17. november 2014

Ud i verden

Sermersooq Business Council sætter fokus på eksporten

Sermersooq Business Council hjælper grønlandske
 virksomheder ud i verden.
Hvilke problemer møder grønlandske virksomheder, når de vil eksportere produkter til resten af verden? Det spørgsmål kan man få svar på, når Sermersooq Business Council inviterer til eksportseminar tirsdag den 25 november. Det sker under titlen "Start-Up Esport".

Interessen for eksport blandt grønlandske virksomheder er stigende - og Sermersooq Business Council vil gerne give en hjælpende hånd, så man kommer godt i gang. På seminaret vil man blandt andet se nærmere på rammebetingelserne for eksport, finansielle støttemuligheder fra banker og andre organisationer og netværk.

Desuden vil deltagerne i seminaret, der har Michael Binzer som facilitator, møde en række grønlandske virksomheder, der vil fortælle om deres erfaringer på eksportmarkederne.

- Deltagerne ved seminaret bliver lokale virksomheder med erfaringer fra, eller planer for, at sælge deres produkter udenfor Grønland. Derudover deltager organisationer og myndigheder, der er nødvendige partnere for eksportvirksomheder. Yderligere har vi inviteret deltagere udefra, der deler erfaringer, netværk og metoder til at få eksporten til at tage fart, fortæller Ulla Lynge, direktør i Sermersooq Business Council.

Arrangementet afholdes som vidensdelingsseminar udelukkende med indbudte deltagere, og der afsluttes med paneldiskussion, hvor muligheder og begrænsninger for eksport drøftes.

Mødet foregår på Hotel Hans Egede. Tilmeldingsfristen er 20 november. Tilmelding kan ske til info@business.gl eller på telefon 34 10 80.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar