9. september 2015

Stor interesse for Seashow

Det lokale erhvervsliv vil investere i Ilulissats fremtid

Så er Seashow på vej
Mandag lagde Seashow 2015 fra land i Ilulissat.

Forinden havde der været åbent skib, hvor de unge fra isfjordbyen kunne få et overblik over nogle af de mange uddannelses- og karrieremuligheder, der venter dem.

Arctic Business Network er med - og byder på en stribe møder for erhvervslivet i de byer, Seashow anløber. Her kan erhvervsfolkene høre mere om et nyt CSR-projekt og møde Vækstfonden.

Vækstfonden er en ny kapitalmulighed i Grønland.
- Der skal tændes lys i øjnene af de unge, så de tager en uddannelse - og gennemfører Vi vil gerne plante nogle drømme gennem en masse lokale aktiviteter, fortalte Pia Bang Christensen fra CSR Greenland.

- Vi er interesseret i alle brancher. Vi er parat til at gå ind i projekter, og kan sammen med for eksempel en bank, lave en fornuftig finansiering, selv om der måske er tale om et lidt risikabelt, lød budskabet fra Vækstfondens Hans Jørgen Østergaard.

Erhvervlivet i Ilulissat tog godt imod budskabet:

- Vi vil vækst, så vi har brug for kapital udefra - og det private erhvervsliv er parat til at investere, lød det fra Jens Peter Pars, der også benyttede lejligheden til at slå et slag for en ny luftavn ved den Unesco-fredede isfjord.
Erhvervslivet ønsker en ny lufthavn ved Ilulissat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar