30. april 2014

Midt i en klinketid

Grønlandsk produktion

Pollas Lyberth vil eksportere klinker itl Danmark.
Eksempel grønlandske mursten.
Vi drømmer om at eksportere klinker til Danmark - for hvorfor skal salget af byggematerialer kun gå fra Danmark til Grønland?

Det sagde direktør i Arctic Circle Business, Pollas Lyberth, da en delegation fra Arctic Business Network tirsdag besøgte innovationscentret i Sisimiut.

Her har man netop fået 40 tons ler fra Kangerlussuaq - og nu eksperimenterer man med at brænde klinker og mursten.

Grønlands vigtigste råstof

Erhvervsuddannelser med fremtid

Råstofskolen har netop fået denne tunnelgravemaskine
 fra den nu nedlagte Nalunaq-guldmine.
Sisimiut huser nogle af Grønlands vigtigste uddannelsesinstitutioner.

Det erfarede deltagerne i ABN-ekspeditionen, da de tirsdag besøgte den grønlandske råstofskole og bygge-og anlægsskolen i den vestgrønlandske by.

Her er der erhvervsuddannelser inden for blandt andet tømrerfaget, gymnasiale uddannelser med tekniske linjer samt ikke mindst den arktiske ingeniøruddannelse, fortalte forstanderen Jokum Møller.

Råstofskolen er et nyt initiativ, der tilbyder en række kortere suppleringskurser, som vil gøre grønlandske, men også andre landes arbejdere i stand til at arbejde i miner og deltage i efterforskningen efter mineraler.

29. april 2014

Ny samarbejdsaftale

ABN og Arctic Circle Business besegler venskabet

Fortsat samarbejde over Atlanten.
Mandag underskrev næstformand Jørn Hansen, Arctic Circle Business og formand Poul Hededal, Arctic Business Network i den vestgrønlandske by Sisimiut en samarbejdsaftale for det kommende år.

Dermed blev flere års godt samarbejde mellem de to organisationer for at fremme det transatlantiske erhvervssamarbejde bekræftet.

Arctic Circle Business er det tidligere Qeqqata Erhvervsråd, der dækker de to vestgrønlanske byer Sisimiut og Maniitsoq. Arctic Business Network med sekretariat i Aalborg er et netværk med 70 grønlandske og danske virksomheder, der søger at fremme erhvervslivet og samarbejde tværs over Atlanten. Godt 30 af ABN's virksomheder er hjemmehørende i Nordjylland.

Arctic Business Network har i øjeblikket en delegation på godt 20 erhvervsledere på rundrejse i Grønland, hvor de blandt andet har møder med arbejdsgivere - og besøger en lang række virksomheder og institutioner.

Snow business

Snescootere støtter hundeslædeturismen

Snescootere gør den grønlandske natur tilgængelig.
ABN's Business-ekspedition blev mandag præsenteret for verdens største snescooter, som netop er blevet anskaffet af Hotel Sisimiut.

Snescooteren med påhængsslæde kan transportere ti turister ud i fjeldet til sneen og oplevelser i den uberørte grønlandske natur. Den er med til gøre den grønlandske natur tilgængelig om vinteren og dermed et godt kort i kampen om turisterne.
Erhvervsdelegationen i Sisimiuts  bagland.

Delegationen fik også mulighed for at prøve at køre hundeslæde - og enkelte af deltagerne prøvede kræfter med traditionelle snescootere.

Det gav delegationsmedlemmerne et godt grundlag for at diskutere, hvordan man videreudvikle den grønlandske turistindustri.

28. april 2014

Velkommen til Grønland

Business-ekspeditionen ankommet

Der networkes ved ankomsten til Grønland. Fra venstre
Peter Freiesleben, Arctic Import, Thorkild Lauridsen, Arctic
Consensus, Helle Duus og Tony Thorup, Aalborg
kommune samt Otto Schütt.
Ved middagstid dansk tid ankom godt tyve nordjyske erhvervsfolk til Kangerlussuaq i Grønland. De er med i Arctic Business Networks business-ekspedition til Grønland.

Senere på dagen går turen videre til Sisimiut, hvor der blandt andet bliver møder med lokale arbejdsgivere, Arctic Circle Business og virksomhedsbesøg. Senere på ugen fortsætter man til Nuuk.

Ved ankomsten til Kangerlussuaq var vejret voldsomt overskyet og der faldt tøsne. Temperaturen lå lige omkring frysepunktet.

25. april 2014

Udsigt til sne og frost

Stadig vinter i Grønland

Rådhuset i Sisimiut tirsdag. Billedet er taget af
 Erik C. Nielsen, der fredag morgen oplyser, at
 temperaturen i Sisimiut er -12,2 og svag vind.
Deltagerne i den kommende uges business-ekspedition til Grønland kan godt bruge weekenden til at finde vintertøjet frem. For selv om Danmark har budt på relativt pænt forårsvejr den seneste tid, er det stadig vinter på verdens største ø.

Vejrudsigten for den kommende uge byder på solide frostgrader i både Kangerlussuaq, Sisimiut og Nuuk, hvor det forventes, at temperaturen alle steder vil ligge fra lige under frysepunktet og ned til godt minus 10 grader.

- I weekenden og mandag forventes der en del sne i området omkring Sisimiut og Kangerlussuaq, men det ser ikke ud til at blive i mængder, der vil genere flytrafikken, fortæller Grønlandsvagten på DMI.

Bymidten i Sisimiut tirsdag. Fra venstre
politistationen, Grønlandsbanken og Brugsen.
Foto: Erik C. Nielsen
I ugens løb vil vejret i Nuuk også byde på lidt sne - og torsdag er der udsigt til lidt blæst i kulingsstyrke.

Selv om temperaturerne i Grønland fortsat er vinterlige, er sommeren på vej - også under nordlige himmelstrøg. Det betyder, at deltagerne i business-ekspeditionen kan regne med, at solen er på himlen halvanden til to timer mere end i Danmark på denne årstid.

I Sisimiut går solen mandag aften ned kl. 22 og op igen tirsdag morgen kl. fem. I den forholdsvis korte nat bliver det i øvrigt slet ikke rigtigt mørkt, for de lyse nætter er allerede begyndt i Grønland - og himlen bliver derfor ikke mørkere, end den er i Danmark ved sankthans. Derfor bliver der heller ikke mulighed for at se nordlys på turen.

Vue over Sisimiut taget fra Pisiffiks parkeringsplads.
Der er masser af sne. Foto: Erik C. Nielsen
Vejrudsigterne for Grønland udarbejdes af DMI, der driver en døgnbemandet vejrtjeneste i Kangerlussuaq. DMI har været aktiv i Grønland, siden grundlæggelsen af Danmarks Meteorologiske Institut i 1872 - og instituttet har siden Hans Hedtofts forlis i 1959 blandt andet udgivet detaljerede iskort over det grønlandske farvande. Desuden kan man på DMI's hjemmeside finde vejrudsigter for alle de grønlandske byer.

Vejrudsigterne baserer sig blandt andet på vejrdata, som hver time indsamles overalt i Grønland af Asiaq - Grønlands forundersøgelser. På Asiaqs hjemmeside kan man følge den aktuelle vejrsituation i Grønland.

24. april 2014

Søens folk

ABN står til søs i Nuuk

Marie Martek byder på god plads til de 12 passagerer.
Båden er her fotograferet i Qoqqut nær Nuuk.
Foto: Martek
Når deltagerne i ABN's business-ekspedition i den kommende uge besøger Nuuk, skal de blandt andet besøge byens vandkraftværk, der ligger midt i et øde fjeldlandskab 50 km syd for byen.

Der er ingen veje uden for de grønlandske byer, så turen foregår med båd - og det er rederiet Martek, der er teknisk arrangør af turen. Martek, der er hjemmehørende i Nuuk, blev dannet i 2006 med en enkelt båd. Siden er flere kommet til, og selskabet opererer nu fire skibe, der supplerer hinanden, så man blandt andet kan deltage i den grønlandske råstofefterforskning.

Størst er skibet Arctic Hunter med sine 40 meter - og mest specielt er nok landgangsbåden Arctic Tender, der bogstavelig talt kan sejle op på strandbredden.

Blandt TV-seere vil Martek blandt andet være kendt fra Discovery, hvor man sejlede guldgraverne i Ice Cold Gold til efterforskningsområdet på Storø.

Martek tilbyder også turistsejlads - og i øjeblikket varetager rederiet en servicekontrakt med det Grønlandske selvstyre om besejlingen af bygderne Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat i Nuuk-området.

- I øjeblikket har vi blandt andet travlt med at sejle med alpine skiløbere, der dyrker offpiste ved Apussuit, fortæller Henrik Riisom Hansen fra rederiet.

- Vi gennemfører turen til Buksefjorden med to både. Den ene er en chartret Targa - og den anden bliver vores egen Marie Martek, siger Henrik Riisom Hansen.

Marie Martek er et tidligere ambulanceskib fra Nesna i Norge og bygget i 1987. Oprindeligt bygget til 24 passagerer, men sejler i Grønland med kun 12 passagerer, der derfor har god plads både i den store kahyt og på det store agterdæk. Marie Martek går 18 knob under de fleste forhold.

Bag Martek står Poul Christensen og Henrik Riisom Hansen.

22. april 2014

Et nyt hundeliv

Hundehuse til østgrønlandske slædehunde

På vej hjem til hundehuset.
Normalt opholder grønlandske slædehunde sig udendørs hele året. Når de ikke trækker slæden, er de bundet til en kæde ude i fjeldet. Men sådan skal det ikke længere være i Tunu - Østgrønland. Det fortæller Kommuneqarfik Sermersooq i en pressemeddelelse.

Sermersooq's projektenhed Piareersarfiit har gennemført et hundehusprojekt i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.

De unge lærer af at bygge hundehuse.
 Foto: Kommuneqarfik Sermersooq.
Der blev bygget 54 hundehuse i Tasiilaq, og 43 hundehuse i Ittoqqortoormiit. I Tasiilaq blev hundehusene solgt for mindre beløb, og i Ittoqqortoormiit blev det doneret til hundeejerne, da indkomsten er væsentligt lavere end i Tasiilaq. Hundehusprojektet i Østgrønland blev til, med sponsorat fra blandt andet af en østrigsk dyreværnsforening, som kalder sig for Robin Hood.

 - Efterspørgslen var stor, så vi blev nødt til at trække lod. Der kunne godt afsættes 100 stykker mere. Der blev arbejdet koncentreret i 14 dage. Vores pedel Anders Madsen kørte løbende de færdige hundehuse ud til de heldige vindere, så de ikke stod og fyldte op, fortæller Ole Jensen, Projektkoordinator i Piorsaavik Ittoqqortoormiit.

Produktionen af hundehusene har været en god beskæftigelse for de unge, som har fået solide håndværksmæssige erfaringer.

Piareersarfiit findes i Kommuneqarfiks fire byer og har til formål at gøre unge, som har haft problemer i deres skoleforløb, klar til videre uddannelse eller arbejde. Forløbene kombinerer vejledning og undervisning, som sikrer den unge forudsætninger til at forsætte et videregående uddannelses- og arbejdsforløb.Piorsaavik er et beskæftigelsesprojekt med multiværksteder for unge mellem 16 og 24 år. Multiværkstederne byder på aktiviteter som tømmerværksted, madlavning, syning m.m. Der er multiværksteder i Nuuk, Paamiut og Tasiilaq. i Ittoqqortoormiit foregår forløbet som en del af Piareersarfik.

Grønlandske scenarier: Grønland vers. 2.0

Streng økonomisk disciplin

Grønland vers. 2.0 byder på mange muligheder 
for den grønlandske befolkning.
I sidste uge præsenterede vi her på bloggen tre grønlandske fremtidsscenarier - og nu er turen kommet til det fjerde og sidste scenarium. Det hedder Grønland vers. 2.0 og beskriver en situation, hvor Grønland benytter mulige råstofindtægter til en omstilling af samfundet med blandt andet opkvalificering af arbejdskraften og streng økonomisk disciplin.

Grønland formår i kraft af godt politisk arbejde at opnå national konsensus om at udnytte de økonomiske muligheder, som råstofferne giver og gennemføre store omstillinger, som understøtter såvel ressourceøkonomien som det øvrige næringsliv
 - og som samtidigt sikrer den fornødne økonomiske disciplin.

Gennem en stærk og stabil politisk ledelse lykkes det i betydeligt omfang at opkvalificere og løfte selvværdet i hele det grønlandske samfund, bryde den sociale arv og skabe et økonomisk bæredygtigt og globalt konkurrencedygtigt samfund. Faldgruberne var mange. 

Trods indtægterne fra råstofferne tøver man ikke med nødvendige reformer, som kan bringe folk ud af passiv forsørgelse. Det sker for det første ved at opdyrke kompetencer indenfor råstofsektoren, så en større andel af befolkningen beskæftiges her. Via samarbejde mellem arbejds- markedets parter undgås det også at svække konkurrencekraften i den øvrige industri via lønpres etc. Det øvrige erhvervsliv nyder tværtimod fremme og bidrager til en alsidig og mindre sårbar økonomi.

De fire fremtidsscenarier skal diskuteres i en workshop på Hotel Hans Egede i Nuuk den 1. maj. Workshoppen er arrangeret af Arctic Business Network og Råstofklyngen ARCM.

Fremtidsscenarierne stammer fra konferencen Future Greenland 2013 - og kan studeres i helhed her.

16. april 2014

Velkommen på forsiden

Flot omtale til Arctic Consensus

Arctic Consensus er dagens historie
i Nordjyske Stiftstidende.
Nordjyske virksomheder har store muligheder i Arktis. Det fastslår direktør for Arctic Consensus, Thorkild Lauridsen i et stort opsat interview på forsiden af dagens udgave af Nordjyske Stiftstidende.

- Jeg ser store vækstmuligheder for virksomheder, der skal servicere de store selskaber, der kommer til at stå for fremtidens industrialisering i Grønland. De virksomheder kan meget vel være nordjyske, forklarer Lauridsen til det nordjyske dagblad.

- Det kan meget vel være, at pengene lige nu er meget lettere at hente i Norge, men de kompetencer, virksomhederne udvikler dér, er også rigtigt relevante i forhold til vækstmulighederne i Arktis.

I den forbindelse fremhæver han Arctic Business Network, hvor omkring en tredjedel af de 71 medlemsvirksomheder er nordjyske og samlet repræsenterer en omsætning på 40 milliarder kroner.

Direktør Thorkild Lauridsen, Arctic Consensus.
Baggrunden for interviewet i Nordjyske Stiftstidende er Arctic Consensus nye møderække under overskriften North Denmark Arctic Dialoque, hvor udvalgte eksperter diskuterer en række arktisk emner. Møderne gennemføres både i Danmark og Bruxelles.

Formålet er at stimulere EU's interesse for Arktis og dermed øge mulighederne for at tilskud fra EU's fonde kan være løftestang for nordjyske interesse i Arktis - først og fremmest Island og Grønland, fortæller Thorkild Lauridsen.

Arctic Consensus finansieres af Region Nordjylland, Aalborg Kommune, Aalborg Univeritet, Aalborg Samarbejdet, Aalborg havn og EU og holder til i Aalborg. Med udgangspunkt i Nordjylland og Grønland formidler Arctic Consensus viden om og samarbejde med øvrige arktiske områder som Færøerne, Island, Norge og Canada. Organisationen søger indflydelse på EU’s strategi for Arktis.

Grønlandske scenarier: Det lange, seje træk

Ingen indtægter fra råstofferne

Grønland klarer sig ved egen kraft.
I serien om grønlandske fremtidsscenarier er vi kommet til et scenarie, der beskriver en fremtid for Grønland, hvor de forventede indtægter fra råstofferne udebliver, men hvor der er sat gang i en proces med at styrke kompetenceniveuet hos den grønlandske arbejdskraft.

I rapporten fra Focus Greenland 2013 hedder det:

Grønland løfter sig ved egen kraft gennem reformer ovenfra og græsrodsaktiviteter nedefra.

Da anlægsarbejdet på et stort projekt efter lang tids lovgivende forberedels, stoppede efter kort tids reel aktivitet, indså alle, at der ikke kommer mere hjælp udefra, hverken i form af økonomiske tilskud, lån eller store investeringer i de grønlandske naturressourcer. 

Moderat global vækst og hastig teknologisk udvikling har gjort verdensøkonomien mindre afhængig af knappe ressourcer som olie eller specifikke mineraler. De forventede store indtægter fra råstoffer udebliver, og Grønland skal løse de strukturelle udfordringer på de eksisterende vilkår. 

 Der er konsensus om nødvendigheden af reformer for at løse de økonomiske udfordringer, men i ligeså høj grad som instrument til at bryde den sociale arv og sikre sammenhængskraft. Der er økonomi og øget trivsel i at få folk fra passiv forsørgelse til uddannelse og arbejde, men samtidig kræver det en række opgør, som Grønland har kæmpet med i årevis, så øvelsen er vanskelig.

Det lange, seje træk er et af fire scenarier for Grønlands fremtid, som indgår i en workshop, der arrangeres af Arctic Business Network og Råstofklyngen ACRM den 1. maj på Hotel Hans Egede i Nuuk. Workshoppen indgår i programmet for Arctic Business Networks business-ekspedition til Grønland i dagene 28. april til 2. maj.

15. april 2014

Millioner til forskning

18,9 mio. kr. til storstilet forskningsprojekt om økosystemer i Arktis

De mange forskningsmillioner skal bruges
 til at studere Nordvandet, der er et åbentvandsområde
 vest for Thule.
Carlsbergfondet, Velux-Fonden og Villum-Fonden har sammen bevilget i alt 18,9 mio. kr. til et storstilet tværvidenskabeligt forskningsprojekt om økosystemer i Arktis og deres dynamik i et langt tidsperspektiv.

Projektet bliver ledet af Kirsten Hastrup fra Institut for Antropologi ved Københavns Universitet i et tæt og ligeværdigt samarbejde med Etnografisk Samling ved Nationalmuseet og Arctic Research Centre på Aarhus Universitets Institut for Bioscience.

Desuden vil projektet samarbejde med Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Grønlands Naturinstitut og Grønlands Universitet samt Thule Museum i Qaanaaq.

Forskningsprojektet har titlen ”Now-projektet: Levende ressourcer og humansamfund rundt om Nordvandet i Thule-området, Grønland”.

Afsmeltningen af den arktiske havis har omfattende konsekvenser for de højarktiske økosystemer og for de mennesker og samfund, der afhænger af dem. Med udgangspunkt i Nordvandet, som er et område med åbent vand (et polynya) i Thule-regionen, vil projektet studere dette økosystems dynamik i et langt tidsperspektiv. Fokus vil være på interaktionen mellem klima, levende ressourcer og de successive kulturers bosætnings- og subsistensstrategier over de sidste fire tusind år og indtil i dag.

Grønlandske scenarier: Dødens gab

En splittet befolkning 

Dødens gab beskriver en situation,
hvor Grønland bare lader stå til.
Arctic Business Network og Råstofklyngen ACRM har sat hinanden stævne til en workshop om de grønlandske fremtidsscenarier den 1. maj på Hotel Hans Egede i Nuuk.

Fremtidsscenarierne er et produkt fra konferencen Future Greenland 2013, hvor 60 grønlandske beslutningstagere i samarbejde med Institut for Fremtidsforskning kom med deres bud på den grønlandske fremtid årgang 2025

Et af scenarierne blev med inspiration fra en kendt film døbt Dødens Gab og beskriver en situation, hvor landet fortsætter den nuværende politik - og hvor der ikke kommer gang i råstofudvindingen.

Grønlands økonomi er her hårdt ramt på flere områder. Ti års politisk slingrekurs drevet af ideologisk krig og populistiske kræfter har ikke skabt de nødvendige rammer for en sund udvikling. Som følge heraf har investorerne trukket sig og det forventede råstofeventyr er udeblevet. Politikerne savner mod til at gennemføre de nødvendige reformer. 

Der importeres arbejdskraft udefra samtidig med, at en høj andel af befolkningen fortsat er på offentlig forsørgelse. De ressourcestærke klarer sig, men de svage betaler på sigt en høj pris. Borgerne ønsker ikke forandringer, men en række strukturelle udfordringer gør, at status quo ikke er mulig, men tværtimod fører direkte i afgrunden: Den større del af ældre borgere lægger et øget pres på velfærden. 

 Omverdenen interesserer sig ikke længere for Grønland, da naturressourcerne ikke mere er så knappe og klimaforandringer ikke har samme fokus som førhen. Den grønlandske befolkning er mere splittet end nogensinde. 

Workshoppen den 1. maj indgår i programmet for Arctic Business Networks business-ekspedition til Grønland i dagene 28. april til 2. maj.

Rapporten fra Future Greenland 2013 kan ses her.

14. april 2014

Thrysøe stopper

Lederen af det Grønlandske Hus i Aalborg har sagt op

Jan Thrysøe.
Det Grønlandske Hus i Aalborg skal have ny chef.

Lederen gennem de seneste næsten syv år, Jan Thrysøe, har sagt op og vil nu hellige sig tilværelsen som vinbonde i Guldbæk. 

- Jeg har besluttet at ville bruge noget mere tid på min hobby og fritidsbeskæftigelse - vinavl, forklarer Jan Thrysøe i en meddelelse til kollegerne.

-  Det har været syv gode og spændende år, og jeg føler, at vi sammen har gjort en forskel i forhold vores til vores mange brugere og samarbejdspartnere. Jeg er sikker på, at den positive udvikling, huset er i, kan både fastholdes og styrkes med nye kræfter i lederrollen.

Jan Thrysøe, der er uddannet politiassistent, kan se tilbage på en lang karriere med Grønland i centrum. Før han kom til Det Grønlandske Hus i Aalborg, nåede han 20 år i Grønland, blandt andet som politiassistent, som stationsleder i Mittarfeqarfiit og som chef i flyselskabet Air Alpha, der i nogle år havde ansvaret for postflyvningen og en del af beflyvningen af de grønlandske bygder.

Livet som vinbonde i Guldbæk kan følges på vingårdens hjemmeside.

Grønlandske scenarier: Råstofsovepuden

Mangel på arbejdskraft og lønpres

Råstofsovepuden beskriver en situation, hvor råstof-
indtægterne ikke bruges til uddannelse og folkeoplysning.
Sidste år deltog 60 grønlandske beslutningstagere i konferencen Future Greenland. Her arbejdede man blandt andet med forskellige scenarier for Grønlands Fremtid.

Et af scenarierne blev kaldt råstofsovepuden og beskriver en situation, hvor Grønland har brugt råstofindtægter på den løbende drift, men ikke har øget uddannelsesniveauet:

"Grønland har her i 2025 oplevet et råstofeventyr, men råstoføkonomien blev en sovepude, som mindskede presset for nødvendige reformer og har samtidigt udkonkurreret øvrige grønlandske erhverv.

Politikerne formår ikke at kommunikere nødvendigheden af reformer, da der nu er udsigt til lette penge, og de tør derfor ikke gennemføre disse. Den udviklingsmulighed, som råstofefterspørgslen gav, går uden om store dele af samfundet. Gode tilbud fra store internationale investorer førte i al hast til de nødvendige lovendinger omkring råstofsektoren og en stor tilflytning af flere tusinde udenlandske arbejdere.

Der er sidenhen udviklet en dobbelt økonomi, hvor afstanden mellem de, der får del i opsvinget, og de som er udenfor, er øget. Fordi uddannelsesniveauet ikke er løftet i nødvendigt omfang, opstår der endnu større mangel på arbejdskraft og lønpres til skade for de ikke råstofrelaterede erhverv.

Man formår heller ikke at fastholde kompetencer, og den store udskriftning af medarbejdere udfordrer både forvaltningen og ønsket om selvstændighed."

Arctic Business Network og Råstofklyngen ACRM har sat hinanden stævne til en workshop om de grønlanske fremtidsscenarier den 1. maj på Hotel Hans Egede i Nuuk. Workshoppen indgår i programmet for Arctic Business Networks business-ekspedition til Grønland i dagene 28. april til 2. maj.

I de kommende dage bringer vi en kort omtale af de øvrige scenarier for Grønlands fremtid.

11. april 2014

Skatecamp i Sisimiut

Fokus på pigerne

Skatere i Sisimiut. Foto: Urban
Greenland/Mads Pihl og Steen Olsen.
Natalia Genét fra virksomheden Urban Greenland Consulting har netop været i Sisimiut for at planlægge en skatecamp for pigerne i byen til sommer.

- Jeg har haft en fin tur - og det var positivt at møde pigerne i Sisimiut, der med stor begejstring kastede sig ud i at lære at snowskate - for første gang! De var alle interesseret i at deltage i en skatercamp til sommer, og de håber at vi finder midlerne til at realisere det. De var især glade for at der var fokus på pigerne, og at der blev skabt rum for dem - de vil også være en del at skate/bmx-miljøet - de kan og vil, fortæller Natalia Genét.

-Vi tror på, at skateboarding kan hjælpe børn og unge med at finde frem til, hvad de evner og er gode til, ved at lære at turde – ved at prøve & ved at tage chancer. Det kan hjælpe dem med at få kendskab til egne grænser og til at turde tage ejerskab af deres egen udvikling og være medbestemmende i dannelsen, prøvelsen og markeringen af egen identitet.

Det bliver Grønlands første skatercamp udelukkende for piger.

- Når pigerne, der deltager i "Sisimiut Skate Camp for Piger 2014" finder tryghed i skatemiljøet, vil de være åbne for anden læring, som kan kobles til skatemiljøet, men tages med ud fra skateparken. Dette kan være foto/video redigering, design af t-shirts eller boards, rampe-byg eller event planlægning, fortæller Nalalia Genét.

Finanisieringen af projektet er endnu ikke på plads - og Natalia Genét hører gerne fra virksomheder, der vil bidrage på den ene eller anden måde. Desuden forsøger man sig med crowdfunding - og det er i den anledning, at man har lavet den lille videofilm, der kan ses herunder.

Urban Greenland Consulting er medlem af Arctic Business Network. Virksomheden har arbejdet i Grønland i flere år - og står blandt andet i spidsen for udviklingen af et nyt ungdomshus i Sisimiut.



Skateducate in Sisimiut from SKATEDUCATE on Vimeo.

10. april 2014

Fire bud på fremtiden

Workshop om samarbejdsmuligheder

Dødens Gab er blot et af flere
fremtidsscenarier for Grønlands fremtid.
Nu får medlemmerne af Arctic Business Network mulighed for at komme med deres bud på Grønlands fremtid.

Det sker den 1. maj på Hotel Hans Egede, hvor Arctic Business Network og Råstofklyngen ACRM har sat hinanden stævne til en workshop om grønlanske fremtidsscenarier.

Scenarierne er resultatet af konferencen Future Greenland 2013, hvor man i samarbejde med Institut for Fremtidsforskning bad 60 grønlanske beslutningstagere komme med deres syn på mulighederne og udfordringerne for vækst og udvikling i Grønland.

Det blev udmøntet i fire scenarier, der kort beskrives som Dødens Gab, Råstofsovepuden, Grønland 2.0 og Det lange seje træk. Vi vil i den kommende tid se nærmere på indholdet af disse scenarier her på bloggen.

På workshoppen vil man sætte fokus på de emner, som aktuelt præger debatten om mulighederne for erhvervssamarbejde i forbindelse med en mulig øget aktivitet inden for efterforskning og udnyttelse af Grønlands råstofpotentiale.

Workshoppen vil desuden byde på oplæg og debat omkring værdien af partnerskaber og inddragelse i erhvervsmæssigt og samfundsmæssigt perspektiv.

Workshoppen ledes af den kendte grønlandske fotograf og journalist Jørgen Chemnitz.

Workshoppen indgår i programmet for Arctic Business Networks business-ekspedition til Grønland i dagene 28. april til 2. maj.

9. april 2014

Grønland for 100 år siden

Ny udstilling i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Grønland for 100 år siden.
Det Grønlandske Hus i Aalborg havde fredag fernisering på udstillingen "Grønland for 100 år siden".

Udstillingen giver et godt billede af livet i Grønland lang tid før, der var noget, der hed selvstyre og internet.

Billederne er taget af Arnold Heim i forbindelse med to schweiziske ekspeditioner i Grønland i 1909 i Diskobugten og Uummannaq Fjorden. Den ene ekspedition stod han selv for, og den anden blev anført af Alfred de Quervain.

Desuden er der fotos fra Alfred de Quervains tur over indlandsisen fra Eqi gletsjeren til Ammassalik i 1912.

Fangeren på vej efter sæl.
Udstillingen er produceret af Uummannaq Polar Institute og udført af Erik Torm i forbindelse med bogen "Grønland for 100 år siden", som kan købes i Det Grønlandske Hus for 150 kr. Overskuddet fra salget går ubeskåret til Børnehjemmet i Uummannaq.

Uummannaq Polar Institute er en paraplyorganisation til støtte af børnehjemmet i Uummannaq. "Grønland for 100 år siden" har tidligere været vist i blandt andet Tyskland, Scweitz og selvfølgelig Grønland.

Tag toget til Grønland

En gammel skrøne

Her er beviset: Man kan tage toget til Grønland!
Der kører ikke tog i Grønland - og historier om flyfriske tilflyttere og jobkandidater, der har spurgt efter køreplanen, hører til klassikerne, når grønlændere og grønlandsfarere er sammen.

Men grinet stivner gerne lidt, når man kommer til Oslo. For i Oslo kan det faktisk lade sig gøre at tage toget til Grønland. En af stationerne på T-banenettet - det norske svar på metroen - hedder nemlig Grønland.

Stationen dækker et farverigt kvarter med gamle boligkarreer og mange indvandrere - og minder meget om for eksempel de københavnske brokvarterer. Kvarteret er også kendt, fordi det er her, den alkoholiserede politimand Harry Hole huserer i den norske forfatter Jo Nesbø's hårdkogte kriminalromaner.

Navnet Grønland stammer fra gamle dage, hvor Oslo, som dengang hed Kristiania efter grundlæggeren Chtistian IV, var omgivet af volde. Uden for voldene lå der en masse landbrug og gartnerier, der forsynede byen med grøntsager. Det område var ganske grønt - og blev derfor naturligt kaldt Grønland.

Siden voksede den norske hovedstad - og markerne blev bebygget med karreer. Men navnet Grønland blev hængende - og derfor kan man i dag tage toget til Grønland.

Forresten hedder en af stationerne på Københavns nye metroring, der åbner i 2018, Nuuks Plads, så snart vil der også være tog til Nuuk.

8. april 2014

Norge og Sydkorea flytter sammen

Fryser skib fast i polarisen

Aftalen underskrives. Fra venstre forskningsdirektør
Nalan Kòc og direktør Jan-Gunnar Winter, NP.
Til højre vice-direktør Moon Young Choe og
internasjonal leder Hyoung Chul Shin, begge
KOPRI. Foto: Elin Vinje Jenssen, Norsk Polarinstitut.
Norsk Polarinstitutt og det Sydkoreanske Polarforskningsinstitut (KOPRI) har indgået en samarbejdsaftale, der sikrer Sydkorea kontorfaciliteter hos nordmændene.

De to lande har et tæt samarbejde om den arktiske forskning. Det er en følge af en aftale, der blev indgået i 2012, hvor den sydkoreanske præsident besøgte Norge. Aftalen sikrer et samarbejde om logistik og deling af ressourcer, data og kontorer.

Kontoraftalen, der blev indgået i sidste uge, sikrer Sydkorea kontorfaciliteter på det norske polarinstitut i Framsentret i Tromsø, hvor der fremover vil være stationeret to sydkoreanske medarbejdere.

- Vore lande ligger langt fra hinanden, men vi har meget til fælles inden for polarforskning. Vi deler en lidenskab for både Arktis og Antarktis - og jeg håber, at vort samarbejde vil tjene som eksempel for det internationale polarsamfund, sagde vicedirektør Moon Young Choe ved åbningen af fælleskontoret.

- Den fysiske nærhed gør det nemmere at samarbejde om forskningen. Vi ser KOPRI som en seriøs partner - og vi ser frem til at udvikle samarbejdet, sagde direktør Jan Gunnar Winther fra Norsk Polarinstitutt.

Næste år skal de to forskninginstitutioner blandt andet samarbejde om at fryse forskningsskibet Lance fast i isen nord for Svalbard - og på den måde omdanne skibet til en forskningsstation, der flyder med polarisen.

Sydkorea har i en årrække prioriteret Arktis og landet har observatørstatus i Arktisk Råd.

Arktisk Kommando

Nordatlanten og Arktis styres fra et kontor i Nuuk

Ny generation af Kongerigets sejeste
soldater. Foto: Arktisk Kommando
Arktisk Kommando er på programmet, når Arctic Business Network drager på business-ekspedition i Grønland i slutningen af april.

Arktisk Kommanda blev grundlagt for halvandet år siden og var en følge af forsvarsforliget for 2010-2014, hvor det blev besluttet at samle Grønlands Kommando i Grønnedal og Færøernes Kommando i Mjørkedalur uden for Tórshavn i en fælles kommando i Nuuk. Arktisk Kommando holder til i en kontorbygning på havnen i Nuuk, hvor tidligere Royal Greenland havde hovedkvarter.

Arktisk Kommando er direkte underlagt forsvarskommandoen og kan indsætte og lede militære enheder i Grønland og på Færøerne. Kommandoen fungerer endvidere som forbindelsespunkt og koordinator i samarbejdet mellem Forsvaret og de lokale myndigheder i det arktiske og nordatlantiske område.

Arktisk Kommando har 85 ansatte, som er fordelt over et enormt geografisk område og har mange forskellige opgaver. Den primære opgave er det militære forsvar af Grønland og Færøerne, og selvom der ikke er nogen akut eller konkret militær trussel imod kongeriget, skal suveræniteten sikres gennem tilstedeværelse, patruljering og overvågning. Udover de militære opgaver løses en række øvrige opgaver for samfundet herunder fiskeriinspektion, eftersøgnings- og redningstjeneste, havmiljøovervågning, forureningsbekæmpelse og søopmåling. Efter behov ydes der også assistance til forskning og videnskabelige undersøgelser, samt hjælp og støtte til det civile lokalsamfund.

Arktisk Kommando kan følges via Facebook. Den seneste nyhed fortæller om lykkelige begivenheder i Sirius-hovedkvarteret i Daneborg, hvor en ny generation af hundehvalpe netop har set dagens lys.

4. april 2014

En frisk skitur

Verdens hårdeste skiløb foregår i Sisimiut

Deltagerne i procession torsdag før den traditionelle
Arctic Circle Race-gudstjeneste i Sisimiuts markante kirke.
 Foto: ACR
Sisimiut, som er et af målene for Arctic Business Networks "business-ekspedition" i slutningen af april, er på den anden ende i denne weekend.

For fredag morgen gik startskuddet til årets store begivenhed i den vestgrønlandske by - Arctic Circle Race - der er blevet kaldt verdens hårdeste skiløb. Deltagerne skal over tre dage gennemføre en 180 km lang rute i fjeldene rundt om Sisimiut. Det er i år 17. gang, at Sisimiut byder velkommen til verdens skielite.

- Vi har i år 160 deltagere fra 16 forskellige lande - blandt andet en tjekkisk guldvinder fra OL, fortæller Pollas Lyberth fra Qeqqata Erhvervsråd.

Deltagerne før start (i 2013). Foto: ACR
Han fortæller, at løbet har sin egen organisation, men at erhvervslivet bakker op om arrangementet med blandt andet sponsorater. Men den væsentligste støtte er nok, at de 150 frivillige hjælpere har fået mulighed for at tage fri til tjansen, siger Pollas Lyberth.

Kort før start var det snevejr i Sisimiut.

Deltagerne i det tre dage lange skiløb
overnatter i telt-camps i fjeldet. Foto: ACR
- Ikke noget alvorligt og sigten er på fem-seks kilometer. Det giver i hvert fald ingen problemer, så længe det ikke blæser, fortalte Pollas Lyberth umiddelbart inden starten.

Det hårde skiløb kan følges på Facebook og på hjemmesiden.

Udlært som tømrer

Grønlænder fik tømreruddannelsen i Aalborg

Inunnguaq Olsen med familie foran
svendestykket. Foto: Rimdal Th. Høegh.
- Det skal fejres med en tur i Gaden, erklærede den 26-årige tømrer Inuunnguaq Olsen fra Nuuk med et stort smil, da han fredag fik overrakt sit svendebrev som tømrer på Tech College i Aalborg.

Normalt bliver grønlandske tømrere uddannet på Sanaartornermik Ilinniarfik, Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut, men Inunnguaq har fået dispensation til tage uddannelsen i Danmark på grund af familiemæssige forhold,

Inunnguaq Olsen har været lærling hos tømrermester Svend Erik Holst, hvor han også har fået fast ansættelse efter den fireårige uddannelse.

Det er en barndomsdrøm, der nu er gået i opfyldelse for Inunnguaq Olsen. Men det indgår nu også i fremtidsplanerne, at han måske vil læse videre til enten arktisk ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør.

Inunnguaq fik svendebrevet med prædikatet bronze, og han har blandt andet scoret 12 i autocad og projektering. Gennemsnittet var i alt på 11.

Inunnguaq Olsen er barnebarn af medstifteren af Siumut, tidligere MF og landsstyremedlem Moses Olsen, der døde i 2008.

3. april 2014

Kulusuk renser ud

Jerndumpen skal ryddes

Lufthavnen i Kulusuk.
Når det bliver forår - og det er der endnu et stykke tid til i Østgrønland - skal der ryddes op i Kulusuk.

Det er Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavsvæsen, der vil rydde jerndumpen med efterladenskaber helt tilbage fra 50'erne.

Mittarfeqarfiit betegner det som en af Grønlands største oprydningsopgaver - og det glæder lufthavnschefen i Kulusuk,Torben Larsen, at der sker noget:

Gravko fra krigens tid ved Marraq.
- Lossepladser er desværre noget af det første man ser, når man ankommer til Grønland. Det undrer vores gæster og turister, at der skal være stå store bunker affald midt ude i den smukke natur. Heldigvis kan vi nu vende udviklingen og endelig få fjernet skrottet, siger lufthavnschef i Kulusuk Torben Larsen.

Mittarfeqarfiit har tiderne med sig, så det bliver en gratis omgang. Prisen for skrotjern er så høj, at det kan svare sig for et skrotfirma at hente skrottet uden det koster Mittarfeqarfiit noget. For blot få år siden ville det have kostet flere hundrede kroner pr. ton at komme af med jernskrot.

Befolkningen i Qeqertarsuatsiaat hentede
i mange år efter krigen fuel i Marraq.
- Vi udnytter en unik situation, hvor verdensmarkedsprisen på jern er så høj, at vi kan få ryddet op gratis. Det vinder alle på: Miljøet og turismen får et løft, og vi kommer af med årtiers affald, som ellers ville have kostet os mange penge at få ryddet op i. Samtidig får vi indsamlet værdifuld viden om håndtering af skrot i Arktis. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Mittarfeqarfiit glæder os meget over, at kunne gøre noget positivt for vores omgivelser efter så mange år uden mulighed for at kunne rydde op, siger kommunikationschef i Mittarfeqarfiit, Hans Henrik Lichtenberg.

Kulusuk er ikke det eneste sted med forurening. Rundt omkring i Grønland kan man finde efterladenskaber helt tilbage fra krigens tid i forbindelse med vejrstationer og landingspladser. Billederne her på siden stammer fra den amerikanske landingsbane ved Marraq (Marak Point, Bluie West Four) mellem Nuuk og Qeqertarsuatsiaat. Landingsbanen blev nedlagt ved krigens slutning.

2. april 2014

Sammensvejset samarbejde

Samarbejde mellem metalskoler i Aalborg og Grønland

Faglærer Ingvar Poulsen fra Jern- og metalskolen
i Nuuk har styr på svejseteknikkerne.
Gennem snart en snes år har faglærer Ingvar Poulsen fra Saviminilerinermik Ilinniarfik, Jern- og metalskolen i Nuuk hvert forår taget turen til Metal College i Aalborg Øst.

Formålet med turen er at forny og videreudvikle de mange svejsecertifikater, som en faglærer i svejsning nødvendigvis må have.

-Certifikaterne udstedes for to år ad gangen - og jeg har en god halv snes stykker, fortæller Ingvar Poulsen, der har fået det tilrettelagt sådan, at han fornyer halvdelen ad gangen og på den måde hvert år oplever foråret i den nordjyske hovedstad.

- Svejsning er præcisionsarbejde, hvor der ikke kan snydes på vægten. Håndværket skal være i orden - for et røntgenbillede kan på få sekunder afsløre sjusk.

Jern- og metalskolen ligger midt i Nuuk
med kollegiet som en af byens højhuse.
- Svejsning er præget af en lang tradition for normer og standarder - og der findes regler for alle de forskellige metoder og materialer, vi bruger. Derfor er prøverne, som jeg skal igennem både praktiske og teoretiske, siger Ingvar Poulsen.

Ingvar Poulsen er en engagereret faglærer på Saviminilerinermik Ilinniarfik - Jern- og Metalskolen, der ligger i Nuuks centrum med kollegiet, der i mange år var en af byens højeste bygninger.

- Vi tilbyder en god uddannelse - og der altid arbejde nok til vores elever, fortæller Poulsen.

Saviminilerinermik Ilinniarfik har et tæt samarbejde med Metal College i Aalborg. I den kommende uge skal en af Ingvar Poulsen elever begynde i Aalborg for at tage et uddannelsesmodul, som skolen i Nuuk ikke tilbyder.

Dialogen fortsætter

Udfordringer i arktisk skibsfart

Seminaret handler om udfordringer
 for skibsfarten i Arktis.
Arctic Consensus inviterer nu til det næste seminar i møderækken North Denmark Arctic Dialogue.

Overskriften er "Arctic Shipping Routes: Challenges Ahead" og byder på oplæg fra vicedirektør Jan Fritz Hansen, Danmarks Rederiforening, ambassadør Michael Zenner fra den tyske ambassade i Danmark samt fleet manager Allan Idd Jensen fra Royal Arctic Line.

Seminaret foregår i Danmarks Rederiforenings lokaler Amaliegade 33 i København mandag den 7. april klokken 10 - 12.

Tilmelding kan ske via dette link.

1. april 2014

Kuupik trækker sig

Inuit Ataqatigiit skal have ny formand

Kuupik Kleist trak sig på fødslesdagen.
Tidligere formand for Naalakkersuisoq, Kuupik Kleist fyldte mandag 56 år - og han benyttede dagen til meddele, at han træder tilbage som formand for partiet IA.

- Efter cirka 30 års arbejde i partiet og Inuit Ataqatigiits landsorganisation har jeg besluttet at trække mig fra formandsposten i Inuit Ataqatigiit, sagde Kleist på et velbesøgt pressemøde i Nuuk.

- Vi har i løbet af en årrække gennemgået en omfattende politisk udvikling både for landet som helhed, men også hos Inuit Ataqatigiit. De begivenheder, vi har været vidne til over det seneste år, og den ustabile politiske situation taget i betragtning gør at Inuit Ataqatigiit bør være forberedt på enhver tænkelig situation, og vi må tage de nødvendige beslutninger. Hverken vores egne medlemmer eller befolkningen må være i tvivl om, hvad der sker og hvornår. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at ledelsen af partiet er i gode hænder, også i morgen, den næste generation er klar til at tage over, forklarer Kuupik Kleist.

Kuupik Kleist blev formand for Naalakkersuisoq efter valget i 2009 - det første efter selvstyrets indførelse og han blev dermed også den første landsstyreformand i Grønlands historie, som ikke kom fra Siumut-partiet. Kuupik Kleist måtte dog overdrage landsstyreformandsposten til Siumuts Aleqa Hammond efter valgtet til Landstinget i 2013.