

Der var også fine placeringer til de grønlandske restauranter Ulo i Ilulissat og Sarfalik i Nuuk, der begge fik prædikatet Very High Class samt Marmartut i Ilulissat, der løb med titlen High Class.

Island opnåede 17 placeringer med Dill i Reykjavik som den bedst placerede.

Det er også bemærkelsesværdigt i atlantisk sammenhæng, at den temmelig undseelige restaurant Huset i den gamle kantine i Longyearbyen på Svalbard opnår en 13. plads på den norske liste med prædikatet Very High Class. Restauranten har nu gennem et kvart århundrede markeret sig som et af verdens bedste og samtidig mest ødebeliggende spisesteder. En særlig oplevelse på Huset er vinkortet. Takket være de manglende spiritus-afgifter på Svalbard har man gennem årtier været i stand til at opbygge en af verdens største vinkældre, som i sig selv er et besøg værd.

18. november 2015

Grønlændere på de skrå brædder

Premiere på Kalaallit Aalborgimiittut 

Syv aalborgensiske grønlændere debutterer i weekenden
som skuespillere på et professionelt teater.
Aalborg Teater har lørdag den 21. november 2015 premiere på sæsonens Borgersceneforestilling ”Kalaallit Aalborgimiittut”.

Forestillingen handler om livet som grønlænder i Aalborg og er skrevet over de medvirkendes egne erfaringer.

Solen bydes velkommen efter mørketiden med sang.
De medvirkende er alle nye på de skrå brædder - og er alle alborgensiske grønlændere: Anna Lynge, Terkild Møller, Agathe Pius, Maliina Boassen, Marie Møller-Lynge, Lotte Petrussen og Inaluk Lange Olsen. De syv er indbyrdes meget forskellige i alder, baggrund og uddannelse, men de har det tilfælles, at de har mindst en grønlandsk forældre, at de bor og lever i Aalborgområdet, og at de i en længere eller kortere periode af deres liv har boet i Grønland.

Forestillingen kommer vidt omkring livet som grønlænder i Aalborg. Blandt andet handler stykket om fordomme og problemer med at skaffe et job, men også smukke sekvenser med minder og længsel efter Grønland. Forestillingen er lidt af et eksperiment, men vil helt sikkert være med til at skabe debat og ikke mindst opmærksomhed om forholdet mellem grønlændere og danskere på det folkelige plan.

”Kalaalilit Aalborgimiittut” er den femte Borgersceneforestilling på Aalborg Teater. Aalborg Teater har haft kæmpesucces med de fire tidligere forestillinger, som blandt andet har spillet på CPH Stage, gæstespillet på Det Kongelige Teater samt været på gæstespil i Dresden. Borgerteater er en ny genre i dansk teater. Formen sigter ikke på at lade de medvirkende spille en rolle sådan som den uddannede skuespiller gør det, men derimod på at lade borgeren medvirke i forestillingen som ekspert i sin egen hverdagsvirkelighed.

Forestillingen spiller frem til 15. december. Selv om der allerede er godt udsolgt flere aftener, er der stadig billetter at få. De kan bestilles på Aalborg Teaters hjemmeside.
De medvirkende hygger sig i en pause under prøverne.
Som grønlænder i Aalborg kan det være svært at finde job.
Kalaallit Aalborgmittut rokker ved den danske
forestilling om Grønland som et antrologisk museum.

Zinkmine på vej

Borgermøder om minen i Citronen Fjord

Ny mine på vej. Foto: Naalakkersuisut
Nu skal der holdes borgermøder i Grønland om Ironbarks planer om at åbne i en zinkmine ved Citronen Fjord.

Det australske selskab Ironbark har søgt om tilladelse til at etablere en zinkmine i en af Grønlands fjerneste afkroge - Citronen Fjord i den nordøstgrønlandske nationalpark. Projektet omfatter brydning fra tre forekomster både ved åben og underjordisk minedrift og et lokalt forarbejdningsanlæg til at producere mineralkoncentrater af zink og bly. Koncentraterne skal sendes fra Citronen til Island eller en anden nordeuropæisk havn og efterfølgende videre ud i verden.

Det vil tage to år at bygge minen - og efterfølgende regner man med 14 års minedrift. Placeringen ved Citronen Fjord i Peary Land kræver, at man starter helt fra bunden.Der er ingen eksisterende infrastruktur på stedet, så projektet omfatter alt fra lufthavn, veje, bygninger og selve minen.

Projektet er opdelt i en anlægs- og driftsfase. Anlægsfasen vil kræve cirka 300 arbejdere, både lokale og udenlandske, gennem en periode på to år. Når anlægsfasen er færdig og driften er begyndt, vil antallet af ansatte årligt stige til ca. 470 for de første 10 driftsår, og herefter vil antallet af ansatte falde, indtil projektet er afsluttet. Omtrent 290 personer forventes at være i mineområdet uanset tidspunkt.

Som led i godkendelsesarbejdet har Naalakkersuisut indkaldt til borgermøder i den kommende tid. I møderne deltager Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser, Råstoffer og Udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, Naalakkersuisoq for Miljø, Natur og Justitsområdet, Mala Høy Kúko, kommunernes borgmestre, eksperter fra DCE samt Ironbark. Borgermøderne vil blive afholdt på grønlandsk og dansk.

Fælles sikkerhed

Konference om sikkerhed i Arktis

Helikoptere fra Air Greenland og den
canadiske kystvagt i Nuuk Lufthavn.
Inuit Ataqatigiit Folketingimi afholder sammen med Forum for Samfundets Beredskab en konference om sikkerhed i Arktis den 8. januar 2016 på Christiansborg, meddeler Aaja chemnitz Larsen.

I indbydelsen hedder det blandt andet:

Grønlands Selvstyre og Færøernes Selvstyre løfter selv mange af de opgaver, der vedrører Grønlands og Færøernes sikkerhed og tryghed. Det kan ikke gøres uden en høj grad af frivillighed, samt lokalt forankret personer der løser flere forskellige typer opgaver.

Men i Rigsfællesskabet har vi alle i Kongeriget Danmark et medansvar for den fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Det er et ansvar, Folketinget og regeringen for Rigsfællesskabet skal løfte. Hvis ikke det daglige beredskab og hverdagens tryghed er på plads, har vi ikke den klippegrund under os, der giver robusthed overfor større hændelser. Kan vi i dag i tilfredsstillende grad understøtte den frivillighed, der er nødvendig i tyndt befolkede områder? Hvor de mange nye og større udfordringer i Nordatlanten og Arktis stiller Rigsfælleskabet på en voksende opgave, er det samtidig en opgave som rummer muligheder og perspektiver for alle dele af Kongeriget.

Men både Danmark, Færøerne og Grønland er for små til, at vi hver især kan løse udfordringerne i tilfredsstillende grad. Det er heller ikke nok, at vi udnytter samarbejdet i de vigtige internationale samarbejder, eksempelvis i Norden, EU eller NATO.

Konferencen vil stille skarpt på udfordringerne og mulighederne - herunder blandt andet: Hvordan vil vi yde støtte i Nordatlanten og Arktis i tilfælde af havari eller skibsforlis, særligt nu hvor skibene sejler med en øget frekvens? Har vi et tilstrækkeligt dimensioneret SAR-beredskab? Hvordan finder vi løsninger, der kan imødegå klimaforandringernes ulemper – såvel som de muligheder der opstår? Tænker vi i høj nok grad Arktis ind i vores indkøb af materiel?

Læs mere om konference om Rigsfællesskabet – den fælles sikkerhed og tryghed.

17. november 2015

Halv million til grønlandske studerende

Studerende får legater fra Ivalo og Minik 

Ivalo og Minik i sneen sammen med
resten af familien. Foto: Kongehuset
Bestyrelsen for Ivalo & Minik Fonden har på sit seneste bestyrelsesmøde uddelt legater til syv grønlændere, der skal studere i udlandet. Der er uddelt legater for lidt mere end en halv million kroner i alt.

Det glæder fondens bestyrelsesformand, professor Minik Rosing.

- Jeg håber, at vi med vores legater kan være med til give de studerende nogle kompetencer og erfaringer til gavn for dem selv såvel som for Grønland. Jeg håber også, at alle legatmodtagerne får nogle gode ophold i udlandet, og at de efterfølgende vender tilbage til Grønland, og bruger den viden, de har tilegnet sig.

 Royal Arctic Line, Royal Greenland , Grønlandsbankens Erhvervsfond og NunaFonden har doneret de penge, som Ivalo & Minik Fonden uddeler, og det er Minik Rosing yderst taknemmelig for:

- Lad mig bare sige det som det er. Hvis vi ikke fik donationer, så kunne vi ikke uddele legater. Jeg vil derfor gerne takke vores bidragsydere for, at det er muligt for os at bakke op om de studerende, der ønsker sig et udlandsophold i forbindelse med deres studier.

Andrea Christiansen har modtaget et legat, så hun kan læse et semester på Vancouver Island University i Canada i forbindelse med sin uddannelse til journalist på Ilisimatusarfik.

 Angùnguak Thomas Kleist Jepsen har modtaget et legat, så han kan læse tre semestre på Curtin University i Australien i forbindelse med sin uddannelse i geologi på Københavns Universitet.

 Birthe Rasmussen studerer sygepleje på Ilisimatusarfik. Hun har modtaget et legat til at gennemføre et praktikophold som sygeplejerske i Tanzania via Mellemfolkeligt Samvirke.

Hans Peder Kirkegaard har modtaget et legat til at læse en Master i International handel på Darla Moore School of Business på University of South Carolina i USA.

 Mikaela Augustussen er uddannet sygeplejerske og er i gang med et Ph.D. studie på Ilisimatusarfik med titlen “Palliativ pleje for grønlandske patienter med fremskreden kræft i Grønland og Danmark”. Hun har i den forbindelse fået et legat til at forske på Norges Arktiske Universitet i Tromsø.

 Mona Koch Madsen er uddannet sygeplejerske fra Ilisimatusarfik. Hun har fået et legat til at videreuddanne sig til intensivsygeplejerske på Karolinska Institutet i Stockholm i Sverige.

 Uiloq Mathæussen er bachelor fra Ilisimatusarfik i Sprog, Litteratur og Medier. Som en del af sin overbygningsuddannelse skal hun læse et semester på Université De Versailles St. Quentin

En Yvelines i Frankrig, og det har hun modtaget et legat til at gøre.

Næste ansøgningsfrist er den 15. februar 2016. Læs mere om Ivalo og Minik-fonden.

Skal vi krepere her som dyr?

Over indlandsisen på hest


Af Jesper Hansen

 - Så, nu begynder hjemrejsen, siger polarforskeren Alfred Wegener fortrøstningsfuldt, da J.P. Kochs forskningsekspedition den 21. april 1913 forlader overvintringsstedet på den østgrønlandske gletsjer Storstrømmen vest for Store Koldewey.

Men hvilken hjemrejse? Turen går for de fire mand tværs over indlandsisen med heste og slæder i de kommende 75 dage. Det er en tur med livet som indsats, et umenneskeligt slid, is, kulde og modgang, inden man når vestkysten ved Upernavik.

Det er en del af handlingen i Jan O. Kongstads velskrevne og spændende bog "Skal vi krepere her som dyr?", der udkom i begyndelsen af november.

Bogen handler om J.P. Kochs forskningsrejse over indlandsisen i 1912-13. Ekspeditionen var den første, der overvintrede på indlandsisen, den første der benyttede islandske heste som træk- og lastdyr, og den første der foretog iskerneboringer på indlandsisen, hvormed en stor dansk diciplin blev grundlagt. Ekspeditionen var også den første, der på klos hold oplevede – og overlevede – en gletsjer kælve.

Inden den anstrengende hjemrejse, der altså tager nærmeste omvej tværs over indlandsisen, følger vi minutiøst forberedelserne til turen og en træningstur på Island. Vi er også med på den monotone overvintring i den medbragte hytte på gletsjeren, hvor dagene går i et kun afbrudt af motionsture i polarmørket med hestene, når vejret tillader det.

 Det var bestemt ikke uden problemer at finansiere og opnå støtte til ekspeditionen. Nationen var stadig i chok over Danmarks-ekspedition, der som bekendt endte med Mylius-Erichsens, Høeg Hagens og Jørgen Brønlunds dramatiske død i og omkring 79-fjorden i 1907.

Blandt deltagerne i Danmarks-ekspeditionen var netop J.P: Koch og Alfred Wegener - og de har ikke fået nok af de arktiske farer. I 1912 tager de til Grønland igen for at drage tværs over indlandsisen med heste som trækdyr.

Hestene på Indlandsisen. Foto fra bogen.
Jeg vil ikke udelukke, at jeg muligvis har sovet i timen, men det var faktisk nyt for mig, at der har været en ekspedition over indlandsisen, hvor man brugte heste som trækdyr. Dertil har jeg nok været alt for påvirket af vore dages generelle opfattelse af slædehunden som det ultimative arktiske trækdyr.

Efter umenneskelige strabadser i Grønland, vender ekspeditionen hjem til Danmark i efteråret 1913. Ekspeditionens videnskabelige resultater bliver især sammenfattet af tyskeren Wegener, der siden opnår verdensberømmelse for sine banebrydende teorier om kontinentaldriften.

J. P. Koch var militærmand og fortsætter sin militære karriere. Han har fået interesse for flyvning og bliver blandt andet i en periode chef for Hærens Flyvetjeneste, som i øvrigt er emnet for en anden af Kongstads bøger.

Jan O. Kongstad har lavet en formidabel bog - velskrevet og spændende og en oplagt julegaveide til alle, der interesserer sig for Arktis. Det er godt boghåndværk - gennemredigeret og med masser af originale fotos fra ekspeditionen. Oven i købet er bogen forsynet med et solidt noteapparat og redaktionelle bemærkninger og oversigter.

Jeg giver Kongstad fem ud af fem gletsjeristerninger for den fine bog.

Jan O. Kongstad: Skal vi krepere her som dyr?. 352 sider,  vejl. pris kr. 300,-. Udgivet af Haase Forlag.

13. november 2015

Forskere vil stoppe striden om Hans Ø

Fredelige løsninger i centrum på stor Arktis-konference

Matchpoint 2015 foregår i Aarhus Universitets
smukke aula.
Toppen af arktisk forskning og en perlerække af politiske beslutningstagere er torsdag og fredag samlet til konferencen Matchpoint 2015 på Aarhus Universitet.

Konferencen er betegnet som den største begivenhed i Danmark på området de seneste 10 år og har flere hundrede deltagere fra hele verden.

Konferencens tema er sikkerhed og lederskab i Arktis - og fokus retter sig her især på Ruslands rolle i området.

- Arktis har vist, at det kan lade sig gøre at samarbejde på fredelig vis i Arktis. Stabilitet i Arktis er også i Ruslands interesse, sagde den canadiske forsker Michael Byers ved konferencens åbning tordag formiddag og nævnte blandt andet den norsk-russiske fiskeriaftale i Barentshavet og ikke mindst samarbejdet i Arktisk Råd, der nu blandt andet har ført til et bindende samarbejde om SAR i det arktiske område.

Panelet ved konferencens første debat bestod af
professor Michael Byers, University of British Columbia,
professor Stephane Roussel, École nationale d'Administration
 publique, Sara Olsvig, formand for Inuit Ataqatigiit,
 professor Steven Miller, Harvard University og
 Danmarks arktiske ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen.
- Arktis er et eksempel på moderne international politik i det 21. århundrede, hvor fornuft i høj grad styrer - og hvor man godt kan finde ud af, at en konflikt på Krim ikke nødvendigvis bør forstyrre et samarbejde på andre områder.

Debatten, der blandt andet havde Danmarks arktiske ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen og IA-formanden Sara Olsvig som deltagere, tilsluttede sig Byers synspunkter og tillagde Arktisk Råd stor betydning.

Michael Byers og konferencens arrangør, Michael Böss fra Aarhus Universitet, lagde i øvrigt op til en angiveligt moderne løsning af striden mellem Danmark og Canada om Hans Ø. De foreslår, at der skal skabes et såkaldt condominium, som betyder territorium under fælles ejerskab. Desuden foreslår de, at Hans Ø gøres til en international park og at ansvaret for den tilbydes selvstyreregeringerne i Grønland og Nunavut.

Forslaget blev grebet af blandt andre IA-formanden Sara Olsvig, der var med på ideen og foreslog, at man startede med at bruge øens grønlandske navn, Tartupaluk. Olsvig hæftede sig også ved, at for grønlænderne er Nordpolen ikke et fjerntliggende område, men nærmest verdens navle og mindede forsamlingen om, at Nordpolen på grønlandsk hedder Qalaseq Avannarleq - den nordlige navle.

Konferencen fortsætter fredag med ni forskellige workshops og paneldebatter om blandt andet de oprindelige folks rettigheder, SAR og videnskabens rolle i det arktiske diplomati.

Debatterne torsdag havde  ABN-medlem Martin Breum som moderator.
Sara Olsvig og Minik Rosing holder kaffepause fra debatterne.
Martin Breum og Erik Vilstrup Lorenzen aftaler slagets gang.
Hjalmar Dahl fra ICC slog et slag for de
 oprindelige folks indflydelse i Arktis.

Folkelig start på Arktis-konference

Musik, populærvidenskab og isbjørne i glasset

Kristian Mikkelsen fra Inuit Feet varmede
 publikum op med grønlandske sange.
Aftenen blev rundet af med debat og
spørgsmål til forskerne.
Folkeuniversitetet i Århus inviterede onsdag til en populærvidenskabelig tour-de-force med markante forskere og ikke mindst lige så markante synspunkter. Det skete som en optakt til Matchpoints 2015, som betegnes som årtiets vigtigste arktiske konference.

Folkeuniversitetet havde samlet en palette af de skarpeste forskere i det arktiske univers. De gav tilhørerne en populær og også provokerende indsigt i deres forskning.

Myterne stod for fald - og resultatet blev en livlig og spændende debat, der rundede aftenen af.

Debatten og forskerne blev styret af videnskabsjournalisten Line Friis Frederiksen.

Arrangementet fandt sted i Stakladen i Studenternes Hus på Nordre Ringgade. I dagens anledning havde Stakladen tilbud på drinken Isbjørn, der er et mix af vodka, blå bols og Sprite.
Jens Fog Jensen fra Nationalmuseet fortalte om Arkæologi i Grønland,
hvor permafrosten er med til at bevare fundene.
Søren Rysgaard, leder af Arktisk Forskningscenter ved
 Aarhus Universitet, advarede mod olieboringer i Arktis på
 nuværende tidspunkt. - Den viden, vi har om oliespild i is,
 er simpelhen noget skrammel, fastslog han.
Antropologen Rane Willerslev talte om urfolks opfattelse
af jagt og drog sammenligninger mellem jagt og forførelse.
Professor Emeritus Martin Paldam har beskæftiget
sig med Grønlandsk økonomi gennem hele sin forskerkarriere.
Han er kommet frem til, at årsagen til det danske
 bloktilskud til grønland er ren vane. - Vi betaler bloktilskuddet,
fordi vi altid har gjort det - og nu er det ikke til fjerne sådan lige
 uden videre, mente Paldam.
Thorkild Kjærgaard, lektor i historie ved Ilisimatusarfik, mener ikke,
at Grønland har været en koloni. Nordboerne kom til Grønland før
inuitterne, er argumentet.
Stakladen bød på blå isbjørnesjusser.

11. november 2015

Nye lufthavnsplaner

Knud Kristiansen vil forlænge, forkorte og bygge nyt

Knud Kristiansen har fremlagt en ny
 lufthavnsplan. Foto: Tusagasiivik
Infrastruktur og ikke mindst lufthavne er big business i den grønlandske samfundsdebat - og især lufthavnsstrukturen har gennem tiderne givet anledning til voldsomme debatter og tykke konsulentrapporter.

Mandag offentliggjorde Naalakkersuisuq for boliger, byggerier og infrastruktur Knud Kristiansen den nuværende regerings planer på området. Naalakkersuisoq satser på en udbygning af lufthavnene i Ilulissat og Nuuk samt nye lufthavne i Qaqortoq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.

Desuden er det planen at nedskalere en række lufthavne på kysten til det, man benævner nordatlantisk niveau. Det vil i praksis sige, at lufthavnene ikke vil kunne modtage fly større end for eksempel en Twin Otter.

Jokeren i lufthavnsplanerne er Kangerlussuaq, der trænger til en voldsom renovering blandt andet på grund af klimaændringerne. Et konsulentfirma har efter en såkaldt visuel undersøgelse skrevet en rapport, hvor det anbefales, at banens vestligste 250 meter tages ud af drift. Knud Kristiansen mener, at der skal investeres op til 1,9. mia. kroner, hvis lufthavnen i Kangerlussuaq skal bringes up-to-date.

Der skal derfor gennemføres yderligere undersøgelser, før den nuværende atlantlufthavns placering i den grønlandske trafikstruktur afgøres.

10. november 2015

Grønland hitter

Milik i medvind på Bogforum

Lene Therkildsen og Milik Publishing forsvarede
 de grønlandske farver på Bogforum 2015. Foto: Milik
- Interessen for grønlandsk litteratur er stærkt stigende, fortæller Lene Therkildsen fra Milik Publishing efter weekendens store bogmesse i Bella Centret, Bogforum 2015.

Lene Therkildsen er begejstret efter tre hårde dage på den københavnske bogmesse.

- Jeg har efterhånden været i branchen en del år, og interessen har aldrig været større for de grønlandske bøger, siger forlæggeren.

Therkildsen ser muligheder i fremtiden og vil bestemt ikke afvise, at bøger og litteratur i fremtiden kan blive en ny eksportartikel fra Grønland.

- Jeg har på messen fået henvendelser fra både Tyskland og Frankrig, hvor agenter er meget interesseret i rettighederne til Niviaq Korneliussens Homo Sapienne. Bogen var tidligere på året nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.

Stor interesse for manden i midten - Hans Jakob
 Helms, der her signerer den nye bog. Foto: Milik
 
Der var også stor interesse for Hans Jakob Helms bog De dødes fjord, der blandt andet har fået fem stjerner i Jyllands-Posten. På Bogforum havde hun arrangeret en event, hvor bogen blev præsenteret og diskuteret af skuespilleren Martin Miehe-Renard, journalisten Martin Breum og forfatteren.

- Der er ikke den person i bogen, som jeg ikke kunne tænke mig at spille på film, sagde Miehe-Renard og antydede, at bogen har store muligheder for at blive omsat til det hvide lærred.

Niviaq Korneliussens bog indgik i det officielle messeprogram, hvor forfatteren optrådte på Hvid Scene i samtale med Politikens Jes Stein Pedersen.

Artiklen er korrigeret for en faktuel fejl 13. november 2015.

EU svigter i sælsagen

Parlamentarikere opfordrer til pres på kommissionen

Aaja Chemnitz Larsen vil presse EU-kommissionen.
 Foto: IA
En række danske EU-parlamentarikere og de to grønlandske medlemmer af Folketinget sendte mandag et åbent brev til regeringerne i Danmark og Grønland, hvor de opfordrer Lars Løkke Rasmussen og Kim Kielsen til at lægge pres på EU-kommissionen, der angiveligt ikke har levet op til de forpligtelser, der blev lovet i forbindelse med EU's forbud mod sælskind.

- Med brevet ønsker vi at gøre regeringerne opmærksom på vigtigheden af, at EU lever op til deres forpligtigelser. EU's forbud mod sælskind har jo haft omfangsrige økonomisk negative konsekvenser for Grønland. Da den seneste Inuit-undtagelse blev vedtaget, blev EU samtidigt forpligtiget til at oplyse de europæiske forbrugere om at det faktisk er lovligt at handle med grønlandsk sælskind i Europa. Skal EU-Kommissionen løfte opgaven med at iværksætte en række oplysningsaktiviteter så kræver det en seriøst indsats, og ikke mindst ressourcer. Tidligere har EU-Kommissionen blot henvist til informationer om Inuit-undtagelsen på en hjemmeside. Det mener vi bestemt ikke er nok, langt fra, siger medinitiativtager til brevet, Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Folketingsmedlemmet oplyser på IA's hjemmeside, at de negative økonomiske konsekvenser af EU's sælskindsforbud løber op i 353 mio. kr. i direkte eksporttab. Da Inuit-undtagelsen blev vedtaget i oktober pålagde Europa-Parlamentet og Rådet at EU-Kommissionen iværksatte aktiviteter for at oplyse de europæiske forbrugere om lovligheden af sælprodukter fra inuitter. Oplysningsaktiviteter der gerne skal medvirke til at forbrugertilliden til sælskind genoprettes til før Inuit-forbudsniveau.

Samtidig blev det pålagt EU-Kommissionen at iværksætte en rapportering af de socioøkonomiske konsekvenser, forbuddet har haft i Inuit samfund.

9. november 2015

Stor interesse for jobmesse

Grønlandsk jobmesse i fire danske byer

Air Greenland byder på spændende jobmuligheder
for unge grønlændere - og deltog selvfølgelig
 i jobmessen med en flot stand.
Det grønlandske selvstyre og en række større grønlandske virksomheder turnerer Danmark tyndt i disse dage for at få kontakt med jobsøgende, der er interesseret i et job i Grønland. Ikke mindst de mange grønlandske studerende i Danmark er målgruppen for den grønlandske jobmesse.

Fredag gik det løs i Aalborg - og så er det gået slag i slag med Aarhus i lørdags, Odense i søndags og endelig i København mandag. Overalt var de grønlandske studerende mødt op for at få en snak med mulige kommende arbejdsgivere - og måske også for at møde den grønlandske undervisningsminister Nivi Olsen (D), der var med på turen for at lægge op til en serie workshops, hvor man diskuterede udfordringerne og mulighederne i at vende hjem til Grønland efter endt uddannelse.

Der var stor interesse for jobmessen. Her i Aalborg
 få minutter efter, at messen var åbnet.
Nivi Olsen fortalte til Nordjyske Stiftstidende lørdag, at mange grønlandske studerende bliver i Danmark, fordi de får dansk kæreste, barn og bliver glade for det danske sundhedsvæsen. Et stort problem for Grønland, hvor langt over halvdelen af arbejdskraften er ufaglært, mens det i Danmark er hver fjerde.

- Der er rigtig stor efterspørgsel efter faglært arbejdskraft derhjemme. Derfor er det meget vigtigt at have et netværk klar for de grønlandske studerende i Danmark til virksomhederne i Grønland, så vi kan lokke grønlandske studerende til Grønland efter endt uddannelse, sagde naalakkersuisoq Nivi Olsen.

Spørgelysten var stor - her på Grønlands Erhvervs stand.
Ellen Arnskjold, der er netværksleder i Arctic Business Network, var med på hele turen:

- Jeg synes, at der har været en række gode debatter. De studerende har været gode til at dele både drømme og udfordringer i forhold til at vende tilbage til Grønland efter nogle år i det danske uddannelsessystem.

Den grønlandske jobmesse er en årligt tilbagevendende begivenhed, men tidligere er den kun foregået i Aarhus og København. Som noget nyt var turneen i år udvidet til også at omfatte Aalborg og Odense.

Isen på vej

Nu lægger isen sig i fjordene

Ejnar Mikkelsen bryder isen for Aqqaluk Ittuk.
Foto: Arktisk Kommando
Gennem de seneste uger er de grønlandske fjorde begyndt at fryse til, og det giver allerede nu problemer for skibsfarten til byerne inde i fjordene.

Arktisk Kommando fortæller, at man sidste torsdag havde vinterens første assistance. Kommandoen blev kontaktet af Royal Arctic Line, der havde skibet Aqqaluk Ittuk liggende i Narsaq. Skibet skulle sejle videre til Narsarsuaq og Qassiarsuk, men havde problemer med at sejle igennem isen i fjorden

Rederiet kontaktede derfor Arktisk Kommando for at høre, om kommandoen havde et skib i nærheden, som kunne hjælpe med at bryde isen. Det blev inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen, som i forvejen lå ikke langt fra Narsaq, som ilede til assistance og brød isen ud mod åbent vand.