30. oktober 2015

Grønlandsk jobmesse på vej

Mødested for arbejdsgivere og jobsøgende

Heidi Østergaard Nielsen.
Den årlige grønlandske job- og rekrutteringsmesse i Danmark, hvor mange grønlandske virksomheder og selvstyret er repræsenteret, begynder i den kommende uge. Denne gang finder jobmessen sted fire forskellige steder i Danmark.

Hejdi Østergaard Nielsen, 32 år, var til den grønlandske jobmesse i november 2014 og fik job i februar 2015 i Økonomi- og Personalestyrelsen i Grønlands Selvstyre. Hun er nu AC-fuldmægtig i ledelsessekretariatet og refererer direkte til styrelseschefen.

Jeg får prøvet kræfter af med opgaver, som jeg ikke havde forestillet mig, at jeg så tidligt i min karriere skulle løse, siger Hejdi.

Jobmessen er i sin tid skabt for at skabe kontakt mellem de grønlandske studerende i Danmark og de grønlandske arbejdsgivere, men alle er velkomne på jobmessen, hvor der bliver mulighed for at møde en række grønlandske arbejdsgivere og høre mere om jobmulighederne på verdens største ø.

Jobmessen finder sted fra 6. - 9. november 2015 på følgende adresser:

Aalborg 6. november 2015 kl. 14 – 17, Aalborg Kongres –og Kulturcenter, Europaplads 4

Aarhus 7. november 2015 kl. 15 – 18, Studenternes Hus, Fredrik Nielsens Vej 2

Odense 8. november 2015 – kl. 15 - 18, Det Nordatlantiske Hus, Promenade 1

København 9. november 2015 – kl. 14 – 17, Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6


Forskere sammenligner Grønland med Pompeji

Den grønlandske fortid er truet af klimaet

De berømte mumier fra Qiakitsoq, der kan ses
på Grønlands Nationalmuseum, er et godt
eksempel på, hvordan det arktiske klima beskytter
fortidsminder. Foto: Wikipedia
Grønlandske fortidsminder og arkæologiske forskningsgenstande ligger mange steder gemt trygt og sikkert i de kolde, fugtige og iltfattige miljøer, som møddingerne udgør. I hvert fald lidt endnu.

For måske er Grønlands kolde Pompeji snart fortid. Polerne smelter, og temperaturen stiger. Dermed risikerer et vigtigt arkæologisk materiale og en uvurderlig kilde til Grønlands historie at gå tabt på grund af klimaforandringerne.Den trussel fra klimaet skal forskningsprojektet REMAINS of Greenland nu undersøge. VELUXFONDEN støtter forskningsprojektet med fem millioner kroner.

Det er planen med projektet, at et forskerhold fra Nationalmuseet, Grønlands Nationalmuseum og Center for Permafrost ved Københavns Universitet skal kortlægge truslerne mod den arktiske kulturarv og skabe modeller, som kan hjælpe arkæologerne med at prioritere, hvor de skal sætte ind. 

Gennem de kommende tre år skal forskerne undersøge og overvåge 10 forskellige eskimoiske bopladser og nordbogårde i Nuuk-området, hvor klimaforandringerne allerede er synlige.

De udvalgte bopladser ligger i meget forskellige omgivelser, og det betyder, at forskerne kan undersøge bevaringsforholdene i varierede lokale miljøer.

 - Netop fordi Nuuk-området er så velbeskrevet, og klimaforandringerne allerede ses, har vi en enestående mulighed for at sammenligne vores iagttagelser med forholdene for et par generationer siden. Det er ekstremt vigtigt, når vi skal lave langtrækkende modeller over klimaets påvirkning af kulturarven, fordi det gør modellerne mere sikre, siger Jørgen Hollesen, der er leder af porjektet.

 Sammen med forskerkollegaerne skal han blandt andet foretage små udgravninger for at sammenligne bevaringstilstanden i dag med den viden, de har om bevaringstilstanden fra tidligere udgravninger. De vil også kortlægge landskabets og vegetationens udvikling ved at sammenligne gamle luftfotos med moderne satellitfotos suppleret med optagelser fra droner.

En af de helt store trusler og en potentiel tikkende bombe er rådsvampe. Hidtil har man i store dele af Grønland været forskånet for de mest skadelige typer, som nedbryder træ hurtigt, men temperaturstigningerne kan give svampene bedre vækstforhold. Forsknings-projektet skal undersøge, om rådsvampene har bredt sig nordpå - eller om de allerede er der, men holdes i ave i det kolde miljø.

Eksperter i affald mødes i Sisimiut

Ny ARTEK-konference

Sisimiut tager skraldet... ...på dagsordenen.
Hvad skal vi gøre af skraldet? Det er et tilbagevendende tema i Arktis - for med de lave temperaturer er det ikke helt nemt at håndtere affald. Og en ting er sikkert: Det forsvinder ikke af sig selv...

Det sætter ARTEK fokus på, når den arktiske ingeniøruddannelse til april holder konference i Sisimiut.

- Udviklingen i Arktis skaber nye udfordringer i forhold til affalds- og spildevandshåndtering, forureningsbekæmpelse, menneskers sundhed, forvaltning af forurenet jord og beskyttelse af vandforsyningen. Der er et stort behov for forskning og udvikling af økonomisk overkommelige, robuste og holdbare tekniske løsninger, der sikrer vandforsyningen og miljøkravene i Arktis, hedder det i indbydelsen til konferencen..

Den såkaldte  ARTEK Event 2016 inviterer industrien, den offentlige sektor, forskere og andre med interesse for emnet til at deltage i konferencen og præsentere, diskutere og udveksle ideer og erfaringer om håndtering af kommunalt og industrielt affald og beskyttelse af vandressourcerne i Arktis.

Konferencens skal blandt andet beskæftige sig med affaldsbortskaffelse og spildevand, men også sikring af vandressourcer er på dagsordenen.

Konferencen finder sted i Sisimiut 12 - 14. april 2016.

Center for Arktisk Teknologi afholder hvert 2. år ARTEK Event - en international konference om arktisk teknologi. Konferencen foregår på Tech College Greenland i Sisimiut. ARTEK Event har til formål at belyse aktuelle tendenser, muligheder og udfordringer inden for arktisk teknologi, og dermed bidrage til vidensopbygning, netværksdannelse og mere generelt understøtte den teknologiske udvikling i Grønland. Eventen blev afholdt første gang i 2005.

Læs konferenceindkaldelsen på DTU-ARTEKs hjemmeside.

29. oktober 2015

Støtte til de grønlandske huse

Inklusion skal styrkes

Aaja Chemnitz Larsen vil tage initiativ til en konference.
Regeringen og en række partier har netop indgået forlig om fordeling af de såkaldte satspuljemidler for det kommende år.

Det har blandt andet udløst fire millioner kroner til de grønlandske huse i Danmark - og kommer oven på længere tids debat om, hvordan man letter forholdene for en del af grønlænderne i Danmark. Pengene fordeles ligeligt mellem de fire grønlandske huse i Danmark.

- Pengene skal bruges til de nytilflyttede grønlændere, fortæller direktøren for Det Grønlandske Hus i Aalborg Søren Stach Nielsen til Nordjyske Stiftstidende:

- Nogle af de ting, pengene skal bruges til, er etableringen af et netværk, som de nyankomne kan indgå i og et samarbejde med erhvervslivet, siger Stach.

 På Christansborg glæder Aaja Chemnitz Larsen, IA, sig over forliget:

- De seneste rapporter har med al tydelighed vist, at der er et behov for en særlig indsats på området.

Larsen vil nu tage initiativ til, at til en høring som konkret skal se på, hvordan forholdene for grønlændere i Danmark kan bedres.

28. oktober 2015

Royal Arctic Line skærer til

Store ændringer i organisationen på vej

RAL stævner ud med fokus på kerneforretningen.
Royal Arctic Line står over for en række organisationsændringer, meddelte det grønlandske rederi tirsdag i en pressemeddelelse.

Organisationen skal gøres enklere, og der skal fokuseres på kerneforretningen med containertransport til, fra og i Grønland. Samtidig vil rederiet fokusere på at øge samarbejdet med internationale samarbejdspartnere. Det skal sikre konkurrencedygtige produkter til gavn for udviklingen i samfundet.

- Der er investeret i nye skibe, og ny terminal i Nuuk. De øgede omkostninger der følger, og den meget begrænsede vækst i det grønlandske samfund nødvendiggør en kritisk gennemgang af måden opgaven løses på, forklarer administrerende direktør Verner Hammeken, Royal Arctic Line.

Administrerende direktør Verner Hammeken
sælger fra. Foto: RAL
– Læg dertil en ny vision, hvor vi vil levere en infrastruktur, der styrker Grønlands evne til at handle med resten af verden, så er forandringer nødvendige, siger Verner Hammeken.

De første synlige tegn på forandringerne bliver fokus på kerneopgaven – forsyning til, fra og i Grønland – og ikke mindst en forenkling af rederiets virksomhedsstruktur. Selskaber som Aalborg Stevedore Company og Arctic Base Supply bliver solgt fra, og selskaber som Royal Arctic Logistics og senere også Royal Arctic Bygdeservice nedlægges som selvstændige selskaber.

 - Royal Arctic Line skal stadig forsyne bygderne, men ikke gennem et selvstændigt selskab. Royal Arctic Logistics udfører også en række opgaver, særligt i Aalborg, som stadig skal udføres. I første omgang under eget navn, men samtidig sætter vi en proces i gang, hvor vi vil undersøge om det med fordel kan gøres sammen med andre, forklarer Royal Arctic Lines direktør.

De fremtidige samarbejder skal være med til at styrke muligheden for samhandel med hele verden. Indtil eventuelle samarbejder er etableret, vil forsyningen af Grønland fortsætte som i dag, men i enklere struktur.

Mød Sval og Bard

Sund fornuft for turister

Svalbard er et sted helt for sig selv - og det
skal turisterne nu lære at respektere.
Skiltet her hænger i indgangen til
Radisson-hotellet i Longyearbyen.
Turisterne slider på naturen og bringer sig i farlige situationer. Det er baggrunden for, at Visit Svalbard og Svalbard Miljøfond netop har lanceret en serie animationsfilm med de troldeinspirede figurer Sval og Bard.

De to trolde gør stort set alt det, man ikke må, og det er nu myndighedernes håb, at filmene kan forberede turisterne bedre på Svalbards særlige forhold, så man blandt andet undgår farlige situationer med isbjørne - og i det hele taget ikke skal bruge så mange ressourcer på at rydde op efter turister i naturen.

- Den usynlige turist kan ingen være - men vi ser gerne, at du prøver, siger Sysselmanden - den øverste politimyndighed på Svalbard - på Sval og Bards hjemmeside.

Man har tidligere udgivet brochurer med de såkaldte Svalbardvettreglerne - regler for sund fornuft på Svalbard - men man håber, at de to trolde kan brænde bedre igennem med budskabet.

Sval og Bard er indtil videre tilgængelige på internettet, men det er også planen, at de ti animationsfilm skal vises på storskærme i lufthavnen og på hotellerne på Svalbard.

Se hjemmesiden for Sval og Bard.

27. oktober 2015

Aarhus-konference om arktisk sikkerhed

Forskere og politikere mødes

Lektor Michael Böss, Aarhus
Universitet. Foto: Lars Kruse, AU Foto
Aarhus Universitet er i dagene 12. til 13. november vært for en af de største arktis-konferencer på dansk grund nogensinde.

- Formålet med konferencen er at være et forum, hvor nordiske politikere og internationale akademikere sammen kan drøfte, hvordan sikkerheden, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden for den arktiske region og dets folk kan styrkes. Konferencen vil især fokusere på, hvordan de nordiske lande – herunder Grønland, Færøerne og Aalandsøerne – kan bidrage til regionens stabilitet og velstand gennem koordinerede og fælles bestræbelser i spørgsmål om militær, miljømæssig og human sikkerhed på grundlag af deres fælles sociale, menneskelige og demokratiske værdier, siger lektor Michael Böss, der er leder af konferencen.

Konferencen byder på et møde med en lang række af verdens førende forskere og en række danske og grønlandske politikere, som alle skal diskutere sikkerhedsspørgsmål i arktisk sammenhæng. Debatterne på konferencens første dag bliver styret af ABN-medlem Martin Breum, der har produceret en video, hvor han fortæller mere om konferencens indhold:



Læs mere om konferencen på Matchpoints hjemmeside.

Grønlandsk fremstød i Kina

Grønlandsdag på den danske ambassade i Beijing

Det kinesiske marked for pelsprodukter er kæmpestort - og
det er en mulig for den grønlandske sælproduktion.
Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq er i øjeblikket i Kina, hvor han deltager i en  grønlandsdag på den Danske Ambassade i Beijing.

Grønlandsdagen har blandt andet deltagelse af repræsentanter fra det kinesiske erhvervsliv sammen en lang række kinesiske journalister.På grønlandsdagen vil Grønland blive præsenteret som turistland overfor den kinesiske rejsebranche og man vil også fortælle om Grønlands potentiale inden vandkraft, mulighederne for produktion af is og vand til eksport. Desuden vil man vise Great Greenlands nyeste pelskollektion.

I forbindelse med besøget i Kina besøger Vittus Qijaukitsoq ogsg Kopenhagen Fur Designstudio, hvor man ligeledes præsenterer Great Greenlands seneste pelskollektion overfor en række kinesiske pelsindkøbere.

- Det kinesiske marked for afsætning af pels er stort, så det vil være et vigtigt marked for fremtidig afsætning ikke mindst af sælskind til brug for kinesiske unge designere, siger Qijaukitsoq.

Besøget i Kina blev indledt i weekenden med et besøg på Bosch Winter Test Center i Yakeshi, som drives af Arjeplog Test Management (ATM) fra Nordsverige. ATM undersøger mulighederne for at etablere af et anlæg i Kangerlussuaq.

Fordummende fordomme

En national tilståelsessag


Af Jesper Hansen

Blogredaktøren blev i sidste uge af Nordjyske Stiftstidende bedt om at kommentere debatten om grønlændernes vilkår i Danmark. Det blev til denne klumme, som avisen bragte lørdag den 24. oktober:

Et eksempel på mediernes sjuskede dækning af
 Grønland. Billedet viser tidligere Naalakkersuisoq
 Ove Karl Berthelsen - og der er slet ikke noget,
der hedder Specialarbejderforbundet i Grønland.
Når man har boet næsten 15 år i Grønland, er det ret trættende, når grønlandske venner og bekendte siger: Dumme dansker, du ved ikke noget som helst om Grønland…

Men på den anden side set, må jeg også erkende, at det er en national tilståelsessag. Muligvis ved jeg mere end det store flertal af danskere, men når man ser danske mediers behandling af grønlandske spørgsmål, tegner der sig et forstemmende billede.

Der er masser af eksempler på banale fejl som at vende det grønlandske flag på hovedet, roden rundt i sted- og personnavne og -titler, kolportering af halve sandheder og ikke mindst deciderede misforståelser, fordi københavnske journalister ikke aner, at der findes en verden uden for hovedstaden.

Det var under det forrige valg i Grønland, at Politiken blamerede sig ved at fortælle, at alle de grønlandske vælgere blev kørt i bus til valgstedet i Nuuk – uagtet at Grønland i areal er 55 gange større end Danmark.

Man krummer tæer, for den slags gør ondt – ikke bare på folk i Grønland, men også hos de mange danskere, der kender til forholdene. Det efterlader et indtryk af, at medierne ikke er klar over, at også grønlændere i Grønland læser avis og ser fjernsyn.

Det eneste lyspunkt i al den elendighed er, når de danske journalister kløjes i de grønlandske stednavne. Selv om jeg ikke mestrer det grønlandske sprog til fuldkommenhed, som min grønlandske kone gør det, er det altid et højdepunkt her i huset, når TV en sjælden gang rapporterer fra Ittoqqortoormiit – for så går det galt…

Det værste er imidlertid ikke de faktuelle fejl. Det værste er, at danske medier fuldstændigt ensidigt vælger at prioritere de negative historier. Googler man for eksempel ”Grønlændere i Danmark” dukker der et helt synderegister af artikler frem, som alle handler om såkaldt socialt udsatte grønlændere – gerne med massive alkoholproblemer.

Hvorfor hører vi aldrig om succeshistorierne? Her i Nordjylland, hvor vi kan bryste os af tætte forbindelser til Grønland, har de samme tætte forbindelser blandt andet medført, at vi har masser af grønlændere, der med succes klarer sig på arbejdsmarkedet – foruden de mange målbevidste og stræbsomme unge grønlændere, der studerer på det lokale universitet. For slet ikke at tale om de mange velfungerende familier i Grønland, der står op hver eneste dag og passer deres daglige dont – akkurat som vi gør det her i Danmark.

Jeg siger ikke, at der ikke er problemer, men når medierne udelukkende fokuserer på de negative historier, er de med til at fastholde et billede af en grønlænder som en person, der ikke kan klare det danske arbejdsmarked sædvanligvis på grund af druk.

Et af de mest irriterende punkter er udtrykket ”grønlænderstiv”. Der er i hvert fald ikke statistisk belæg for udtrykket, for de seneste år har det gennemsnitlige alkoholforbrug i Grønland ligget væsentligt under det tilsvarende tal for Danmark. Tankevækkende nok skete det store fald i det grønlandske spiritusforbrug i 2007 – samme år som jeg forlod Grønland…

Jeg kender flere grønlændere som aldrig holder ferie i Danmark. Det er nemlig meget nemmere at være grønlænder i udlandet. For der er en grønlænder ikke en person, som folk har en mening om – det er bare endnu en turist. Det må faktisk være en stor befrielse – og det er da skammeligt, at danske statsborgere skal have det på den måde.

I disse migrationstider er det værd at notere, at grønlændere er danske statsborgere – akkurat som dig og mig – men de født til det. Det er ikke noget, de skal søge om – som andre tilflyttere til Danmark.

Uvidenhed er nok det største problem i dansk-grønlandske forhold. Når danskerne ikke ved noget om Grønland og i øvrigt på alle måder taler nedladende om Grønland, risikerer vi jo at få igen af samme skuffe – og det er bestemt ikke befordrende for det historisk betingede fornuftsægteskab, som Rigsfællesskabet reelt er.

Her ligger der en stor opgave for medierne. For akkurat som mange danskere opfatter Grønland gennem mediernes snævre øjne, så opfatter grønlænderne jo også Danmark set gennem de samme medier. Og så længe medierne fortæller noget negativt om Grønland, må grønlænderne naturligvis opfatte det som om, at det er noget, alle danskere mener.

Så kom ind i kampen, kære medier. Få styr på fakta og fortæl hele historien om Grønland og grønlænderne – også den positive.

Nu sidder der nok rundt omkring på redaktionerne en og anden, som fortæller fornuftigt og redeligt om Grønland. Ja, jeg ved det godt, men sådan kan det jo gå, når man skærer alle over en kam – akkurat som danskerne åbenbart har for vane at gøre med grønlænderne…

23. oktober 2015

Mænd og maskiner

Nye snekastere til Station Nord

Sommerstemning på Station Nord. Foto: Øveraasen
Kongerigets yderste forpost - Station Nord i Nordøstgrønland - fik i sommerens løb nye snekastere, så den 1800 meter lange landingsbane kan holdes fri for sne.

Maskinerne, der er på størrelse med en middelsvær mejetærsker, blev leveret af det norske firma Øveraasen, der er specialister i den slags grej. Det fortæller man mere om på firmaets hjemmeside, for man er selvfølgelig stolt over at være leverandør til et af det danske forsvars mest snebelastede tjenestesteder.

Mandskabet og hundene på Station Nord tjekker
det ny grej. Foto: Øveraasen.
Snekasterne blev leveret i sommerens løb, og Øveraasens mandskab tilbragte tre dage på Station Nord, hvor personellet blev instrueret i brugen. Der blev også taget billeder, og, som det ses, var vejret ganske glimrende.

Udover de to maskiner til Station Nord har Øveraasen også leveret en snekaster til Forsvarets Vagt i Mestersvig.

Station Nord ligger på Prinsesse Ingeborg Halvø i Kronprins Christians Land i det nordøstlige hjørne af Grønland, kun 933 km fra Nordpolen. Det primære formål med stationen er at holde landingsbanen og indkvarteringsfaciliteterne klar året rundt til Forsvarets enheder, ikke mindst Slædepatruljen Sirius og Luftgruppe Vest. Stationen er fast bemandet med fem mand.

Læs mere om Station Nord.

Observatørerne skal engageres

Første Arktisk Råd-møde under USA's formandskab

SAO-formand David Balton, USA (th) og Arktisk Råds
direktør, islandske Magnus Johannesson, åbner
SAO-mødet i Anchorage.
Foto: Arktisk Råd/Linnea Nordström 
Onsdag og torsdag holdt Arktisk Råd sit første såkaldte SAO-møde under det amerikanske formandskab. Det foregik i Anchorage.

Hovedemnet for mødet var spørgsmålet om observatørernes rolle i rådet. Arktisk Råd består ud over de otte medlemslande og seks organisationer, som repræsenterer de oprindelige folk i Arktis, også af 30 observatør-organisationer og -lande.

Observatørernes rolle er et ofte diskuteret spørgsmål. Ganske kort går problematikken på, at man gerne ser et stort engagement fra observatørernes side - ikke mindst finansielt - men omvendt er det også vigtigt for medlemslandene og de permanente organisationer national og kulturel suverænitet i de arktiske områder.

USA overtog formandskabet i Arktisk Råd efter Canada på ministermødet i Iqaluit i maj. SAO-møderne, der holdes cirka hvert halve år, foregår på diplomatniveau, hvor man gør status over arbejdet i rådet. Blandt andet aflægger rådets seks arbejdsgrupper beretning.

Arktisk Råd består af USA, Canada, Rusland, Island, Sverige, Finland, Norge og det danske kongerige. De seks såkaldte permanente medlemmer tæller blandt andre samerådet og Inuit Circompolar Council.

Blandt observatørerne er lande som Kina, Japan, Korea og Indien.

Læs mere om Arktisk Råds observatører.

Planer om polar storhavn

Bremenports investerer i Island

Planer om storhavn med seks kilometer kaj
i Finnafjord i det nordøstlige Island.
Foto: Bremenports
Island drømmer om en central placering i et kommende polart trafiksystem. Det er baggrunden for, at islandske myndigheder netop har indgået en aftale med Bremenports om at undersøge mulighederne for at bygge en polar storhavn ved Finnafjord i det nordøstlige Island.

Aftalen indebærer, at Bremenports investerer 450 millioner islandske kroner, cirka 23 millioner danske kroner, i et såkaldt feasibility-studie, der blandt indebærer en undersøgelse af de miljømæssige konsekvenser af storhavnen.

Beliggenheden er central for sejladser tværs over polhavet, som bliver muligt i en ikke nær fremtid, hvis klimaet fortsat bliver varmere. Island drømmer om en storhavn, der både kan betjene offshoresektoren og fungere som et nav, hvor omlastning mellem Europa, Amerika og Asien kan ske.

I planerne taler man om en cirka seks kilometer lang kaj og cirka 400 nye arbejdspladser, så planerne har tændt julelys i øjnene hos lokalpolitikerne i det lidt fjerne hjørne af Island. Vejret i området betegnes som stabilt, og havnen vil være isfri året rundt.

Miljøundersøgelserne ventes påbegyndt næste år. Hvis planerne realiseres, kan byggeriet begynde i 2018.

22. oktober 2015

Stor interesse for byggeskik

Netværksmøde i Nuuk

Vinteren er kommet til Nuuk, som det ses på
 dette foto, som netværksleder Ellen Arnskjold har sendt.
Interessen for Arctic Business Networks kommende konference om den arktiske byggeskik er stor. Det viste sig, da netværket mandag holdt efterårets første medlemsmøde i Nuuk.

Netværksleder Ellen Arnskjold kunne notere stor tilfredshed med initiativet, men også en klar og indlysende advarsel: Arrangementet skal kunne bruges til noget. Det skal ikke bare være snak, men med et konkret udbytte for deltagerne - både for entreprenører og leverandører.

- Det var et stort ønske, at konferencen konkret skal bidrage til nye løsninger og metoder i byggebranchen. Medlemmerne ser konferencen som et mødested, hvor deltagerne i fællesskab kan afsøge forretningsmuligheder og bidrage til en generel innovation i branchen, fortæller Ellen Arnskjold.

Generelt var der på mødet i Nuuk stor tilfredshed med udviklingen i den grønlandske hovedstad. Flere store byggerier som havnen, den nye anstalt, en ny retsbygning og flere boligbyggerier bidrager til et højt aktivitetsniveau.

Under sit ophold i Nuuk har netværksleder Ellen Arnskjold holdt flere møder som led i forberedelserne til den store konference, hvor naalakkersuisoq Knud Kristiansen har givet tilsagn om at holde åbningstalen.

Konferencen om Arktisk Byggeskik finder sted på Center for Logistik og Samarbejde i Aalborg den 4. februar.

Læs mere om konferencen Arktisk Byggeskik og Bæredygtighed.

Kulturen er i byen

Nuuk Nordisk Festival 2015

Festivalens logo understreger en nordiske sammenhæng.
Nuuk er i dagene 21. - 25. oktober rammen om et storstilet kulturfremstød, som man i følge arrangørerne aldrig har set magen til i hverken Grønland eller resten af Norden.

-Vi har set styrken i et mangfoldigt fællesskab lige fra den første organisering af samarbejdsgruppen til det brede, nordiske indhold i vores endelige program. Og vi tror på at vi alle kan lære mere om landene omkring os, og at vi sammen kan udrette fantastiske ting, lyder det fra projektleder Mette Hein i programmet.

Nuuk Nordisk Kulturfestival handler om at opleve kulturen på en ny måde. Der er planlagt en lang række workshops i forbindelse med festivalen ligesom flere af kunstnerne vil invitere publikum med helt ind i deres univers.

– Vi forsøger at rykke kulturen ud af de traditionelle rammer, så publikum kan interagere, udforske og selv være en del af kulturen, lyder det fra styregruppen bag festivalen.

Nive Nielsen er blandt de medvirkende kunstnere.
Udover et tæt samarbejde mellem nordiske og grønlandske kunstnere er kulturfestivalen blevet til i et omfattende samarbejde med grønlandske kulturinstitutioner, organisationer, foreninger og erhvervsliv.

 – Hele byen kommer i spil, og langt det meste vil være gratis for alle, så vi opfordrer publikum til at tage et kig på de mange aktiviteter for både børn, unge og voksne i programmet, siger projektleder for Nuuk Nordisk Kulturfestival Mette Hein.

Nuuk Nordisk Kulturfestival er initieret af NAPA-Nordens Institut i Grønland og Kommuneqarfik Sermersooq. Foruden disse er Katuaq, NUIF, Nunatta Isiginnaartitsisarfia og Meeqqanut Atuagaateqarfik tætte samarbejdspartnere.

Festivalen bliver blandt andet også støttet af Sermersooq Business Council, der ser festivalen som et led i Colourful Nuuk, der er den grønlandske hovedstads turismestrategi.

Læs programmet for Nuuk Nordisk Festival 2015.

Thule på tidens rand

Ny Thule-bog får det hele med i tekst og fotos


Af Jesper Hansen

Den ny bog er et kæmpeværk.
Kirsten Hastrup slutter sin bog "Thule på tidens rand" med en helt aktuel fortælling om en 16-årig fangersøns første narhval. Rosen strømmer ned over den unge mand, der med rette er stolt. Således leves livet i Thule-distriktet, Avernarsuaq, i vore dage, sådan som det altid er levet.

Og det er hele pointen med bogen. Thule lever tidløst og upåvirket af tidens tand - og så alligevel ikke. For især anden verdenskrig og tiden der fulgte, anbragte Thuledistriktet i orkanens øje. Her stormer det som bekendt ikke, men uden for raser elementerne - og det gamle fangersamfund blev rykket op med rode, hvor folket og fangerne måtte tilpasse sig verdensordenen. Måske er det slut med det varmere klima - måske ikke? Derfor virker bogens titel også uendeligt velvalgt.

Gennem otte kapitler og 460 sider får antropologiprofessoren fra København fortalt historien om Thule - verdens ende. Historien bliver fortalt kærligt og uden løftede pegefingre eller bagklogskab, og er forskningformidling på højt plan.

Som barn af den kolde krig hæftede jeg mig særligt ved bogens gennemgang at Thules nyere historie - og fandt især beskrivelsen af professor Vibes reaktion på anden verdenskrig rørende og tankevækkende.

Kirsten Hastrup har gennem mange år besøgt Avernersuaq og har mødt og snakket med menneskene der. Samtidig øser hun af en uendelig fond af historisk og antropologisk viden. Bogen er solidarisk uden at forfalde til romantisering. En af Hastrups pointer er, at fremtiden ikke er så stor en trussel som nutiden - og det kan man så tænke lidt over.

Carsten Egevangs smukke billeder er
 en væsentlig del af bogen.
Bogen er velskrevet og ikke mindst velredigeret. Kirsten Hastrups levende sprog suppleres af Carsten Egevangs æstetiske og smukke fotos. Egevang er efterhånden en dreven fotograf, der har vundet mange priser - skønt biolog af uddannelse. Han demonstrerer effektivt, at der er en verden til forskel mellem turisternes mobilfotos og fotos, hvor grejet, teknikken og ikke mindst æstetikken er i orden.

Thule på tidens rand er en ordentlig moppedreng - næsten 500 sider i 28 x 28 cm - og alt for tung til at fungere som en normal coffee-table-bog. Den er også for tung til sengelæsning - og det ender med, at man sidder ved skrivebordet og læser på gammeldags studiefacon. Det er også en fortjeneste i vore dage, hvor kosten helst skal være fordøjet og i levende billeder. Så der skal såmænd også falde en rose af til forlaget Lindhardt & Ringhof, der har turdet binde an med en god, gammeldags kæmpebog - uden smålig skelen til markedets krav om ramasjang.

Jeg tager hatten af for Kirsten Hastrups ildhu og omhu. Det er en bog, der vil holde i mange år, hun her har skrevet.

Kirsten Hastrup: Thule på tidens rand. 496 sider. Vejl. pris 499,95 kr. Udgivet af Lindhardt & Ringhof.

21. oktober 2015

Grønlandske råvarer populære i Grønland

Nu er årets kartoffelhøst ude i butikkerne

Nu er de årets grønlandske kartofler
 ude i de grønlandske butikker
.
De grønlandske forbrugere efterspørger grønlandske råvarer som aldrig før, men det kniber for detailhandelen med at følge med efterspørgslen:

- Vi har lige nu rensdyr, moskus, laks og lam i vores butikker udover vores normale sortiment fra Royal Greenland og Lilleholm, ligesom vi har Greenland Ice, og tørret tang og torsk i strimler fra Sisimiut. Vi kunne sælge meget mere af de grønlandsk producerede produkter, hvis vi havde muligheden. Vores kunder efterspørger dem i høj grad. Desværre er der for lidt udbudt til salg, siger administrerende direktør Per Steen Larsen fra Pisiffik i forbindelse med, at supermarkedskæden netop har købt 21 tons sydgrønlandske kartofler.

- For vores kunder betyder det meget, at vi igen i år kan tilbyde grønlandsk producerede kartofler. Vi ved, at det er et højdepunkt for mange, når de første kartofler kommer i vores butikker, siger Per Steen Larsen.

Sommerens hårde tørke i Sydgrønland er også gået ud over kartoffelhøsten:

- Grundet den manglende regn er kartoflerne lidt mindre end normalt, men smagen og kvaliteten er den samme, mener Per Steen Larsen.

20. oktober 2015

Konference om kommerciel forskning

Grønland vil tjene penge på videnskab

Videnskab kan blive big business i Grønland.
Naalakkersuisut, Grønlands Naturinstitut og Greenland  Business vil gerne have belyst mulighederne for at tjene penge på forskning i Grønland. Derfor inviterer de tre parter til en konference 17. - 18. november i Katuaq.

I invitationen til konferencen hedder det blandt andet:

- Konferencen skal belyse de muligheder der er for at grønland kan opnå et (større) kommercielt udbytte af forskningsaktiviteterne i vores land. Vi skal væk fra vanetænkningen om, at forskning er noget fremmed, som ikke interesserer os og som vi ikke blander os i. Vi skal fremhæve tanken om, at det grønlandske samfund kan få gavn af forskning og uddannelse på højeste niveau. Vi skal fremme iværksætteri baseret på teknologisk udvikling og forskerkompetencer. Vi skal se mulighederne som åbner sig for os i et fremtidigt videnssamfund i ’frontier’-regionen Arktis.

Under konferencen vil der være en række oplæg, med forskellige temaer. Publikum inviteres til at stille spørgsmål, eller debattere med oplægsholderne efter hver session. Konferencen er primært henvendt til politikere og beslutningstagere, embedsfolk og folk som til dagligt beskæftiger sig med forskning. Men også til studerende og andre interesserede. Konferencen foregår på dansk og engelsk med oversættelse til grønlandsk.

Læs indbydelsen til Commercialation of Science in Greenland.

Rebekkas bøn

Støt Meeqqat Ikiortigit

Rebekka Bisgaard.
Rebekka Bisgaard, advokatfuldmægtig ved Nuna Advokater og tidligere studentermedhjælp i Arctic Business Network, kan meget mere end at ordne paragrafferne.

Udover at være mor til tre er hun også bestyrelsesmedlem i Red Barnet i Grønland (Meeqqat Ikiortigit), der holder landsindsamling i Grønland lørdag den 31. oktober. I den forbindelse vil Rebekka gerne have et bidrag og skriver blandt andet:

"Red Barnet arbejder for udsatte børn i hele landet. Landsindsamlingen bliver afviklet under temaet 'Alle børn har ret til et hjem'.

Vi vil gerne give et billede af, at et godt hjem kan have mange former - ex. institutioner, plejefamilier eller hos familiemedlemmer, der ikke nødvendigvis er barnets forældre. Vi vil også gerne sætte fokus på, hvilken betydning det har for børn og deres udvikling og opvækst, at de har et godt og trygt hjem. 

Et af de konkrete tiltag der sættes i gang med de penge der indsamles under TV-showet, er 'Weekend-projektet'. Projektet er et pilotprojekt, der går ud på at støtte de familier, hvor børnene er anbragt, ved at give familierne nogle konstruktive og forbedrede relationer gennem positive oplevelser sammen. Samtidig skal projektet give forældrene nogle værktøjer til at være sammen med deres børn på en måde, der giver både forældre og barn succesoplevelser.

Projektet har allerede modtaget en donation fra Harboefonden i Danmark, som en erkendelse af, at behovet for projekter for/til anbragte børn er stort. Netop det har vi identificeret ved dialog med organisationer og myndigheder i hele Grønland."

Rebekka Bisgaard opfordrer erhvervslivet til at støtte indsamlingen:

"Det er besluttet, at donationer over 15.000 kr. får mulighed for at overrække pengene på live-tv. Donationer på 10.000 nævnes af værterne på tv under udsendelsen. Showet afvikles udelukkende af frivillige, for at holde udgifterne på et minimum. Pengene fra Landsindsamlingen går ubeskåret til projektet. 

 Vi retter henvendelse allerede nu, således vi på forhånd kan tilrettelægge indsamlingsshowet, herunder en eventuel live overrækkelse af jeres donation, eller værternes benævnelse af jeres donation under indsamlingen. Såfremt I giver en positiv tilkendegivelse, og i den forbindelse har brug for en faktura, så bedes I venligst melde tilbage, så sender vi en faktura. Ellers kan donationer indbetales ved brug af Swipp til 00299551222 eller ved overførsel til konto 6471-5555555 - venligst anfør virksomhedens navn."

19. oktober 2015

Grønland bliver grønnere

Planer om kunstgræsbaner i de største byer

Et samarbejde mellem DBU og GBU åbner op for
 kunstgræs på blandt andet det grønlandske
nationalstadion i Nuuk. Foto: Wikimapia
Grønlands Boldspil-Union (GBU) og Dansk Boldspil-Union (DBU) er blevet enige om at give fodbolden i Grønland et løft, hvor man først og fremmest ønsker at skabe en markant fremgang antallet af spillere, dommere og frivillige og på sigt sikre et grønlandsk medlemskab af FIFA og UEFA. Aftalen indebærer også, at der skal anlægges kunstgræsbaner til fodbold i de større grønlandske byer, skriver DBU i en pressemeddelelse.

- Grønlandsk fodbold er naturligt belastet af de udfordringer, is, sne og kulde fører med sig, siger DBU-formand Jesper Møller og påpeger, at en af de vigtigste opgaver er at skabe gode baner og et godt fundament for fremtiden i den arktiske nation.

 - Det kræver, at vi giver børn og unge mulighed for at spille i hele landet, og derfor arbejder vi på at anlægge 4-6 fullsize kunstgræsbaner rundt omkring i Grønland, så de kan spille fodbold på et meget bedre underlag - for det er ikke en mulighed, som det er lige nu, siger Jesper Møller.

Selvom samarbejdet mellem DBU og GBU giver bolden op for udviklingen af grønlandsk fodbold, så kræver det, at der er nogen der spiller med, fortæller formanden for GBU, John Thorsen:

Det kræver, at vi får et stærkt samarbejde op at køre med civilsamfundet, erhvervslivet og organisationer i hele Grønland. Det er en svær opgave at løfte alene, så vi skal have hjælp udefra, men aftalen er et rigtig godt udgangspunkt for at få interessen for fodbold til at blomstre, så Grønland kan blive en del af det europæiske fodboldmiljø, siger den grønlandske fodboldformand og giver dermed bolden op til et samarbejde med erhvervslivet.

16. oktober 2015

Isbjerg på flaske

Vand fra grønlandske isfjelde

Efter flere års udviklingsarbejde kan Arctic Ice
Cap Water nu sende vand fremstillet af grønlandske
isfjelde på markedet.
- Nu er vi klar med den første produktion af drikkevand udvundet af grønlandske isfjelde.

Sådan lyder budskabet fra den grønlandske virksomhed Arctic Ice Cap Water, der nu i et par år har eksperimenteret med at udvinde vand fra strandede isfjelde i Disko-bugten. Udviklingsarbejdet er blandt andet sket i samarbejde med Arctic Import, der skal stå for distributionen.

- Den første produktion på i alt 20.000 flasker er netop sendt tilbage til Grønland, så de grønlandske forbrugere bliver de første, som smager produktet, fortæller direktør Allan Frost fra Arctic Import, der i Grønland distribuerer Arctic Ice Cap Water i samarbejde med Pilersuisoq.

For direktør Peder Pedersen fra Arctic Ice Cap Water har det været en lang rejse:

- Ideen har vist sig at holde vand, siger direktøren med et smil.

Men produktionen har budt på mange udfordringer – ikke mindst på hygiejnesiden. Drikkevand skal være 100 procent fri for bakterier. Det har stillet store krav til både udvindingen af isen og den nødvendige transport til Danmark, hvor vandet er tappet på flasker.

Produktionen stiller store krav 
til hygiejnen. Foto: Arctic Ice Cap Water
- Vi har udviklet et lukket system, så vandet igennem processen er fuldstændigt uberørt af menneskehænder, forklarer Peder Pedersen.

Produktionen foregår ved, at Arctic Ice Cap Water sejler en pram ud til strandede isskosser, som udhules med et stort bor. Den smuldrede is pumpes over i en container og sejles til den videre forarbejdning på et tapperi.

Arctic Ice Cap Water er en grønlandsk baseret virksomhed ejet af Peder Pedersen. Han fik for et par år siden licens fra Naalakkersuisut - Det Grønlandske Selvstyre – til at udvinde is til drikkevandsprodukter fra strandede isfjelde ved Ilulissat. Tilladelsen gælder for 20 år, og Naalakkersuisut får royalties for hver solgt flaske.

De første flasker kommer til
salg i Grønland i løbet af oktober.
I foråret bebudede Peder Pedersen, at der på forhånd har været stor interesse for produktet blandt andet i Kina og Singapore, der er nogle af verdens største markeder for drikkevand. Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvornår der kommer gang i en eksport til disse lande.

Arctic Ice Cap Water vil nå de grønlandske butikker i løbet af oktober. Distributionen i Grønland sker i et samarbejde mellem Arctic Import og Pilersuisoq. Arctic Import vil sælge det grønlandske vand gennem butikkerne Rema Uummannaq, Ilulissat Centermarked, Butik Jope, Butik Nivi og Easy2Go alle i Ilulissat samt Butik Natalie i Nuussuaq. 

15. oktober 2015

Kan det gøres bedre?

Arctic Business Network sætter arktisk byggeskik under lup

Det arktiske klima stiller store krav til byggeriet.
Det er Arctic Business Networks opfattelse, at byggeri og infrastruktur i Arktis bør opføres i en standard, som svarer til andre steder i verden, til sammenlignelige priser, og under behørig hensyn til miljøsikring i en sårbar natur.

Det er baggrunden for, at netværket nu vil give den arktiske byggeskik et serviceeftersyn og komme med forslag til, hvordan den ambitiøse målsætning kan nås.

Det sker på en konference i Aalborg den 4. februar 2016, hvor ABN vil samle centrale arktiske aktører fra bygge- og anlægs-industrien, uddannelsesområdet og offentlige instanser i arktiske lande sammen med globale leverandører til bygge- og anlægsindustrien.

- De seneste års store problemer med blandt andet skimmelsvampe i det grønlandske byggeri viser, at det er på høje tid, at vi ser nærmere på, hvordan vi bygger intelligent og bæredygtigt i Arktis - for det handler nemlig om meget mere end Grønland. Udfordringerne er de samme overalt i Arktis, siger Poul Hededal, formand for Arctic Business Network.

Forberedelserne til konferencen er i  fuld gang. I den kommende uge er der medlemsmøde i Nuuk, hvor konferencen er på dagsordenen. Mødet foregår mandag den 19. oktober klokken 16 - 18 hos Bank Nordik med efterfølgende sammenkomst for medlemmerne. Mødet gentages den 5. november klokken 15 i Aalborg, hvor det er COWI, der er vært for sammenkomsten.

Læs invitation til konference om arktisk byggeskik.

13. oktober 2015

Søpindsvin på nettet

Ny hjemmeside er med i jagten på nye fiskeprodukter

Royal Greenland ser nye muligheder
 i søpindsvin. Foto: Tor H. Evensen, NOFIMA
En ny nordisk platform skal hjælpe blandt andre Royal Greenland med at afdække mulighederne for kommerciel fangst af søpindsvin.

Royal Greenland er deltager i Projekt Urchin, der er et netværk for fagfolk fra Norge, Island, Irland, Skotland og Grønland. Netværket har fået EU-midler til at afdække fiskerimetoder, forvaltning, forædling, logistik og administration af fiskeri efter søpindsvin i Norden.

Biolog Nikoline Ziemer, der er udviklingsleder i Royal Greenland, deltager i projektarbejdet og fortæller på Royal Greenlands hjemmeside, at projektet netop har søsat en hjemmeside, der skal formidle resultaterne..

- Projekt Urchin er delt op i seks arbejdspakker. Hver arbejdspakke har et mål, hvor deltagerne i de forskellige grupper skal formidle, hvordan man henholdsvis fisker hensigtsmæssigt, opbevarer fangster, opdrætter og hvordan man får produktet ud til markedet, siger Nikoline Ziemer og siger endvidere:

 - Arbejdspakkerne skal munde ud i guidelines til at til at komme i gang med fiskeri, muligheder for opdræt af søpindsvin og logistiske udfordringer, som eventuelle aktører skal være opmærksomme på, hvis de går i gang med at fiske efter søpindsvin.

 Arbejdsgruppens første opgave er at kortlægge søpindsvinenes årscyklus.

Projektet giver Grønland værdifulde samarbejdspartnere, der har erfaring med fiskeri efter søpindsvin og med forskere der har stor viden om søpindsvin, siger Nikoline Ziemer.

Urchin-projektet skal vare frem til 2018.

Stop for ammassatter

Norge og Rusland stopper lodde-fiskeriet i Barentshavet

Lodder kaldes ammassat på grønlandsk og er en populær
spise. Foto: Havforskningsinstituttet
Lodde-bestanden i Barentshavet er alvorligt truet, og det har fået Norge og Rusland til at enes om et totalt stop for fiskeri af lodde i området i 2016, skriver Barents Observer.

Dermed følger de de to lande biologernes råd, som man tidligere har overhørt. Kvoten for 2015 har været på 120.000 tons, selv om biologerne anbefalede sølle 6.000 tons.

Lodden, der i Grønland kendes som ammassat, er en populær spise i Rusland, mens den i Norge overvejende bruges til fiskemel- og olie - dog betragtes lodderogn som en stor delikatesse. Lodden er også et vigtigt element i fødekæden, hvor den bliver spist af blandt andre torsk, havfugle og hvaler.

Loddebestanden i området er tidligere kollapset på grund af overfiskning, men denne gang mener forskerne, at nedgangen i bestanden især skyldes meget store torskeforekomster og nogle dårlige planktonår.

Ammassatten er en traditionel spise i Grønland, hvor den fanges ved kysterne af især fritids- og lystfiskere i yngleperioden. Den ryger enten direkte på panden, bruges til suppe eller tørres. Det industrielle fiskeri efter lodde ved Grønland foregår især fra udenlandske trawlere.Fangstmængderne varierer meget på grund af loddens vandringer ind og ud af det grønlandske farvand i Nordøstatlanten.

Uventede gæster

Airbus 330 fra SAS sikkerhedslander i Kangerlussuaq

Danmarksmaskinen fra SAS i 90'ernes Kangerlussuaq,
hvor SAS fløj mellem Danmark og Grønland med
Boeing 767. Foto: Wikipedia.
En Airbus 330 fra SAS med 159 passagerer og besætningsmedlemmer foretog mandag 12. oktober klokken 17:51 en såkaldt sikkerhedslanding i Kangerlussuaq Lufthavn. Hændelsen foregik uden dramatik, og det forventes, at flyet kan fortsætte mod sin destination igen tirsdag, meddeler Mittarfeqafiit.

Sikkerhedslandingen skyldtes en kaffemaskine ombord på SAS’ rutefly, en Airbus A330-300 fra Stockholm til Chicago, der udviklede røglugt i kabinen, mens flyet befandt sig i luftrummet over Grønland. Det fik besætningen til at kontakte flyveledelsen i Island, der kontaktede flyveledelsen i kontroltårnet i Kangerlussuaq. Her alarmeres brandberedskabet straks. I mellemtiden fik flyets besætning frakoblet kaffemaskinen og sprøjtet halon, der er en brandhæmmende gas ind i rummet bag kaffemaskinen.

Sikkerhedslandingen forløb planmæssigt med Mittarfeqarfiits Brand & Redningstjeneste på standby.

- Alt er foregået efter bogen, og hændelsen viser, at vores kommunikation med både luftfartselskabet og flyveledelse i Island samt koordinering lokalt i Kangerlussuaq fungerer, som den skal i en sådan situation, siger Niels Grosen, der er driftsdirektør i Mittarfeqarfiit.

Umiddelbart efter landingen blev passagerer og besætning samlet i Kangerlussuaqs terminalbygning og kaptajnen briefede passagerer om hændelsen.

SAS-fly i Kangerlussuaq er bestemt ikke hverdagskost længere. I en længere årrække fra den første nordpolsflyvning i 1954 havde SAS monopol på ruten til Kangerlussuaq fra København, men det skandinaviske luftfartsselskab opgav ruten i kølvandet på angrebet på New York 11. september 2001. På det tidspunkt havde både SAS og Air Greenland konkurreret om kunderne på ruten i et par år.

9. oktober 2015

Receptions-mik

God stemning ved velkomstreception

Lise-Lotte Terp lytter til velkomstord
sammen med farmand, John Terp.
En stor del af det arktiske miljø i Aalborg var mødt op, da Arctic Consensus torsdag havde inviteret til velkomstreception for organisationens nye direktør, Lise-Lotte Terp, der blandt andet tidligere har været netværksleder i Arctic Business Network.

Terp havde medbragt familien, og med gæster fra både Aalborg og Grønland var stemningen  som ved en grønlandsk kaffe-mik, hvor man snakkede og snakkede - og fik sig en bid laks eller kage til snakken.

Lise-Lotte er født i Qaanaq og har gennem livet yo-yoet mellem Grønland og Danmark. Den kendsgerning var nok baggrunden for den gode, grønlandske stemning - og det er da også en af grundene til, at hun har fået jobbet, afslørede Aalborg Business-direktøren Tonny Thorup i sin velkomst.

Et udsnit af de 28 træsnit af Henrik Have.
I forbindelse med receptionen var der også fernisering på 28 træsnit, som forestiller deltagerne i Danmarks-ekspeditionen 1906-07. Billederne er lavet af den nu afdøde kunstner Henrik Have i 2007 til minde om ekspedionens 100 års jubilæum.

Træsnittene er indkøbt af Lise-Lotte Terps tidligere arbejdsgiver, Aalborg Havn. Det er planen, at kunstværkerne skal cirkulere rundt - og de har allerede været en tur i Nuuk, hvor de var en del af arrangementet i forbindelse med Aalborg Dage i Nuuk i august.

Direktøren for Business Aalborg, Tonny Thorup bød velkommen.
Direktør Allan Frost, Arctic Import, hilser på Lise-Lotte Terp og John Terp.
Direktør Peter Høy, Center for Logistik og Samarbejde og
direktør Torben Søgaard fra COWI morede sig ved receptionen.
Lise-Lotte Terp hilser på Evan Christen, EY og
formand for ABN's fokusgruppe for samarbejdsformidling.
Petrus Biilmann og Tønnes Berthelsen fra den grønlandske fisker- og
fangerorganisation KNAPK ankom direkte fra Danfish-messen. Bagved
Biilmann skimtes KNAPK-formanden Henrik Sandgreen i sælskindsvest
.
Arktis-eksperten Robert  Chr. Thomsen fra Aalborg Universitet
havde en hilsen med fra universitetet. I baggrunden ses
 Arctic Consensus-medarbejder Emil Skjervedal.

Arctic fish business

Stor interesse for det arktiske fiskeri

Kvalitetsfisk og is hører sammen. Det tema blev
anslået af virksomheden Køle-Madsen fra Hirtshals ved
 indgangen til Aalborg Kongres- og Kulturcenter.
Arctic Business Network er stærkt repræsenteret på Danfish International i Aalborg. Det er en af verdens største fiskerimesser, og internationalt spiller Arktis en betydende rolle.

Fisk fra de arktiske farvande er efterspurgt over hele verden på grund af den høje kvalitet - og fiskeriet er da også det grønlandske hovederhverv.

Arrangørerne havde sørget for, at nogle af arktiske deltagere havde stande ved siden af hinanden, så messen kunne byde på et rigtigt arktisk hjørne. Her havde direktøren for Arctic Circle Business og Qeqqata Kommunias viceborgmester Gedion Lyberth travlt med blandt andet at uddele smagsprøver fra den nyeetablerede tangproducent i Sisimiut Maki Seaweeds. Egentlig er tang tænkt som en ingrediens i andre retter, men de rene varer faldt i god jord hos de mange interesserede messedeltagere.

Petrus Biilmann og Tønnes Berthelsen var klar til
at hjælpe grønlandske fiskere på Fanfish International.
Arctic Import, der blandt andet leverer proviant til trawlere kunne også melde om stor interesse, ligesom der var mange interesserede ved Aalborg Havns og Royal Arctic Logistics stand, hvor der blandt andet var mange spørgsmål til rederiets planer om fem nye skibe.

KNAPK - den grønlandske fisker- og fangerforening - deltog også.

- De fleste grønlandske fiskere besøger messen for at købe nyt grej eller både. Her er vi behjælpelig med blandt andet at løse de sproglige udfordringer, når man forhandler, sagde direktør Petrus Biilmann, der i øvrigt glæder sig over større rejekvoter og udsigten til, at torsken nu er vendt tilbage til Grønland.

- Det ser faktisk rigtig godt ud. Nu skal biologerne bare opdage det, sagde han med et smil.
Mange messedeltagere ville høre om Royal Arctic Lines nye skibe.
Viceborgmester Gedion Lyberth fra Qeqqata Kommunia
bød på smagsprøver på tang fra Maki Seaweed.
Medarbejderne fra Arctic Import glæder sig over
 fremgangen i det grønlandske fiskeri. - Når det regner på præsten,
drypper det jo på degnen, konstaterer de.

Tag til Arktis på Kulturnatten

GEUS og DMI inviterer til Polar Basar

Piteraq-varsel i Tasiilaq er blandt temaerne,
 når DMI og GEUS inviterer til Kulturnat.
Grønland og Arktis kommer til at spille hovedrollen, når blandt andre DMI og GEUS inviterer til Kulturnat 9. oktober.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet byder indenfor hos GEUS på Øster Voldgade 10, hvor videbegærlige nattevandrere kan møde eksperterne fra Danmarks Meteorologiske Institut, Energistyrelsen, Geodatastyrelsen og GEUS og høre om ministeriets aktiviteter i Arktis.

Piteraqen kaster nemt rundt med containere.
- Bo i polarlejr, smag og føl på Grønland, lyt til klimaet og isen, der smelter. Vask guld i minegangen under Østervold, grav fossiler ud af jorden og få spændende mineraler med hjem. Eller hvad med at prøve om du kan sejle en båd igennem grønlandsk farvand uden at støde på skær eller prøve kræfter med den berygtede Piteraq-vind i Grønland, lyder de lokkende toner fra institutionerne, der også byder på lidt godt til halsen i Frk. Smillas Spisested.

Spisestedet er Geocenter Danmarks Kantine, der er indrettet i et rum, hvor GEUS tidligere opbevarede borekerner fra Grønland og materiale fra det tidligere Kryolitselskab. Det var i det rum, hvor arkivscenen til Bille Augusts film "Frøken Smillas fornemmelse for sne" blev optaget.

Vindforvirrede istapper efter piteraqen.
Her kan man læse det omfattende program for Polar Basar.

GEUS er medlem af Arctic Business Network.

P.s. Et af programpunkterne handler om piteraq - den frygtede østgrønlandske føhnvind af orkanstyrke. Her kan man blandt andet se redaktørens billeder fra piteraqen i Tasiilaq 27. april 2013.

8. oktober 2015

Netværket mødtes på Danfish

Optimisme i Sisimiut

Erik Møller, Marcod: Det giver store
konkurrencefordele at dele viden i netværk.
Onsdag åbnede Danfish International 2015 i Aalborg Kongres- og Kulturcenter - og der bliver netværket i stor stil i Nordjylland.

Arctic Business Network benyttede anledningen og holdt onsdag aften netværksmøde i Aalborg. Mødets tema var Maritim Erhvervsudvikling.

Netop den maritime erhvervsudvikling er hjerteblod i den Frederikshavn-baserede virksomhed Marcod, der blandt andet beskæftiger sig med projektledelse og netværksudvikling i de maritime erhverv.

- Danmark er verdens femtestørste søfartsnation, fortalte erhvervskonsulent og projektleder Erik Møller og tilføjede, at det giver en masse jobs på landjorden. Her er Nordjylland stærk på blandt andet service og reparation.

- Vi organiserer virksomhederne i forskellige netværk - blandt andet lokalt funderet - fordi det giver stor mening at udveksle viden og ideer. De enkelte virksomheder er specialister på hver deres felt, og når de samarbejder har vi en klynge af virksomheder, der kan markere sig på verdensplan.

- Men det vigtigste er at forstå, at udvikling ikke kan ske lokalt. Kun ved at nedbryde grænserne mellem byerne, kommunerne og regionerne får man de store fordele.

Marcod har blandt andet været involveret i projekter om færger med eldrevne motorer og skrog af kulfiber. Udviklingen på det område mangler endnu det afgørende gennembrud, fordi der ikke findes godkendte standarder, så arbejdet med at udvikle standarder har også Marcods interesse.

Som eksempel på den maritime branches betydning i Danmark, nævnte Møller, at landet mangler skibsingeniører på trods af, at alle de store skibsværfter er lukket.

Direktør Bjarne Elgaard kunne fortælle om stor vækst
 og optimisme i Qeqqata Kommunia i Vestgrønland.
Efter Erik Møller var direktør Bjarne Elgaard fra Arctic Circle Business på podiet med en situationsrapport fra erhvervslivet i Qeqqata Kommunia.

- Der er optimisme over hele linien, fortalte Elgaard.

Kommunalbestyrelsen har netop besluttet at anlægge et ATV-spor mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Sporet skal stå færdigt i 2017 og vil få uvurderlig betydning for Sisimiut, spåede Bjarne Elgaard og tilføjede, at netop turismen er inde i en positiv udvikling i området - ikke mindst på krydstogtmarkedet, hvor han har planer om at udvikle modtageapparatet.

På plussiden noterede Bjarne Elgaard også, at der nu er blevet etableret et havneråd i Sisimiut, så man blandt andet får en bedre udnyttelse af havnen i Grønlands næststørste by.

Sisimiut har også netop iværksat et stort recycling-projekt, og byen er også hjemsted for virksomheden Maki Seaweed, der producerer produkter lavet af de enorme tangmængder i de grønlandske farvande.

- Oven i købet forventer alle, at vi står over for et fiskeriboom, så vi har al mulig grund til optimisme, sluttede direktøren for Arctic Circle Business, der i øvrigt har en stand på Danfish International, hvor Bjarne Elgaard i dag og i morgen vil fortælle alle interesserede om Qeqqatas bestræbelser på at blive Grønlands bedste erhvervskommune.