21. november 2014

Behov for samarbejde

Fiskeriseminar i Sermersooq

Nuuk-området kan udnytte fiske-
ressourcerne bedre, mener
Sermersooq Business Council.
Der er behov for mere og bedre samarbejde mellem parterne inden for fiskeriområdet. Det var konklusionen, da Sermersooq Business Council holdt fiskeriseminar i forrige uge.

Seminaret havde fokus på nye muligheder og barrierer for at udvikle fiskerierhvervet i Nuuk. Dagen bød blandt andet på oplæg fra det islandske forskningsinstitut Matis, der har forsket i mulighederne for at udnytte alle dele af fiskernes fangst.

Seminarets deltagere konkluderede samstemmende, at der er behov for mere og bedre samarbejde mellem partnerne indenfor fiskeriområdet, da det manglende samarbejde er hovedbarrieren for at forbedre udnyttelse af fangsten.

Seminaret samlede 34 deltagere fra fiskerierhvervet, producenter og detailbutikker, alle med udgangspunkt i Nuuk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar