30. september 2014

Dialogen fortsætter

Nyt om Arctic Economic Council

Canadas ambassadør i Danmark, André 
François Giroux, taler ved 
Arctic Dialoque.
Det nydannede erhvervssamarbejde mellem de arktiske lande i Arktisk Råd, Arctic Economic Council, er på dagsordenen, når Arctic Consensus fredag den 3. oktober inviterer til endnu et møde under Arctic Dialoque-paraplyen.

På mødet bliver der blandt andet lejlighed til at høre den canadiske ambassadør i Danmark, André François Giroux, fortælle om de canadiske erfaringer med at udvikle erhvervsmiljøet i Arktis under det canadiske formandsskab i Arktisk Råd.

Jan Fritz Hansen, vicedirektør i Danmarks Rederiforening, som deltog i det stiftende møde i Arctic Economic Council tidligere på året, vil fortælle om, hvad der skete på mødet.

Vicedirektør Niels Tanderup Kristensen fra Dansk Industri vil supplere med at fortælle om en netop gennemført delegationsrejse til Canada.

Endelig vil Helen Kibsgaard fra Horten-Nuna Law orientere om de nye grønlandske royalty-regler.

Mødet er et samarbejde mellem Arctic Consensus og Arctic Cluster of Raw Materials. Det foregår hos Dansk Industri, H. C. Andersens Boulevard 18 i København.

Tilmelding kan ske via dette link.

Sjældne jordarter nær Maniitsoq

NunaMinerals gennemfører forundersøgelser

Nuna Minerals boreplads i Qeqertasaaq
nær Napasaq. Foto: Qeqqata Kommunia
NunaMinerals er i gang med forundersøgelser efter sjældne jordarter i et område 55 km øst for Napasoq ved Maniitsoq. Det meddeler Qeqqata Kommunia.

NunaMinerals direktør Ole Christiansen forklarer, at selskabet har indgået et samarbejde med et selskab i Sydkorea. I forbindelse med forundersøgelserne borer man primært efter Latan, der er omfattet af lathananide med 15 metalliske grundstoffer.

De formodede sjældne jordarter
ligger godt 50 km fra kysten.
 Ole Christiansen forventer, at man ud fra undersøgelserne vil kunne beregne hvor mange tons råstoffer der er, og hvor mange procent koncentrater de indeholder, når resultaterne fra boringerne foreligger i år. Man håber, at kunne offentliggøre prøve resultaterne til efteråret.

NunaMinerals A/S betegnes af Qeqqata Kommunia som det førende selskab inden for mineralefterforskning i Grønland. Selskabet har til formål at udvikle og udnytte Grønlands mineralressourcer med henblik på at opbygge en lønsom virksomhed med indtægter fra medejerskab i miner, royalties fra minedrift samt fra salg af projekter.

Den arktiske forbindelse

Aalborg vil være Europas arktiske hovedstad

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup Larsen, vil gøre
byen til Europas arktiske hovedstad.
Aalborg har en lang tradition for samarbejde med Grønland - blandt andet i kraft af Grønlandshavnen.

 Det tætte samarbejde udmønter sig nu konkret i Aalborg kommunes nye erhvervsplan for 2015 til 2019, hvor "den arkiske forbindelse" udpeges til at være en af kommunens styrkepositioner på linie med energi, IKT samt transport og logistik.

Styrkepositionerne bliver i erhvervsplanen prioriteret og skal skabe grundlaget for den fremtidige vækst i den nordjyske kommune.

- Forbindelsen til Grønland er en del af Aalborgs historie og DNA - og det giver derfor god mening at arbejde videre med at styrke den arktiske forbindelse, siger borgmester Thomas Kastrup Larsen.

- Virksomhederne i Aalborg og Nordjylland har stor erfaring med samhandel og samarbejde med Grønland. Det har givet virksomhederne specialiserede kompetencer, som giver os en styrkeposition i forhold til samarbejde med hele det arktiske område, siger borgmesteren.

- Derfor vil vi arbejde på, at Nordjylland fortsat skal være porten til det arktiske, og at Aalborg skal være Europas arktiske hovedstad, siger Thomas Kastrup Larsen.

Erhvervsplanen fremhæver, at Aalborgs position som porten mellem Grønland og Europa er konsolideret med basisaftalen på Grønlandstrafikken frem til 2022.

29. september 2014

Nives tur til Aalborg

Grønlandsk verdensstjerne spillede for kronprinsparret

Nive Nielsen er en grønlandsk verdensstjerne.
Fredag aften slog Det Grønlandske Hus i Aalborg dørene op for en verdensstjerne.

For grønlandske Nive Nielsen er faktisk lidt af en verdensstjerne. Siden hun udgav sin første CD i 2009, har Nive Nielsen spillet over det meste af verden - og i weekenden kom turen altså til Aalborg og Det Grønlandske Hus.

Nive Nielsen & The Deer Children
 i Det Grønlandske Hus i Aalborg.
Det var sidst på måneden, og fredagens koncert var ikke helt udsolgt. Til gengæld var den hyggelig - og de små 100 tilhørere hyggede sig i Pyramiden, mens en afslappet Nive Nielsen og bandet The Deer Children optrådte med et fortryllende musikalsk univers.

Til gengæld var der udsolgt, da Nive Nielsen dagen after optrådte i det nyopførte Musikkens Hus på Aalborgs havnefront. Musikkens Hus lagde scene til årets uddeling af Kronprinsparrets priser - og det stort anlagte arrangement trak selvfølgelig honoratiores fra hele landsdelen.

Det var ikke tilfældigt, at Nive Nielsen optrådte ved den lejlighed, for hun var selv en af prismodtagerne ved uddelingen i 2012. Dengang hyldede Kronprins Frederik Nive Nielsen med ordene:

- Som den moderne grønlænder hun er, ser hun hele verden som sin scene. Om hun turnerer i det nordgrønlandske i et rigt samarbejde med lokale musikere og deres tradition eller står på den mest hippe scene i Los Angeles, gør ingen forskel. Nive Nielsen repræsenterer et rigtig godt bud på en ny grønlandsk identitet.

Prisuddelingen blev transmitteret af Danmarks Radio - og Nives optræden kan både ses og høres på DR's hjemmeside. Nive optræder godt 12 minutter inde i programmet.

Bygdebestyrelsen ønskede god tur

Anlæg af rubinmine i gang

Bygdebestyrelsen på Nuuk havn ønskede god tur til
materialerne, der om kort tid bliver til en rubinmine
ved Qeqertarsuatsiaat. Foto: Bjarke de Renouard
Bygdebestyrelsesformand Jonathan Jacobsen og flere bygderådsmedlemmer fra Qeqertarsuatsiaat var blandt dem, der ønskede god tur, da de første maskiner fredag morgen forlod Nuuk på vej mod Aappaluttoq-forekomsten.

Bygderådet for Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat er i Nuuk i disse dage, og derfor kunne flere medlemmer være med, da forberedelserne til anlæggelse af minen begyndte.

Selve anlægsarbejderne starter inden for nogle uger, og True North Gems Greenland og LNS Greenland forventer at begynde de første ansættelser om et par uger.

Oliebranchen lægger mærke til samarbejde

Nordatlantisk samarbejde om olie- og gasuddannelse

Hans Hinrichsen: Vi sender et signal,
som oliebranchen lægger mærke til.
Tórshavn var i begyndelsen af september rammen for et seminar om miljø og sikkerhed i olie- og gassektoren. Forelæser var Øystein Forsvoll fra Stavanger, som er specielist på området.

Seminaret havde 80 deltagere og blev holdt på Vinnuháskulin i Tórshavn. Skolen er den færøske partner i FING, der et netværk for uddannelsesinstitutioner inden for olie og gas på Færøerne, Island, Norge og Grønland.

Blandt deltagerne var Hans Hinrichsen fra Sanaartornermik Illiniarfik i Sisimiut. Skolen huser blandt andet de grønlandske uddannelser inden for råstoferhvervet - og var et målene, da Arctic Business Network besøgte Sisimiut på business-ekspeditionen tidligere på året.

80 studernde hørte om sikkerhed i
 olie- og gassektoren. Foto: NORA
Den grønlandske skole er en del af FING-netværket, som primært tager sigte på at overføre viden fra den veludviklede norske olie- og gassektor til de vestnordiske lande.

Hans Hinrichsen betragter samarbejdet i netværket som en døråbner:

- Gennem samarbejdet kan vi tilbyde uddannelser af højere kvalitet, som oven i købet har en positiv signalværdi, for samarbejdet viser vores ambitioner om at bidrage med lokale kompetencer - og det er et signal, der bliver lagt mærke til i branchen, siger Hinrichsen.

Udover Sanaartornermik Illiniarfik og Vinnuháskulin består netværket af Stavanger Offshore Tekniske Skole og Vermenntaskólin a Akureiri fra Island.

FING-netværket støttes af NORA - Nordisk Atlantsamarbejde som er en mellemstatslig organisation under Nordisk Ministerråds regionalpolitiske samarbejdsprogram. NORA-regionen består af Grønland, Island, Færøerne og Kystnorge (de ni norske kystfylker fra Finnmark i nord til Rogaland i syd). NORAs hovedsekretariat er beliggende i Tórshavn på Færøerne.

26. september 2014

Dystre udsigter for Grønlands økonomi

Reformer er helt afgørende


Af Torben m. Andersen, professor og formand for Grønlands Økonomiske Råd og Ulla Lynge, direktør Sermersooq Business Council og næstformand for Grønlands Økonomiske Råd

Mineralske råstoffer er den eneste realistiske mulighed for at vende den økonomiske udvikling i Grønland. Men en række forudsætninger skal være på plads, før det kan skabe grundlaget for en selvbærende økonomi. 

Torben M. Andersen.
Med mellemrum diskuteres det store perspektiv i Grønlands råstoffer. Af debatten kan man ofte få det indtryk, at en selvbærende grønlandsk økonomi ligger lige om hjørnet. Dette er ikke tilfældet. Økonomien er i stagnation, og udsigterne ser dystre ud.

Grønlands økonomi er stærkt afhængig af naturressourcerne. I dag er fiskeriet af især rejer og hellefisk rygraden i den grønlandske økonomi, sammen med bloktilskuddet fra Danmark og andre overførsler fra udlandet. Fremadrettet er der et potentiale i at udnytte mineralske råstoffer, og de er den eneste realistiske mulighed for at vende den økonomiske udvikling i Grønland. Men en række forudsætninger skal være på plads, før det kan skabe grundlaget for en selvbærende økonomi.

Ulla Lynge.
Mange råstofprojekter har været luftet gennem tiderne, og nogle få projekter er blevet gennemført, men kendsgerningen er, at der i dag ikke er aktive miner i Grønland. I 2013 lukkede en guldmine i Sydgrønland med ca. 80 ansatte efter nogle års drift med underskud det meste af tiden. Der er nogle fremskredne projekter. Anlægget af et mindre rubinprojekt forventes igangsat næste år. For de store projekter er udsigterne mere usikre. Mest fremskredet er et stort jernprojekt i Nuukfjorden. Det er dog fortsat usikkert, hvorvidt og i givet fald hvornår projektet bliver realiseret.

Tidligere forventninger til udviklingen af turismen er ikke blevet indfriet, og erhvervsudviklingen i øvrigt har været meget begrænset. Økonomien har været i tilbagegang i 2012 og 2013, og skøn for 2014 tyder på yderligere tilbagegang. Udviklingen de senere år viser, at økonomien har et ringe vækstpotentiale. Indkomstforskellene til andre lande bliver ikke indsnævret, og der er store forskelle inden for landets grænser.

Hvis ikke nye erhvervsinitiativer kommer i gang, ser udsigterne meget dystre ud. Udviklingen de sidste år understreger også en meget stor sårbarhed. Økonomien er stærkt afhængig af mulighederne og prisudviklingen inden for fiskeriet. I de senere år har der været en positiv udvikling i priserne, men fangstmæssigt er der sket et fald i rejefiskeriet. Forsøgsfiskeri efter makrel har været et uventet positivt bidrag til økonomien – og de offentlige finanser – men har ikke et omfang til i sig selv at trække hele økonomien frem. Men den økonomiske politik kan ikke baseres på, at man kun udsættes for positive hændelser. Erfaringer fra tidligere viser, at faldende priser og bortfald af fangstmuligheder indtræffer med mellemrum og fører til forværring af både indtjeningen i fiskeriet og de offentlige finanser.

De offentlige finanser er stramme for både Selvstyret og særligt kommunerne. Faldende økonomisk aktivitet medfører lavere skatteindtægter. Makrelfiskeriet har været en uventet faktor, der har skabt ny aktivitet og medvirker til at få Selvstyrets økonomi til at hænge sammen i 2014. I det netop fremsatte finanslovsforslag planlægges et underskud i 2015, som forventes at kunne dækkes af overskud i årene 2016-18. Dette overskud skal sikres via en række økonomiske reformer, som endnu ikke er konkretiserede. Også sidste års finanslovsforslag havde sådanne reformkrav, men reforminitiativerne blev udskudt, og i mellemtiden er behovet blevet større. Udsigterne for de offentlige finanser er således meget problematiske. Fremovert er der udsigt til stigende underskud og dermed en uholdbar situation. Hverken problemerne med en stagnerende økonomisk aktivitet eller at få de offentlige finanser til at hænge sammen kan løses med snuptagsløsninger.

Betydningen af at få iværksat egentlige økonomiske reformer kan ikke overdrives. Fraværet af reformer udskyder problemerne, gør dem større og bringer økonomien i en meget sårbar position. Det kan konstateres, at der efter fem år med selvstyre endnu ikke er gennemført væsentlige reformer til at understøtte en selvbærende økonomi. En målsætning om at gøre økonomien selvbærende er ambitiøs, hvis dette forstås som en økonomi, der uden overførsler fra udlandet kan sikre et niveau og en fordeling af levestandarden på linje med de nordiske lande samt sikre et veludbygget velfærdssamfund med centrale velfærdstilbud af tidssvarende standarder.

Råstofprojekter er en nødvendighed for at skabe grundlag for en selvbærende økonomi. Disse udløser dog kun store samfundsøkonomiske gevinster, hvis de omsættes i en erhvervsudvikling og beskæftigelse uden for stor import af arbejdskraft. Reformer til at understøtte en erhvervsudvikling og reformer for at løse velfærdssamfundets finansieringsproblemer er nødvendige for at skabe grundlag for en selvbærende økonomi. En erhvervsudvikling, der øger produktionen og skaber beskæftigelse for befolkningen, forudsætter et øget kvalifikationsniveau for arbejdsstyrken, mobilitet og incitamenter til at være i beskæftigelse. Lykkes en sådan proces, vil det også styrke de offentlige finanser via øgede skattebetalinger og færre udgifter til sociale ydelser, men det kræver gennemgribende reformer.

Der er de senere år sket visse fremskridt på uddannelsesområdet, og flere unge begynder på en uddannelse, men der er store problemer igennem hele uddannelsessystemet, og kun omkring halvdelen af en årgang får en kompetencegivende uddannelse. Der er således stadig lang vej til at sikre en veluddannet arbejdsstyrke.

Diskussionen om en selvbærende økonomi har haft et uheldigt fokus på antallet og størrelsen af råstofprojekter, der skal til for at gøre økonomien uafhængig af overførsler fra udlandet. Det er en passiv strategi alene at fokusere på andre ydre indtægtskilder til erstatning af bloktilskuddet og øvrige overførsler fra udlandet. Det er ikke oplagt, at det reelt skaber en større selvstændighed at være afhængig af finansieringsbidrag fra multinationale virksomheder. Uden reformer vil den økonomiske udvikling gøre Grønlands forhandlingsposition svag, og de samfundsøkonomiske gevinster ved råstofprojekterne vil blive begrænsede.

 Mange har også fæstet lid til, at råstofaktiviteter kan muliggøre opbygningen af en betydelig råstoffond. Men det er ikke realistisk inden for en overskuelig tidshorisont at opbygge en råstoffond af tilstrækkelig størrelse til, at afkastet herfra kan modsvare overførslerne fra udlandet. Dette vil kræve en råstoffond, der set i forhold til økonomiens størrelse er fem til syv gange så stor som den norske oliefond (pensionsfonden). Dette er ikke et realistisk scenarie og understreger, at en proces henimod en selvbærende økonomi forudsætter en erhvervsudvikling.

I den offentlige debat fylder ressourcerentebeskatning i form af royalties og selskabs- og udbytteskatter meget. For disse indtægter gælder det ifølge Selvstyreaftalen, at Danmark skal have halvdelen af sådanne indtægter (ud over en bundgrænse) i form af et nedsat bloktilskud. Den anden halvdel tilfalder det grønlandske selvstyre og bør indbetales ubeskåret til råstoffonden. Hvis udnyttelse af naturkapitalen ikke skal ske på bekostning af fremtidige generationer, kan nulevende generationer alene bruge afkastet af fondens midler. Dette er også intentionerne bag loven om Grønlands Råstoffond fra 2008. Anvendelsesmulighederne af råstoffondens midler er imidlertid meget bredt formuleret, også selvom det er angivet, at anvendelsen skal medvirke til at sikre, at det grønlandske samfund på lang sigt opnår de samfundsøkonomiske størst mulige afkast og de mest gavnlige virkninger. Dette efterlader et stort fortolkningsrum for, hvilke typer udgifter og aktiviteter der vil kunne finansieres med henvisning til, at de vil kunne have langsigtede gavnlige effekter for samfundet. Der er med andre ord en risiko for, at en betydelig andel af råstoffondens midler bliver brugt til projekter med stor kortsigtet politisk nytteværdi, men begrænset langsigtet samfundsøkonomisk effekt.

Der er betydelig usikkerhed om, hvilke mineprojekter der faktisk realiseres, ligesom der er usikkerhed om de præcise samfundsøkonomiske effekter. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at gøre diskussionen om en selvbærende økonomi til et spørgsmål om, at der skal gennemføres et bestemt antal projekter (få store eller mange små).

Denne tilgang til spørgsmålet om økonomisk selvbærenhed fokuserer alene på at finde andre eksterne finansieringskilder til erstatning af bloktilskuddet samt til dækning af de forventede systematiske underskud på de offentlige finanser. Hermed omgår man de væsentligste spørgsmål i forhold til både den eksisterende økonomiske situation og struktur og i forhold til at udløse mineprojekternes samfundsøkonomiske potentiale. Erfaringerne fra andre ressourcerige lande understreger også, at udenlandske investeringer i sig selv er utilstrækkelige til at sikre en selvbærende økonomi.

Økonomiske reformer, herunder særligt styrkelse af lokal erhvervsudvikling og beskæftigelse, er helt afgørende for at opnå et tilstrækkeligt samfundsøkonomisk udbytte af ressourcerne.

Kronikken er bragt første gang i Jyllands-Posten 26. september 2014.

25. september 2014

Stor interesse for polar-turisme

Kinesisk turistboom

Stor kinesisk interesse for polar-turisme.
"Kineserne kommer - arktiske interesser og turisme" var overskriften på et møde tirsdag på Nordatlantens Brygge i København. Arrangementet fokuserede især på Vestnordens muligheder for at få del i de lukrative kinesiske turister i fremtiden.

Edward Huijbens, Direktør for Icelandic Tourism Research Institute lagde op til en diskussion om, hvorvidt Vestnorden kan brandes som turistmål over for kineserne.

- Island oplever allerede nu en stor vækst i turisterne fra Kina, for der er et stort marked til den uberørte natur og ikke mindst den særlige arktiske natur. Alle vil gerne se gletcherne, inden de smelter, sagde direktøren.

Nordatlantens Brygge satte fokus på Kina
- Det var et inspirerende oplæg, fortæller netværksleder Ellen Arnskjold fra Arctic Business Network, der deltog i mødet. Arnskjold peger på, at Island i den sammenhæng er begunstiget af en god infrastruktur både internt og eksternt. Edward Huijbens introducerede også begrebet Polar-Turisme, som nærmere beskriver de typer af turister, der søger mod de arktiske egne, og hvorfor de rejser mod de nordlige egne.

 Udover Huijbens var der også oplæg fra den danske kina-forsker, journalist og forfatter Christine Boutrup, der kom med bud på både faldgruber og muligheder i den voksende kinesiske lyst til at investere i blandt andet Arktis.

Mødet på Nordatlantens Brygge var arrangeret af husets erhvervsklub.

Nyt liv til gamle landingsbaner

Ikateq velegnet til pilottræning

Seniorsergent Henrik Nicolajsen.
Forsvaret har planer om til næste år at benytte nogle af de gamle amerikanske landingsbaner i Grønland.

Det fortalte seniorsergent Henrik Nicolajsen pressen tirsdag i forbindelse med øvelsen Night Hawk 2014, hvor man blandt andet træner flyvevåbnets personel i landing på de vestjyske strande.

Henrik Nicolajsen er chef for flyvevåbnets Z-team, som er det hold af teknikere, der tager ud i verden og finder landingsbaner, når de danske C-130 Hercules-fly deltager i internationale operationer.

Som vi tidligere har omtalt, besøgte Henrik Nicolajsen med sit Z-team i august den nedlagte amerikanske landingsbane i Ikateq nær Kulusuk i Østgrønland. Her undersøgte man den gamle landingsbanes bæreevne - og den kan stadig holde.

I dag er landingsbanen ved Marraq indtaget af rensdyr.
Måske byder fremtiden på C-130 fra
det danske flyvevåben.
Den er nærmest perfekt til træningsformål, fortæller Nicolajsen.

- Den ligger tæt ved en civil lufthavn og i øvrigt kun en times flyvning fra Kangerlussuaq. Her kan vi forholdsvist nemt lave et setup, så piloterne kan få den nødvendige træning i at lande på grusbaner, og vi overvejer derfor seriøst at tage derop næste sommer.

- Det danske flyvevåben er internationalt anerkendt for vores evne til at lande i vanskeligt fremkommelige områder for eksempel i forbindelse med nødhjælpsoperationer. Det er blandt andet på grund af træningen i Grønland. Men fidusen ved at bruge en nedlagt landingsbane er, at vi på den måde ikke generer den civile trafik.

Gamle fuel-tønder ved Marraq.
Nicolajsens Z-team har i øvrigt også kig på den gamle bane ved Marraq nær Qeqertarsuatsiaat syd for for Nuuk. Her etablerede amerikanerne en nødlandingsbane under krigen - og det er planen, at Z-team vil besøge Marraq næste sommer for at teste bærevnen på den bane.

- Jo flere steder, vi kan lande, jo bedre. Det handler nemlig ikke bare om træning, men også om at styrke mulighederne for at lande, hvis vi skal deltage i for eksempel forureningsbekæmpelse eller redningsoperationer i Grønland, slutter Henrik Nicolajsen.




Norden samarbejder om arktisk forskning

Fem millioner kroner til dansk polarforskning

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen
 har netop besøgt Grønland. Foto: Tusagasiivik
Nu kan danske forskere ligesom deres nordiske forskerkolleger søge midler i forskningsprogrammet Ansvarlig udvikling af Arktis.

Det sker med en bevilling på fem millioner kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Programmet udbydes af NordForsk og har en samlet pulje på 90 millioner norske kroner, der kommer fra NordForsk og de enkelte medlemslande.

- Det er kolossale omvæltninger, som arktisk miljø og kultur står over for i disse år. Jeg var selv på besøg i Grønland i sidste måned, hvor jeg stiftede bekendtskab med mange af de store udfordringer, som det grønlandske samfund står over for og som i den grad kræver vores fulde opmærksomhed. Jeg er derfor glad for, at vi i de nordiske lande kan skabe fælles forskningsprogrammer, som kan give os viden og værktøjer til at håndtere disse udfordringer, siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.

Forskningsprogrammet Ansvarlig udvikling af Arktis løber indtil 2018 og er et tværfagligt initiativ, der skal yde støtte til forskningsaktiviteter inden for samtlige videnskabelige hovedområder. Det vil sige sundhedsvidenskab og medicin, humaniora og samfundsvidenskab samt naturvidenskab og teknologi.

I regi af NordForsk skal der frem mod 2018 etableres op til fem tværfaglige Nordic Centres of Excellence med fokus på tre fællesnordiske udfordringer i Arktis: Drivers of Change - Interactions and Impacts, Arctic Ressource Development in a Global Context samt Waters, Ecologies and Life Environments.

NordForsk er et organ under Nordisk ministerråd, som finansierer nordisk forskningssamarbejde og rådgiver om nordisk forskningspolitik. NordForsk er placeret i Oslo.

Læs mere om forskningsprogrammet "Ansvarlig udvikling af Arktis" her.

Den danske forskning i Arktis styres af Polarsekretariatet.

24. september 2014

Dystre udsigter

Økonomisk Råd efterlyser reformer

Stort behov for reformer i den grundstødte
 grønlandske økonomi, mener Økonomisk Råd.
- Betydningen af at få iværksat en reformproces kan ikke overdrives. Det skriver Grønlands Økonomiske Råd i sin årsrapport, der blev offentliggjort mandag.

På økonom-sprog betyder det, at den er helt gal - og der skal gøres noget nu. Rådet skriver videre:

- Fraværet af reformer udskyder ikke kun problemerne, men gør dem større og bringer økonomien i en mere sårbar position. Det kan konstateres, at der efter fem år med selvstyre ikke er gennemført væsentlige reformer med henblik på at understøtte en selvbærende økonomi.

Klik her for at læse rapporten.
Økonomisk Råd råber vagt i gevær efter flere år, hvor økonomien har været i tilbagegang. Det skyldes en kombination af vigende fiskeri, aftagende råstofaktivitet og fald i turismen, hvortil kommer mindre bygge- og anlægsaktivitet. Rådet ser ingen tegn på bedringer, selv om forsøgsfiskeriet efter makrel tegner godt - og der er udsigt til ekstraordinære anlægsopgaver i 2015.

 Det Økonomiske Råd ser heller ikke muligheder i den meget omtalte råstofudvinding og gør dermed op med drømmene om en selvbærende grønlandsk økonomi baseret på gigantiske råstofindtægter:

 - Det er en passiv strategi alene at fokusere på andre ydre indtægtskilder til erstatning af bloktilskuddet og øvrige tilskud fra udlandet. Det er ikke oplagt, at det reelt skaber en større selvstændighed at være afhængig af finansieringsbidrag fra multinationale virksomheder. Det er ikke realistisk inden for en meget lang tidshorisont at opbygge en råstoffond af tilstrækkelig størrelse til at afkastet herfra kan modsvare overførslerne fra udlandet. Dette vil kræve en råstoffond, der set i forhold til økonomiens størrelse er 5-7 gange så stor, som den norske oliefond, skriver Økonomisk Råd.

Rådet ønsker reformer, der først og fremmest drejer sig om arbejdskraftens kvalifikationer og mobilitet, men man peger også på behovet for skattelettelser og en stramning af arbejdsmarkedsydelsen. Det hedder blandt andet:

- Foruden at en højtuddannet og specialiseret andel af arbejdskraften kommer udefra, så finder også en større andel af udenlandske ufaglærte vej til jobs, hvor der ikke stilles særlige krav om kvalifikationer. De strukturelle udfordringer vedrører således ikke alene at højne arbejdsstyrkens generelle kvalifikationsniveau, men også at fremme forhold omkring mobilitet og incitamenter. Der er behov for reformer, der øger gevinsten ved at arbejde, og som skærper rådighedskravene for at oppebære arbejdsmarkedsydelsen. Det er positivt, at der i de senere år er sket fremskridt på uddannelsesområdet, hvor flere unge nu er i gang med en uddannelse.

Økonomisk Råd blev nedsat af Naalakkersuisut i 2009 og årets rapport er den femte i rækken. Økonomisk Råd ledes af et formandskab på seks personer. Formand er professor ved Aarhus Universitet Torben Andersen og næstformand er direktør Ulla Lynge fra Sermersooq Business Council.

 Årsrapporten fra Økonomisk Råd kan læses her.

23. september 2014

Mamaq!

Succes med food-festival

12-årige Malte Thode Andersen blev valgt som bedste
 amatørkok med sin cremede fiskesuppe.
Foto: Sermersooq Business Council.
- Det gik over al forventning, fortæller direktør Ulla Lynge fra Sermersooq Business Council om weekendens food-festival i den store hovedstadskommune.

Food-festivalen løb af stabelen samtidig i kommunens fire byer - foruden Nuuk også Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit - og overalt mønstredes der fint fremmøde og stor entusiasme for de lækre grønlandske råvarer.

Størst var tilstrømningen naturligvis i Nuuk, hvor Katuaq lagde hus til begivenhederne. Her kunne befolkningen blandt andet lytte til foredrag om grønlandsk mad af Anne Sofie Hardenberg, der tidligere på året gæstede Arctic Business Network og fortalte om sit arbejde for at fremme brugen af grønlandske råvarer.

Sermersooq Food Festival blev en succes over
 al forventning for Sermersooq Business Council,
fortæller direktør Ulla Lynge. Foto: Sermersooq Business
 Council
Food-Festival er et nyt initiativ fra Sermersooq Business Council. Festivalen skal sætte fokus på og formidle viden om de lokale råvarer - og ikke mindst inspirere til at starte nye virksomheder inden for fødevaresektoren.

- Derfor blev festivalen også rammen om en opskriftskonkurrence, hvor folk kunne præsentere deres egne opskrifter og smagsprøver til et større publikum. Publikum kunne uddele "kokkehuer til deltageren og dermed kåre deres favoritter - ud fra devisen at succes avler succes, fortæller Ulla Lynge.

Konkurrencen bød på mange godbidder til lækkersultne ganer. Blandt de vindende retter var der mange lækkerier som spidskål med kammuslinger og rødfisk, laksetatar, pulled rensdyr og stegt hvalkød med "rysteribs" lavet af sortebær og kvan.

19. september 2014

Hammond ønsker danske investeringer

Veloplagt selvstyreformand i Den Sorte Diamant

Naalakkersuisut-formand Aleqa Hammond blev
 interviewet af bogaktuelle Martin Breum. Foto: Else
Olsvig, Tusagassiivik
- Jeg vil gerne invitere det danske erhvervsliv til at interesse sig endnu mere for Grønland. Vi kender jo hinanden og vore traditioner, så det er da kun naturligt, at danske virksomheder investerer i Grønland.

Det sagde formanden for Naalakkersuisut. Aleqa Hammond, da hun torsdag eftermiddag gik på scenen på Det Kongelige Bibliotek i Den Sorte Diamant i København. Her blev hun interviewet af bogaktuelle Martin Breum, der netop har udgivet bogen bogen Balladen om Grønland, der kredser om en mulig grønlandsk udmeldelse af Rigsfællesskabet - og derfor var der også på forhånd store forventninger til netop dette spørgsmål.

Mødet samlede 350 deltagere.
Foto: Else Olsvig, Tusagassiivik
Landsstyreformanden lagde dog op til fortsat samarbejde - og understregede altså, at dansk erhvervsliv er mere end velkommen i Grønland - fortsat.

Aleqa Hammond var i København på vej til USA, hvor hun blandt andet skal indvie den grønlandske repræsentation ved den danske ambassade i Washington. På mødet kom det også frem, at Naalakkersuisut - det grønlandske selvstyre - har planer om at åbne en repræsentation ved den danske ambassade i Beijing til næste år.

- Det er vigtigt at markedsføre Grønland ude i verdenen. Grønland har meget at byde på, sagde Naalakkersuisut-formanden.

Mødet i Den Sorte Diamant var efter amerikansk forbillede et såkaldt "Town Hall Meeting", hvor især studerende kunne få mulighed for at møde og diskutere med en toppolitiker. Mødet var arrangeret i samarbejde med Det Udenrigspolitiske Selskab og havde samlet 350 deltagere.

Har man lyst, kan kan man høre en lydfil fra mødet, der varede en god times tid, her.

Topmøde i Iqaluit

Lidt af en logistisk udfordring

Iqaluit er blandt andet hjemsted for
 Nunavuts parlament. Foto: WikiPedia
Den canadiske miljøminister og minister for Arktis Leona Aglukkaq har netop meddelt, at Arktisk Råds næste udenrigsministermøde skal foregå i hendes hjemby Iqaluit i Nunavut.

Iqaluit er hovedstad i Nunavut-provinsen, der omfatter det nordøstlige Canada. Byen har knap 7.000 indbyggere og ligger på den østlige side af Baffin Island - nærmest over for grønlandske Nuuk på den modsatte side af Davisstrædet.

Udenrigsministermødet samler omkring 400 deltagere med embedsmænd, observatører og presse - og der venter sekretariatet i Arktisk Råd en større logistisk opgave. I sekretariatet mindes vicedirektør Nina Buvang Vajaa stadig udenrigministermødet i Nuuk i 2011:

- Det var en stor udfordring af skaffe overnatning til de 400 deltagere - specielt da Hillary Clinton skulle deltage med et meget stort følge. Vi måtte blandt andet ty til bed and breakfast - hvilket man ikke er vant til i de kredse.

- Kabalen gik kun med nød og næppe op, fordi vi fik assistance af den danske marine. Iqaluit er kun halvt så stor som Nuuk, så det bliver nok også noget af et puslespil. Men selvfølgelig løser vi opgaven som altid, sagde Buvang til ABN-bloggeren, da vi forleden besøgte Arctic Council-sekretariatet i Tromsø.

I følge Expedia.com er der cirka 160 hotelværelser i Iqaluit, som nemmest nås via fly fra Ottawa. Air Greenland har de seneste år haft en sommerrute med ugentlige afgange fra Nuuk til Iqaluit.

Det kommende ministerrådsmøde finder sted i Iqaluit den 24. og 25. april. Det var i øvrigt også i Iqaluit, at Arktisk Råd under ganske beskedne forhold i sin tid havde sit allerførste møde i 1998.

Nyt kollegium på Svalbard

Fine forhold for studerende i Longyearbyen

Det nye kollegium ligger umiddelbart over
for UNIS. Foto: Eva Theresa Jensen/UNIS
Ved semesterstart forleden åbnede et nyt kollegium ved UNIS i Longyearbyen på Svalbard.

Kollegiet har 88 værelser af høj standard - oven i købet beliggende kun to minutters gang fra UNIS, som er de norske universiteters fælles afdeling på Svalbard. Med det nye kollegium fordobler den norske studenterorganisation, Samskipnaden, sin kapacitet ved det eftertragtede universitet.

I forvejen råder organisationen over næsten 100 værelser i seks ombyggede minearbejder-barakker i Nybyen i udkanten af Longyearbyen tre kvarters gang fra UNIS.

Kollegierne i Longyearbyen er specielle, blandt andet fordi de er udstyret med våbenskab. På Svalbard er det påbudt at bære våben på grund af isbjørnfaren uden for bymæssig bebyggelse. I øvrigt skal alle studerende ved UNIS ved semesterstart gennemgå et sikkerhedskursus - og herunder blandt andet lære at bruge skydevåben.

Kollegieværelser på Svalbard er blandt andet udstyret
 med våbenskab. Foto: Evar Theresa Jensen/UNIS
UNIS blev etableret i 1993 af de norske universiteter og øvrige højere læreanstalter i Norge og giver de studerende fra læreanstalterne mulighed for i et semester - i det omfang det er relevant, men uanset studieretning - at fordybe sig i særlige arktiske vinkler på deres uddannelse. UNIS har i øjeblikket 500 studerende inklusive PhD-studerende.

Det nye kollegium i Longyearbyen ligger umiddelbart over det markante UNIS-byggeri.

17. september 2014

Balladen om Grønland

Ny bog om Grønland og Rigsfællesskabet


Af Jesper Hansen

Journalisten Martin Breums nye bog, Balladen om Arktis, der udkommer i dag, er slet ikke så ringe en bog, som vi siger i Nordjylland.

Rigsfællesskabets største fjende er uvidenhed. Uvidenhed hos danskere om Grønland og vice versa gør, at mange blot betragter fællesskabet som en købmandsforretning, hvor kassen skal stemme hver aften.

Rigsfællesskabet, den fælles historie og familie- og venskabsbåndene tværs over Atlanten er meget mere - og derfor kan nye bøger, der sætter fokus på Grønland og forholdet mellem Rigsfællesskabets dele, kun hilses velkommen.

Martin Breum, der bedst er kendt som TV-vært og en række programmer om Grønland og Arktis, kommer pænt hele vejen rundt i den løbende debat - og leverer indsigt og viden om udfordringerne i det dansk-grønlandske forhold. På 248 sider når vi både at besøge bygdefiskeren og komme ind bag forhandlingerne, intrigerne og rænkespillet på de bonede gulve.

Martin Breum.
Bogen falder i to dele - en interviewdel, hvor Breum besøger en række grønlændere for at høre om deres syn på Rigsfællesskabet og en mere analytisk del, hvor vi kommer på en hæsblæsende tour de force i Rigsfællesskabets historie og ikke mindst den række af uenigheder mellem den danske og grønlandske regering, som har præget mediebilledet de seneste år.

Man mærker tydeligt, at Breum befinder sig godt på de bonede gulve - og andendelen er absolut bogens bedste del, hvor forfatteren demonstrerer overblik over det til tider vanskelige stof.

Knap så velskrevet er interviewdelen, hvor forfatterens lidt nøgterne, rutineprægede journalistiske, men loyale tilgang savner noget af den poesi, som især den gruppe af danskere som anmelderen selv tilhører, og som har boet mange år i Grønland, oplever. Det kan altså nemt blive lidt for alvorligt, så man overser de lyse sider.

Uden humor er bogen dog ikke - og især et par kostelige anekdoter om Jonathan Motzfeldt løfter stemningen.

Jeg kan heller ikke sige mig fri for at føle, at Breum ind i mellem strammer den traditionelle journalistiske konfliktorientering en tand for meget.For Grønland er så meget mere. Blandt andet et grundlæggende fredeligt sted med en høj grad af kulturel samhørighed og en tradition for ikke at hænge det snavsede vasketøj til tørre.

Det er selvfølgelig journalistisk rigtigt, når Breum tager udgangspunktet i Aleqa Hammonds til tider voldsomme retorik i løsrivelsesdebatten, men historisk set er der ikke noget nyt i retorikken. Hammonds forgængere - Lars Emil Johansen og Hans Enoksen især - har jo også raset mod Danmark og Rigsfællesskabet.

Det nye er - og her har Breums bog en vigtig mission - at Grønland fik selvstyre i 2009. Det er vigtigt for debatten, at man forstår den kendsgerning - og Balladen om Grønland er en af de første bøger om Grønland, der er skrevet efter selvstyrets indførelse.

Bogen er imponerende aktuel. Redaktionen sluttede i sommerferien - men både Ukrainekonflikten og den voksende uenighed mellem Danmark og Canada i Nordpols-spørgsmålet er omtalt.

Jeg vil også godt uddele en særlig rose til Breum og Gyldendal for håndværket. Det er ikke lykkedes mig at finde nævneværdige trykfejl eller fejl i det hele taget. Dog savner jeg en oplysning i omtalen af Puerto Rico på side 213 om, at der ved en folkeafstemning i 2012 var flertal for, at østaten skulle søge optagelse i USA.

Jeg vil anbefale Balladen om Grønland til alle, der interesserer sig for Grønland og Rigsfællesskabet. Desværre er stoffet nok lidt for tungt, hvis man ikke interesserer sig for sagen. Og det var måske en ide for Breum at bruge sin uomtvistelige journalistiske tæft til at skrive en bog mere om Grønland - for begyndere.

For som sagt - uvidenhed er Rigsfællesskabets største fjende.

Martin Breum: Balladen om Grønland - Trangen til løsrivelse, råstofferne og Danmarks dilemma. 248 sider, vejl. pris 249,95 kr. Udgivet af Gyldendal.

16. september 2014

Stor polarkonference til Aalborg

Aalborg Universitet vært for Polarforskningskonferencen 2015

En glad og stolt Robert Thomsen skal være
vært for Kongerigets polarforskere.
- Vi er glade og stolte - og vi glæder os helt vildt. Sådan kommenterer Robert C. Thomsen, leder af AaU's polarforskning, nyheden om, at det nordjyske universitet skal være vært for polarforskningskonferencen næste år.

Den 3. og 4. december næste år går det løs. Robert C. Thomsen regner med mindst 150 deltagere til den store begivenhed, der afvikles en gang om året og er samlingsted for alle danske, grønlandske og færøske forskere, der arbejder med polare studier.

Aalborg Universitet skal være vært for konferencen, der åbnes af den danske undervisningsminister, på vegne af Polarsekretariatet under Styrelsen for Forskning og Innovation og Forum for Arktisk Forskning. Temaet for konferencen bliver "Bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland".

Endnu er finansieringen af konferencen ikke helt på plads:

- Vi har fået et tilskud fra den Obelske Familiefond, men skal nu ud og finde yderligere midler, fortæller Robert C. Thomsen, der betragter konferencen som en fjer i hatten til CIRCLA (Centre for Innovation and Research in Culture and Learning in the Arctic), som han leder, og som er Aalborg Universitets center for arktisk forskning.

Københavns Universitet var vært for Polarforskningskonferencen i år.

Anton på plads

Moskusoksehoved til DGH-Aalborg 

- Han hedder Anton - og jeg mødte ham for 17 år siden i Kangerlussuaq. Sådan præsenterede Ib "Cowboy" Kristiansen fra Grønlands VVS det moskusoksehoved, som han mandag eftermiddag donerede til det Grønlandske Hus i Aalborg.

For en god ordens skyld: Det er fra venstre
 Ib Kristiansen, Søren Stach Nielsen og Anton.
- Siden mødet har Anton opholdt sig i Cowboyens sommerhus i Stoholm, men det er lidt ensomt, når vi er i Grønland, så vi tænkte, at det var bedre, hvis han fik en fin plads her i huset.

Og nu hænger Anton så i Det Grønlandske Hus i Aalborg og blinker et forsorent farvel til husets gæster på pladsen over indgangen.

DGH-Aalborg modtog Anton ved en lille højtidelighed, der havde samlet en snes veteraner fra arktiske miljø i Nordjylland.

Overrækkelsen foregik i en gemytlig stemning.
Direktør Søren Stach Nielsen takkede mange gange for gaven.

- Det var et godt eksempel på husets tætte og enestående samarbejde med erhvervslivet - et samarbejde som ikke mindst er forpligtende netop for erhvervslivet, som det blev understreget med et glimt i øjet.

Cowboyen slap heller ikke for at fortælle, hvordan han mødte Anton i fjeldene ved Kangerlussuaq. Før turen til konservatoren vejede hovedet 90 kilo, som han selv slæbte ned til lufthavnen.

Cowboyen fortalte Antons historie.
- Der måtte to mand til at løfte hovedet op på ryggen af mig. Her blev det bundet fast, så jeg ikke kunne sætte mig ned - og så var det ellers bare med at vandre derudaf. Turen ned fra fjeldet tog 14 timer - og jeg var så udmattet, at jeg ikke en gang havde lyst til den whisky, som jagtkammeraterne ellers bød på, fortalte cowboyen med et smil.

Opbakning til AEC

Danmarks rolle i nyt råd for arktisk økonomi og erhverv

Arctic Economic Council holdt stiftende møde
 i Iqaluit, Canada. Foto: Danmarks Rederiforening.
- Kongeriget Danmarks position er klar.Vi bakker op om Arctic Economic Council. Det siger specialkonsulent i Udenrigsministeriets afdeling for Arktis og Nordamerika Peter Linde, efter at han sammen med repræsentanter fra de otte arktiske lande i forrige uge deltog i det stiftende møde i AEC.

- På mødet blev det bl.a. besluttet at nedsætte en eksekutiv komité, som i den kommende tid skal arbejde videre med at konkretisere de overordnede mål og retningslinjer, som man blev enige om på mødet. Rådet har haft en høj prioritet fra det canadiske formandsskab i Arctic Council, der har taget initiativet til AEC efter ministermødet i Kiruna i foråret 2013.

- Det er en del af Kongeriget Danmarks arktiske strategi at støtte økonomisk og erhvervsmæssig udvikling i Arktis - og derfor er det logisk, at vi også tager del i dette samarbejde, siger Linde og understreger, at selv om Arktisk Råd har været fødselshjælper, er det arktiske økonomiske råd et selvstændigt organ.

Fra dansk/grønlandsk side deltog fire repræsentanter i det stiftende møde. Det var foruden Peter Linde fra Udenrigsministeriet Naja Lund fra Naalakkersuisuts udenrigskontor, Peter Bay Kirkegaard fra Dansk Industri og Jan Fritz Hansen fra Danmarks Rederiforening.

I rederiforeningen forklarer Jan Fritz Hansen om baggrunden for, at man deltager:

Vi er meget optagede af de vækstmuligheder, der ligger i Arktis, og dansk skibsfart har den nødvendige erfaring og know how til at byde os til, når muligheder opstår. AEC er et godt initiativ, der kan være med til at sikre arktisk vækst på en bæredygtig måde, hvilket også er afgørende for os, lige som det er vigtigt, at arbejdet foregår i tæt samspil med de lokale repræsentanter i Arktis.

 - AEC er i sin begyndelse. Der skal nu blandt andet nedsættes nogle arbejdsgrupper, og her vil vores fokus være på shipping og offshore, siger Jan Fritz Hansen.

12. september 2014

Ud på landet

Stach vil ud i Nordjylland

Søren Stach NIelsen er netop tiltrådt som
direktør i Det Grønlandske Hus i Aalborg.
Det Grønlandske Hus i Aalborg skal levere bedre og mere synlig rådgivning. Det fortæller den nye direktør Søren Stach Nielsen til KNR.

- Mange grønlændere, som bor i Nordjylland, har efterlyst en tættere adgang til Det Grønlandske Hus, og det er ikke altid, at de har det, når vi er i Aalborg, siger direktøren til den grønlandske radioavis.

Han er derfor begyndt at undersøge mulighederne for, at huset kan åbne en afdeling, der kan holde åbent nogle timer om ugen i enten Frederikshavn eller Hjørring.

Rimdal Thaarup Høegh, der repræsenterer de grønlandske foreninger i Nordjylland i DGH-Aalborgs bestyrelse, hilser direktørens initiativ velkommen og er spændt på, om det kan lykkes at skabe den fornødne økonomi til forslaget.

- De store afstande i Nordjylland gør, at virkelig mange grønlændere har svært ved at holde kontakt med andre grønlændere, siger Thaarup Høegh.

11. september 2014

Byd moskusoksen velkommen

Reception i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Ib "Cowboy" Kristiansen fra Grønlands VVS har
doneret et udstoppet moskushoved til Det Grønlandske Hus
 i Aalborg.
Da Det Grønlandske Hus for nylig bød velkommen til direktør Søren Stach Nielsen var Ib "Cowboy" Kristiansen fra Grønlands VVS blandt gæsterne.

Snakken gik, som den nu gør ved den slags receptioner - og på et tidspunkt finder Cowboyen ud af, at Det Grønlandske Hus mangler et moskushoved. Moskusoksen er et af de mest eftertragtede jagtdyr på den store ø- og Det Grønlandske Hus bør selvfølgelig have et udstoppet moskushoved, mente han.

Sådan et havde Ib Kristiansen stående i sit sommerhus ved Limfjorden - og det blev på stedet doneret til huset, der er kulturelt samlingssted for alle i Nordjylland med tilknytning til Grønland.

Moskusoksen er et eftertragtet jagttrofæ.
Moskushovedet bliver overrakt ved en lille reception mandag den 15. september kl. 15.30, hvor huset og Arctic Business Network byder på kaffe og kage.

Så kom forbi Det Grønlandske Hus på mandag - og hør mere om, hvordan moskusoksen i første omgang havnede i Cowboyens sommerhus og senere fandt vej til væggen i Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Arktis kommer på dagsordenen i Bruxelles

Arctic Consensus bidrager til Arctic Futures Symposium

Arctic Consensus bidrager til fokus på den arktisk økonomi.
Arktis, folkene i Arktis og de arktiske økonomier er temaet for dette års Arctic Futures Symposium, der finder sted 14. og 15. oktober i Bruxelles.

Symposiet får i år særligt fokus på de såkaldte vestnordiske økomier i Arktis - altså Grønland og Island. Det skyldes nordjyske Arctic Consensus, der vil stå for en session, hvor blandt andre Ole Brøndum fra Aalborg Havn og  Jens Andersen fra Royal Arctic Line medvirker. Desuden er Mar Sveinbjornsson fra Hafnafjordur Havn og Cécile Pelaudeix fra Aarhus Universitet på talerlisten. Sessionen ledes af direktør Thorkild Lauridsen fra Arctic Consensus.

Ole Brøndum fra Aalborg Havn
er blandt oplægsholderne.
Arctic Futures er grundlagt i 2010, og det er nu femte gang, symposiet gennemføres. Formålet med eventen er at bringe de arktisk aktører sammen med beslutningstagerne i EU.

- Arctic Futures har bragt os i kontakt med en række nye mennesker - ikke bare de sædvanlige, fortæller Tom Barry fra CAFF, en af Arktisk Råds arbejdsgrupper.

- Det har stor betydning, når der skabes opmærksomhed om udfordringerne i området, mener Barry.

Arctic Futures arrangeres af International Polar Foundation. Man kan læse mere om dette års symposium her - og på Arctic Consensus hjemmeside er der en nærmere præsentation af deltagerne.

10. september 2014

Erhvervsråd ønsker vækst

Sermersooq Erhverv ser nærmere på Tasiilaq

Sermersooq Erhvervsråd ønsker vækst i Tasiilaq.
- Bestyrelsen for Sermersooq Erhverv finder det nødvendigt, at samfundet sætter større fokus på projekter og initiativer med direkte vækstpotentiale, således, at disse initiativer på kort såvel som på langt sigt kan bidrage med vækst og beskæftigelse ikke kun i Kommuneqarfik Sermersooq, men også i det øvrige Grønland.

Det siger Martin Ben Shalmi, der er formand for erhvervsrådet i hovedstadskommunen. Rådet har netop holdt møde i Tasiilaq og besøgte også bygderne Kulusuk, Tiniteqilaaq og Sermiligaaq.

- Det er nødvendigt, at investere i fremtiden og ikke kun fokusere på fortiden. Det er også nødvendigt med investeringer i billiggørelse, fremfor fastholdelse og udvidelse af serviceniveauet. Endvidere er det nødvendigt, at intensivere de offentlige investeringer, eksempelvis på boligområdet, til fordel for fastholdelse af beskæftigelse i byggebranchen og ikke mindst med henblik på at fastholde den private investeringsparathed, siger Martin Ben Shalmi.

En ændring af beflyvningen kan hjælpe Østgrønland.
Sermersooq Erhverv mener, at den østgrønlandske region har godt fat i turismeerhvervet, samt at fangsterhvervet fortsat er det primære erhverv i bygderne. Man mener, at regionen har et stærkt behov for reel vækst og ikke kun vækst skabt af yderligere offentlige arbejdspladser og peger på en en ændring af beflyvningsmønsteret til Østkysten, som kan øge antallet af turister ikke blot til Tasiilaq-området, men også til Ittoqqortoormiit-området. 

Erhvervsrådet vurderer, at der i Tasiilaq-området udover turisterhvervet er et potentiale i fiskerierhvervet, og at en kommercialisering af fangererhvervet, eksempelvis i form af nicheproduktioner til hjemmemarkedet er nødvendig.

- Bestyrelsen har med selvsyn konstateret, at Østgrønland har stor interesse for udenlandske turistoperatører, hvilket er glædeligt. Myndighederne bør dog sikre, at alle regler overholdes, så der skabes lige forhold mellem udenlandske og indenlandske operatører og samfundet sikres de lovbestemte indtægter fra erhvervet, siger Shalmi.

9. september 2014

Formandspost til Færøerne

Vestnordisk Råd til kamp mod svovludledning 


Bill Justinussen på talerstolen ved årsmødet.
Foto: Vestnordisk Råd
Det færøske lagtingsmedlem Bill Justinussen overtager formandsposten i Vestnordisk Råd, der er et samarbejdsorgan mellem parlamenterne i Grønland, Island og Færøerne.

Justinussen overtager posten efter islandske Unnur Brá Konráðsdóttir. Det fortæller rådet på sin hjemmeside.

I sin tiltrædelsestale betonede Justinussen især to emner, som rådet diskuterede under årsmødet.

- Nu har årsmødet talt, og vi skal i arbejdstøjet. Vores beslutning om at udarbejde en fælles Vestnordisk Arktisk strategi er kommet på et vigtigt tidspunkt, hvor vores region er i stor fokus. Rådets møde med de tre landes udenrigsministre mandag den 1.september, bekræfter os i, at der et behov for at finde frem til fælles fodslag, og vi kan være med til at give regeringerne input til det fortsatte arbejde og dialog dem imellem, sagde Bill Justinussen og fortsatte.

- Derfor kommer næste års temakonference til at handle om dette emne under overskriften ”Vestnorden i Arktis – fra vision til virkelighed”. Vi ser frem til at arbejde med dette spændende tema.

På årsmødet blev to rekommandationer vedtaget, som rådet sender videre til de tre landes parlamenter til behandling. Den første rekommandation handler om, at et lands valgte medlem af rådet kan stille spørgsmål til et lands minister, som man også kender fra Nordisk Råds system.

Den anden rekommandation handler at få formindsket svovludledningen fra skibe, hvis udledning stammer fra brugen af svær fuelolie. Forureningen rammer især kystområder, som de vestnordiske lande som bekendt er, fortæller Vestnordisk Råd på sin hjemmeside.

Derudover blev det besluttet, at præsidiet arbejder med at markering af rådets 30 års jubilæum næste år. Fra nu af består det nyvalgte vestnordiske Præsidium af formand, Bill Justinussen, medlem af Færøernes Lagting, viceformand Lars-Emil Johansen, formand for Grønlands Inatsisartut og Unnur Brá Konráðsdóttir, medlem af Islands Alting.

25 år med grønlandsk proviant

Den grønlandske levnedsmiddelskole Inuili blev 25 år

Festmenuen var sammensat af Inunnguaq, der til daglig
arbejder på Hotel Arctic i Ilulissat. Den femretters menu
var baseret på grønlandske råvarer som her lam.
Foto: Anne Marie Knudsen
Champagnen blev selvfølgelig åbnet med sabel.
Foto: Anne Marie Knudsen
Det gik ikke stille af sig, da den grønlandske levnesmiddelskole Inuili forleden fyldte 25 år.

Det blev fejret efter alle kunstens regler med både kaffemik, reception og åbent hus.

Skolen og ikke mindst eleverne havde sat alt ind på at markere dagen - og mangen en narsarmiut kunne gå hjem med gode tilbud på grønlandske frostvarer skolens butik og godt mætte efter grillet moskusbøf serveret af eleverne, fortæller Kujataani Tamanut.

En gummiged ankommer med isterningerne til festen.
Foto: Anne Marie Knudsen
- Det var eleverne, der stod for hele den kulinariske side af arrangementet - med en hjælpende hånd fra et par faglærere fra Food College i Aalborg, fortæller Anne-Marie Knudsen, der er uddannelseschef på Inuili.

Levnedsmiddelskolen Inuili (grønlandsk: Nerisassiornermut ilinniarfik Inuili) er Grønlands eneste skole med uddannelse på fødevareområdet. Skolen ligger i Narsaq i Sydgrønland. Den tilbyder udannelse som blandt andet kok, tjener, slagter og bager.

5. september 2014

AEC etableret

AEC har valgt fire fokuspunkter

Tom Paddon fra Canada er Arctic Economic
 Councils første formand. Foto: ArcelorMittal
Arctic Economic Council er nu en realitet, hedder det i en pressemeddelse udsendt torsdag aften.

Etableringen skete som planlagt på et møde i Iqaluit 2. og 3. september, hvor repræsentanter fra det arktiske erhvervsliv deltog.

Arctic Economic Council er blevet til på initiativ af Arktisk Råd og har til formål at støtte business to business-aktiviteter samt fremme en bæredygtig økonomisk udvikling i området. AEC skal også være et forum, hvor best practices, tekniske løsninger og standarder kan deles.

- Det er en vigtig begivenhed for det arktiske erhvervsliv. Vi vil fokusere på fire temaer, som er centrale i en ansvarlig og bæredygtig udvikling af den arktiske økonomi. Vi vil etablere stærke handelsforbindelser mellem de arktiske stater, tilskynde til offentligt og privat samarbejde i infrastrukturprojekter, skabe stabile og forudsigelige rammevilkår og sikre udveksling af viden og data mellem erhvervslivet og den akademiske verden, siger den nyvalgte formand for Arctic Ecnomic Council, Tom Paddon.

Her på bloggen vil vi  i den kommende tid bringe flere artikler om AEC og i øvrigt følge rådets arbejde tæt.

I Norge kan de...

Tanker om Arktis og Nordjylland

Af Jesper Hansen

Fram-senteret i Tromsø er i dag hjemsted
for flere end 300 arktiske arbejdspladser.
I skrivende stund befinder jeg mig i Tromsø – hvor jeg tidligere har boet og arbejdet.

Tromsø kaldes ofte for Nordens Paris. Med en fortid som hvalfangstcentrum og en nutid som universitetsby er antallet af værtshuse efter norske forhold bemærkelsesværdigt stort – og folk i Tromsø er generelt mindre bornerte end nordmænd flest.

For den triste kendsgerning er jo, at der ikke er så meget pænt at sige om vort norske broderfolk – bortset fra at de altså er så flinke og rare, at det sommetider næsten gør ondt at se på. Det norske køkken – i det omfang det overhovedet giver mening at tale om et sådant – er med få undtagelser en omsejlende katastrofe, kvinderne er ikke særligt feminine i deres fremtoning antageligt på grund af overdrevent skiløb , og priserne er gruopvækkende høje. 22 kroner for en øl og sådan er det hele vejen. Men flinke, rare og ”tolle” folk er de…

Folk i Tromsø er nu noget helt særligt – entreprenante og stædige og præget af den barske natur her 700 km nord for polarcirklen. Byen markedsfører sig også som Porten til Ishavet. Den ligger lige for, når man i mange år har været det fysiske bindeled til Svalbard.

Det var Tromsø, fangstmændene fra Svalbard kom til, når de var på permission ofte med en isbjørneunge under armen til stor moro for gutterne på værtshuset – altså lige til bjørnen blev lidt større.

Derfor vrimler det med isbjørne i Tromsø – selv om dyret aldrig har haft hjemme her. På alle hoteller og i mange butikker er en udstoppet isbjørn en del af udsmykningen – og det lokale bryggeri Mack brygger naturligvis en isbjørneøl.

Det var også Tromsø, der var udgangspunktet for mange af Roald Amundsens ekspeditioner, så byen har en lang historie i norsk polarforskning. Det var baggrunden for, at Tromsø i sin tid fik tildelt Norsk Polarinstitutt som led i en generel udflytning af norske statsinstitutioner. Instituttet driver polarforskning – blandt andet også på Antarktis - og er rådgivningsorgan i forvaltningen af Svalbard.

Da instituttet skulle flyttes til Tromsø, fik man ideen til Norsk Polarsenter - det nuværende Fram-senter. Et stort kontorhus med i dag over 300 arbejdspladser, hvor en lang række virksomheder med tilknytning til nordområderne og polarforskningen er samlet. I tilknytning er der et mindre oplevelsescenter, Polaria, med akvarier, sælarium og naturligvis store tableauer fra polarforskningens historie.

Fram-senteret er et kraftcenter i international klasse inden for polarforskning og forvaltning – og modtager hver dag besøgende fra hele verden – også selv om det er både dyrt og besværligt at komme til Tromsø.

Det er hverken dyrt eller besværligt at komme til Nordjylland – og med Aalborgs rolle som ”Porten til Grønland” kunne jeg godt forestille mig et polarcenter i den nordjyske hovedstad. Et hus som samler alle de nordjyske institutioner, der har med Grønland at gøre – og som også kan tiltrække institutioner fra andre landsdele og måske endda fra udlandet. Samtidig kunne dette center også blive hjemsted for nogle af Aalborg kommunes indsatser for at hjælpe grønlændere og ikke mindst Det Grønlandske Hus i Aalborg.

For resten kunne vi også lade os inspirere af Tromsø på en anden måde. På byens havn står en kæmpeskulptur, der forestiller Roald Amundsen, som en hyldest til Norges store, måske største søn.

Nu er de fleste danske polarhelte som Knud Rasmussen foreviget i mange andre sammenhænge – men hvad med at lave en skulptur, der hylder vore dages polarhelte? Her tænker jeg på alle de grønlandske studerende, der tager til Aalborg fjernt fra hjemmet for at få en uddannelse, så de kan vende hjem og være med til at bygge fremtidens grønlandske samfund.

Et par ideer, som jeg håber vil spire i fremtiden – udtænkt i en sen nattetime under tunge regnskyer mellem fjeldene omkring Tromsø, og mens jeg venter på bare et lille glimt af lidt nordlys.

For hvis de kan i Norge, så kan vi også i Nordjylland.

Artiklen er redaktørens private tanker - og er bragt som klumme i Nordjyske Stiftstidende 5. september 2014.