14. november 2014

Nyt kontor

Arctic Consensus åbner nyt kontor på havnen

Arctic Consensus vil være der, hvor tingene
 sker, siger direktør Thorkild Lauridsen.
Aalborg Havn er det hurtigst voksende erhvervsområde i Nordjylland. Det er baggrunden for, at Arctic Consensus og Business Aalborg nu etablerer et nyt kontor på havnen.

Kontoret får til huse i Royal Greenlands tidligere administrationsbygning umiddelbart ved siden af Grønlandshavnen, hvor blandt andet Center for Logistik og Samarbejde nu har til huse.

- Vi vil være til stede, der hvor tingene sker - og havnen er et kraftcenter i forhold til Arktis. Både universitetet og en række af Arctic Business Networks virksomheder ligger i området, siger direktør i Arctic Consensus Thorkild Lauridsen.

Det nye kontor markeres med en reception onsdag den 26. november kl. 14.30 til 16.00.

Umiddelbart efter receptionen inviterer Arctic Business Network, Arctic Consensus, Aalborg Havn og det Grønlandske Hus til foredrag med Martin Breum om valget i Grønland og hans nyeste bog Balladen om Grønland. Foredraget begynder kl. 16 og slutter kl. 18.

Tilmelding til begge arrangementer kan ske her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar