30. januar 2014

Grønland i Utzon-centret

Arkitekter ser på Grønland

Utzon Center sætter fokus på Grønland.
Den 7. februar åbner en ny udstilling med fokus på Grønland i Aalborgs arkitekturcenter, Utzon Center.

Udstillingen bygger på det dansk/grønlandske bidrag til den 13. internationale arkitekturbiennale i Venedig i 2012 og bliver kaldt "Possible Greenland".

Udstillingen i Venedig havde professor Minik Rosing som kurator - og det er da også ham, der står for kurateringen i Utzon Center.

- Med Possible Greenland sætter Utzon Center spot på den arktiske regions rivende udvikling afstedkommet af dramatiske klimaforandringer. Possible Greenland præsenterer sig med plancher, modeller, videoinstallationer samt geologiskeog geografiske oversigter.

Udstillingen handler om grønlandsk arkitektur.
- Herudover bygges en møbleret og oplyst grønlandsk hytte, og der vises dokumentarfilm om udviklingen og tilblivelsen af det samlede projekt. Den præsenterer og debatterer et yderst aktuelt tema for blandt andet den nordjyske-grønlandske transportforbindelse, så vi er stolte af nu at kunne præsentere Possible Greenland, siger Anni G. Walther, administrerende direktør i Utzon Center.

Under åbningen bliver der blandt andet taler af Minik Rosing - og Utzon Center har da også været hurtige til at benytte sig af, at professoren, der i sidste uge stod bag rapporten "Til gavn for Grønland", alligevel er i Aalborg.

På åbningsdagen kl. 13 til 15 inviterer Utzon Center nemlig til et seminar om "Til gavn for Grønland". Her vil formand for Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer, Minik Rosing, fremlægge rapportens konklusioner, og et panel af politikere, repræsentanter fra NGO’er og erhvervsliv vil diskutere, hvad udvalget er nået frem til – samt hvilke konsekvenser det kan give for Rigsfællesskabet.

- I Utzon Center ser vi store muligheder i, at resultaterne af dette arbejde præsenteres i København blot tre dage før, at vi er så heldige at have selv samme Minik Rosing herovre i forbindelse med åbningen af udstillingen, Possible Greenland, og vi har således grebet chancen for i Aalborg at høre sidste nyt om Grønlands muligheder, siger Anni G. Walther.

Debatten suppleres af oplæg fra Johannes Pedersen, partner i NORD Architects og medkurator på Possible Greenland. Sluttelig vil Lill Rastad Bjørst, adjunkt v. Institut for Kultur og Globale Studier, CIRCLA på Aalborg Universitet, orientere om uddannelser og forskning specielt rettet mod Grønland, som AAU arbejder med.

Yderligere informationer om Possible Greenland kan findes her og her.

Hans Hedtoft

Det synkefri skib forsvandt

M/S Hans Hedtoft blev betegnet som synkefrit.
Foto: Arktisk Kommando - uofficiel hjemmeside
Det er i dag 55 år siden, KGH-skibet Hans Hedtoft forsvandt i en storm ved Sydgrønland. Ulykken er blevet betegnet som Danmarks Titanic - og har været omgærdet af mange spørgsmålstegn og konspirationsteorier.

Her er historien kort fortalt:

M/S Hans Hedtoft var på sin jomfrurejse til Grønland, da det ramte et isbjerg og og sank. Det var opkaldt efter den tidligere statsminister Hans Hedtoft.

M/S Hans Hedtoft var i 1959 den Kongelige Grønlandske Handels (KGH) største og nyeste skib på 2.800 bruttoregisterton. Det blev bygget på Frederikshavns Værft i Frederikshavn plads nummer 226, påbegyndt den 13. august 1958 og færdiggjort den 17. december. Skibet var specielt konstrueret til sejlads i isfyldt farvand med blandt andet forstærket stævn og dobbelt bund, men ikke dobbelt skrog. Endvidere var det inddelt i syv vandtætte rum, hvorfor det ifølge beregningerne skulle kunne holde sig flydende, selv om det ene rum blev fyldt med vand.

Forliset blev betegnet som en national katastrofe.
Foto: Arktisk Kommando - uofficiel hjemmeside
M/S Hans Hedtoft indledte sin jomfrurejse med afsejling fra København den 7. januar 1959, og det gennemførte rejsen til Julianehåb i Grønland på rekordtid. I Grønland anløb skibet flere havne, inden returrejsen fra Julianehåb mod København blev påbegyndt den 19. januar.

Den 30. januar 1959 kl. 13:56 blev der modtaget et nødsignal på vejrstationen i Prins Christians Sund fra skibet om, at det var kollideret med et isbjerg 20 sømil syd for Kap Farvel. Den tyske trawler Johannes Krüss befandt sig ca. 25 sømil øst for M/S Hans Hedtoft og sejlede på trods af meget dårligt vejr mod positionen.

Kl. 17:41 meddelte M/S Hans Hedtoft "Vi synker langsomt...". Det var det sidste, man hørte til M/S Hans Hedtoft.

I de følgende dage ledte skibe og fly efter vraggods og eventuelle overlevende. Man fandt dog intet. Samtlige 95 ombordværende (40 besætningsmedlemmer og 55 passagerer) var omkommet. Ni måneder senere drev en redningskrans i land i Island. Det er det eneste vraggods, der er fundet. Redningskransen kan i dag ses i Frelserens Kirke i Julianehåb.

En lidt længere beretning om forliset og konsekvenserne kan læses på forsvarets hjemmeside.

Havneudvidelse søsat

Isfri havn
Den nye havn skal ligge på øerne i midten af billedet.
 I forgrunden den eksisterende havn.
Det går fremad med planerne for den længe ventede havneudvidelse i Nuuk.

Havnen er i al stilhed løbet af stabelen og er blevet døbt "Sikuki Nuuk Harbour A/S". Sikuki betyder "med meget lidt is" - og hentyder til, at havnen i Nuuk jo er stort set isfri året rundt.

Den 17. januar præsenterede for Naalakkersuisut Aleqa Hammond havnens bestyrelse, der har fået svenske Lars Karlsson som formand.

Bestyrelsen for Sikuki Nuuk Harbour A/S. I baggrunden
konstitueret direktør Jesper Johannesen.
Foto: Naalakkersuisut
Lars Karlsson har en bred erfaring inden for havnevæsen og har blandt andet været administrerende direktør for Copenhagen Malmö Port A/B. Af c.v.'et kan man også se, at Karlsson har aftjent sin værnepligt i den svenske marine som skipper på en slæbebåd.

Øvrige bestyrelsesmedlemmer i Sikuki Nuuk Harbour er Haukur Óskarsson, John Rasmussen, Christine Tønnesen og Berit Koert.

Som administrerende direktør for havneprojektet er konstitueret Jesper Johannesen. Han har arbejdet i INI A/S i mange år og har stor erfaring inden for grønlandske byggeprojekter.

 Den nye havn skal ligge på Qeqertat, hvor Kommuneqarfik Sermersooq i mange år har været i gang med opfyldning. Sikuki Nuuk Harbour får en kajlængde på 320 meter og en vanddybde på 15 meter mod den nuværende 10 meter. I tilknytning til kajen blive der et bagland på 40.000 kvm til tekniske installationer og oplagring.

Sådan forestiller planlæggerne sig den nye
 havn. Foto: Illustration fra VVM-redegørelsen
Som noget nyt i Nuuk vil havnen få faste landbaserede kraner, der betragtes som en mere effektiv og energirigtig løsning end kraner på skibene, hedder det i VVM-redegørelsen, som blev udarbejdet sidste efterår. Den nye havn i Nuuk forventes at stå færdig i slutningen af 2016.

 Man kan læse om havneprojektet i detaljer i VVM-redegørelsen, der kan downloades her.

29. januar 2014

Ny olie- og mineralstrategi

Ændringer på vej i råstofpolitikken

Ny olie- og mineralstrategi er netop nu i 
offentlig høring. Foto: Cairn
Det vakte nogen opmærksomhed, da nalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard i sidste uge meddelte, at Grønland ønsker at opbygge sine egne geologiske undersøgelser på linje med Pinngortitalerriffik, Grønlands Naturinstitut - og dermed bryde med GEUS efter 126 år.

Debatten gik imidlertid i stå, da Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer fredag barslede med rapporten "Til gavn for Grønland".

Forslaget om at oprette en grønlandsk geologisk forskningsenhed kom frem i et oplæg til grønlandsk olie- og mineralstrategi, som Nalakkersuisut netop har sendt i offentlig høring.

Strategien peger på et øget behov for et optimalt samspil mellem råstofsektoren og andre områder i samfundet.

- Naalakkersuisut finder at det er væsentligt, at vi alle medvirker til en bæredygtig udvikling af råstofområdet. Strategien fokuserer derfor også på, hvorledes vi sikrer, at åbning af nye miner skaber størst mulig gavn for vores samfund i form af nye arbejdspladser og øgede indtægter, siger Jens-Erik Kirkegaard i strategiens forord.

- I den forbindelse er det et væsentligt delmål i strategien, at etablere vores egen nationale geologiske GeoSurvey Grønland (GSG) inden for strategiperioden. Endvidereer det et væsentligt delmål i strategien, at råstofloven ændres, således at miljøbeskyttelsen på råstofområdet udskilles og derved varetages uafhængigt af den generelle råstofmyndighed, under Naalakkersuisoq for Miljø og Natur.

- Der tages skridt til yderligere kompetenceopbygning i Pinngortitaleriffiks rådgivning på råstofområdet. Udviklingen skal være bæredygtig og skal derfor i ske med størst mulig respekt for vores miljø og natur og ikke mindst for alle os der bor i Grønland, slutter Kirkegaard.

Strategioplægget byder blandt andet på et oplæg til en royalty-ordning. Desuden er der oplæg til Naalakkersuisuts indsatsmål vedrørende bæredygtig udvikling inden for råstofsektoren, herunder miljøbeskyttelse, integration af Grønlands erhvervsliv i råstofudviklingen, de infrastrukturelle rammer og alternativ finansiering heraf, energiforsyning, lufthavns- og havnekapacitet, telekommunikation, arbejdsmarkeds-, beskæftigelses-, og uddannelsesmæssige forhold, sundheds- og socialsektoren, lokalsamfund og sikring af samfundsmæssige gevinster.

Oplægget er nu i offentlig høring og fristen for kommentarer er 7. februar 2014.

Oplægget til Olie- og mineralstrategi kan hentes her. 

28. januar 2014

Lækkerier i Det Grønlandske Hus

Forårsprogram offentliggjort

Fotoudstilling om Tiniteqilaaq.
Det Grønlandske Hus i Aalborg har netop offentliggjort sit forårsprogram.

Huset byder blandt andet på digtoplæsning på både dansk og grønlandsk, foredrag om kulminebyen Qullissat - og en stor fotoudstilling om den lille østgrønlanske bygd Tiniteqilaaq i 60'erne.

I sit nyhedsbrev fortæller Det Grønlandske Hus i Aalborg også om stedets lille butik, hvor man sælger grønlandske specialiteter. Det har knebet med at følge med efterspørgslen på de lækre varer.

Et grønlandsk samlingssted i Nordjylland.
Nu har butikken fået tre nye leverandører i Grønland, og netop nu bugner frysernes hylder med moskussteg, rensdyrsteg, lammespegepølse og røget lam. Også sæl og spæk findes nu i store mængder, så det bliver et godt forår for alle, der holder af grønlandske proviant.

Det Grønlandske Hus i Aalborg kan også glæde sig over en bevilling fra det grønlandske selvstyre, så husets ordning med en studiecoach kan fortsætte året ud. Studiecoachen tilbyder blandt andet hjælp med de praktiske sider af studielivet samt individuelle coachingforløb for de studerende.

Programmet for det Grønlandske Hus i Aalborg kan læses på hjemmesiden.

24. januar 2014

Til gavn for Grønland

Samlet bud på Grønlands råstofpotentiale

Rapporten belyser Grønlands muligheder i fremtiden.

”Slå vinduerne op på vid gab og lad klarsyn og frisk luft fortrænge de spøgelser, som alt for længe har levet af fortielse og løse rygter”. Sådan lød opfordringen fra Professor Minik Rosing og daværende landstyreformand Kuupik Kleist i en fælles kronik for godt et år siden.

Opfordringen blev taget op af universiteterne i København og Nuuk, der nedsatte "Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer" - og det har resulteret i rapporten "Til gavn for Grønland".

Rapporten er skrevet af 13 forskere, der giver et samlet bud på de grønlandske råstofmuligheder og ikke mindst konsekvenserne på det sikkerheds- og udenrigspolitiske område set i lyset af et grønlandsk ønske om øget selvstændighed.

Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse
af Grønlands naturressourcer.
Rapporten, der blev offentliggjort i dag, fredag den 24. januar, har allerede inden offentliggørelsen trukket overskrifter i mange media. Overskrifterne fastslår, at Grønland fortsat vil være afhængig af Danmark mange år fremover.

Professor Minik Rosing, der har været formand for forskerne bag "Til gavn for Grønland", kommenterer rapporten i en kronik i Politiken. Her hedder det blandt andet:

"Med eller uden mineraler bør fremtiden ikke være en skæbne, der rammer Grønland. Fremtiden bør være resultatet af nogle politiske valg, og de skal tages i dag snarere end i morgen. Jo længere tid der går, inden disse valg træffes, jo større er faren for, at fremtiden bliver en skæbne ude af det grønlandske folks kontrol.

For at disse politiske valg kan træffes, må der startes en bred folkelig debat om, hvilket Grønland vi ønsker os i fremtiden.

Vi håber, at vi med kortlægningen af den eksisterende viden om potentialet for udnyttelse af naturressourcer i Grønland kan gøde en folkelig debat i både Grønland og Danmark, og at denne debat kan medvirke til at bringe nyt liv og ny betydning ind i det rigsfællesskab, som sammen med tætte kulturelle bånd knytter Danmark og Grønland sammen, og som begge parter har valgt."

Rapporten "Til gavn for Grønland" og dens baggrundspapirer kan downloades her.

Til gavn for Grønland" præsenteres i Nuuk den 25. januar.

Præsentationen gentages i Københavns den 4. februar 2014.

22. januar 2014

Jura i Grønland

AAU og Ilisimatusarfik samarbejder om grønlandsk jura-uddannelse

Ilisimatusarfik i Nuuk

Det Juridiske Studienævn på Aalborg Universitet har godkendt en studieordning for North Atlantic Law Programme, der er første skridt mod en grønlandsk jura-uddannelse. Studieordningen gælder for jurauddannelsens bachelordel.

Uddannelsen udbydes i samarbejde med Ilisimatusarfik, det grønlandske universitet i Nuuk.Studieordningen giver de studerende mulighed for at tage det første semester i Grønland.

Louise Faber. Privatfoto

- Vi udbyder forløbet første gang nu til september 2014, og der er ansøgningsfrist 15. marts 2014, siger lektor Louise Gade fra det juridiske institut på Aalborg Universitet.

Efter semestret i Nuuk skal den studerende til Aalborg for at tage de efterfølgende semestre, men såvel vinter- som sommereksaminerne kan tages i Grønland på Ilisimatusarfik. Studieordningen giver også studerende mulighed for at tage et praktikforløb på 6. semester på en grønlandsk arbejdsplads. I forbindelse med dette forløb skal den studerende udarbejde sit bachelorprojekt.

Studieordningen mangler endnu en formel godkendelse af dekanen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på AAU. Herefter kan den findes på studiets hjemmeside.

Nul huller

Ingen olieboringer ved Grønland i 2014

Heller ikke i år skal der bores.

For tredje sommer i træk vil der ikke blive boret efter olie ved Grønland.

Selv om Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer Jens-Erik Kirkegaard før jul udstedte fire nye efterforskningstilladelser, meddelte selvstyret i sidste uge, at man ikke havde forventede olieboringer i 2014, men med det forbehold, at man endnu ikke kendte Cairns planer på området.

Da det skotske selskab tirsdag offentliggjorde sine planer, stod det imidlertid klart, at heller ikke Cairn har planer om at bore ved Grønland i år.

Selskabet har planer om ni boringer i år - men altså ikke ved Grønland.

Cairns planer for 2014 kan ses her.

21. januar 2014

Win-win-vand

Arctic Ice Cap Water skaber arbejdspladser i Grønland og Nordjylland


Vandet udvindes fra strandede isfjelde
 i Diskobugten. Foto: Arctic Ice
Cap Water
Arctic Business Networks nyeste medlemsvirksomhed hedder Arctic Ice Cap Water - og er endnu ukendt i den store verden. Men den har potentialet til at blive stor, rigtig stor, mener grundlæggeren Peder Pedersen.

Virksomheden satser på at producere vand udvundet af smeltet gletcheris fra Ilulissat. Isen stammer fra strandede isfjelde i Diskobugten og fragtes til Danmark i containere. Her er det planen, at vandet skal tappes på flasker på Carlsbergs tapperi i Saltum - og dermed er Arctic Ice Cap Water med til at skabe arbejdspladser i både Grønland og Nordjylland.

Arctic Ice Cap Water satser stort og tror på en fremtid på det enorme kinesiske marked.

- Vi har store ambitioner. Samarbejdet med Carlsberg åbner en masse muligheder. For vi kan nu tilbyde kineserne og andre asiatiske lande adgang til det mest naturlige drikkevand på jorden - på en bæredygtig måde.

Sådan vil Nuuk-virksomheden
emballere vandet fra Diskobugten.
Foto: Arctic Ice Cap Water
Grønlands Selvstyre har givet os tilladelse til at indsamle spredtliggende kælvet is fra gletcherne i Ilulissat for en 20-årig periode. Helt konkret betyder det arbejdspladser i Grønland. Selvstyret får også royalties for alle solgte flasker, så det er en win-win for alle parter, siger Peder Pedersen.

Virksomheden blev stiftet i 2009 og er hjemmehørende i Nuuk. Peder Pedersen oplyser, at man begynder på en prøveproduktion i midten af februar 2014.

Arctic Frontiers

Den arktiske verden til konference

Aleqa Hammond på Arctic Frontiers.
Screendump: Arctic Frontiers
Den norske universitetsby Tromsø er i disse dage for ottende gang vært for konferencen Arctic Frontiers, der siden starten i 2007 har udviklet sig til et af verdens førende mødesteder for den arktiske verden.

Konferencen har i år flere end 1000 deltagere.
Arctic Frontiers er delt i en politisk og en videnskabelig del. Især den politiske del er interessant, for her mødes førende politikere for at give deres bud på fremtidens Arktis. Blandt andre har den grønlandske selvstyreformand Aleqa Hammond i dag, tirsdag, talt til forsamlingen.

Konferencen bliver streamet via internettet og kan følges via dette link.

Aleqa Hammonds tale kan findes via dette link. Talen findes cirka 44 minutter inde i klippet.

Aleqa Hammonds tale kan også læses her.

20. januar 2014

Arctic Economic Council

Arktisk Råd stiller skarpt på erhvervslivet

Udenrigsministrene fra de arktiske lande underskriver
 Kiruna-Deklarationen, hvor det blev besluttet at udvide det
arktiske samarbejde til også at omfatte
erhvervslivet. Foto: Arctic Council.
Økonomi, miljø og bæredygtig udvikling hænger sammen.

Derfor besluttede Arktisk Råd på ministermødet i Kiruna i foråret 2013 at nedsætte en såkaldt task force (1), som skal skabe rammerne for et arktisk erhvervsforum kaldet CBF- Circumpolar Business Forum. Arbejdet skrider planmæssigt frem - og det er nu besluttet at anbefale dannelsen af et økonomisk råd for Arktis: Arctic Economic Council.

Udenrigsministermøderne finder sted hvert
andet år - senest i Kiruna i foråret 2013.
Da udenrigsministrerne fra Arktisk Råds medlemslande mødtes i Kiruna, besluttede man at skabe at skabe et forum, der giver erhvervlivet mulighed for at engagere sig i arbejdet i Arktisk Råd. Det er tanken, at forummet skal være et mødested, hvor man kan fremme arktiske erhvervsmuligheder og -løsninger, dele best practices og skabe partnerskaber.

Siden ministerrådsmødet har den nedsatte task force holdt tre møder i 2013 - og er nu ved at lægge sidste hånd på anbefalingerne til SAO-mødet (senior Arctic Official (2)) i slutningen af 2014, hvor det næste ministerrådsmøde skal planlægges.

På det seneste møde i december i Helsinki var der enighed om at omdøbe tast forcen til Arctic Economic Council.

- Hermed er vi kommet et stort skridt videre mod dannelsen af et Arktisk Økonomisk Råd, noterede den finske SAO, ambassadør Hannu Halinen.

På mødet deltog repræsentanter for Arktisk Råds permanente medlemmer, repræsentanter for erhvervslivet og Arktisk Råds observatører - og man var enig om en række anbefalinger til SAO'erne. Arbejdet i task forcen ledes af Canada med støtte fra Island, Finland og Rusland.


(1) Task force er i Arktisk Råd terminologi et midlertidigt udvalg - modsat arbejdsgrupperne der er rådets stående udvalg.

(2) SAO-møderne er møder på højt diplomatisk niveau, som holdes to til tre gange om året mellem de to-årlige ministermøder og fungerer i praksis som rådets forretningsudvalg.

Store trafikinvesteringer

Nuuk mangler p-pladser

Den grønlandske hovedstad investerer i infrastrukturen.

Nuuk har vokseværk - og det stiller store krav til byens vejnet.

I de kommende år frem til 2019 vil Kommuneqarfik Sermersooq investere op mod 45 millioner i trafikforbedringer og p-pladser, fortæller Nuuk Ugeavis.

Den grønlandske hovedstad satser på at nedsætte farten i bymidten, styrke den kollektive trafik, skabe bedre muligheder for cyklisterne og endelig på at oprette en P-fond.

Allerede sidste år bevilgede kommunalbestyrelsen fire millioner kroner til at opgradere byens lysreguleringer. Nu er turen så kommet til udfordringerne på parkeringsområdet. Planen er at etablere en P-fond, der skal gøre byplanlægningen mere fleksibel.

P-fonden skal gøre det muligt at bygge i byen på steder, der ikke umiddelbart giver plads til parkering. I stedet skal bygherrer eller entreprenører indbetale et på forhånd fastsat beløb til en kommunal parkeringsfond - og kommunen forpligter sig så til gengæld at bygge p-pladser andre steder for pengene, fortæller formanden for Anlægs- og Miljøudvalget Mille Søvndahl Pedersen (IA).

Udvalgsformanden slår fast, at der ikke er tale om at indføre parkeringsafgifter for bilisterne, som det kendes fra andre storbyer. Der er udelukkende tale om at lette planlægningen af byens parkeringsforhold.

15. januar 2014

Delegationsrejse til Grønland

Forårets store netværks-begivenhed

Nuuk downtown.

Forårets store begivenhed i Arctic Business Network bliver delegationsrejsen til Sisimiut og Nuuk.

Det er en god ide allerede nu at sætte kryds i kalenderen, for der bliver helt sikkert rift om billetterne. Når programmet er endeligt færdigt, vil vi vende tilbage med detaljerne om tilmelding og booking.

Havnen i Sisimiut.

Rejsen foregår i dagene fra den 28. april til den 2. maj og kommer til at byde på et spændende program, hvor deltagerne får mulighed for at møde aktørerne i det grønlandske erhvervsliv på stedet, hvor det sker - og samtidig benytter netværket lejligheden til at holde generalforsamling i Nuuk den 1. maj.

Fokusgruppen for delegationsrejsen er netop i disse dage ved at lægge sidste hånd på programmet for turen, men kan allerede nu afsløre det foreløbige program, som ser således ud (klik på billedet - så bliver det større):


Rejsen arrangeres i samarbejde med Grønlands Rejsebureau.

Direkte til Grønland

Air Greenland flyver direkte mellem Grønland og Nordjylland

Direkte flyvning mellem Nordjylland og Grønland.

En gammel drøm i det grønlandske miljø i Nordjylland går i opfyldelse, når Air Greenland til sommer åbner en flyrute direkte mellem Aalborg Lufthavn og Kangerlussuaq.

- Vi ved, at en del af vores passagerer til Danmark især i højsæsonen rejser videre til Nordjylland, som mange i Grønland har en særlig tilknytning til. Derfor har vi valgt at tilbyde dette nye produkt.

- Datoerne er valgt ud fra, at de fleste traditionelt rejser på ferie i mellem tre og fem uger, og der vil selvfølgelig være tilslutningsflyvninger til og fra flere byer på kysten i Grønland, akkurat som til en almindelig danmarksflyvning, fortæller Air Greenlands kommercielle direktør Christian Keldsen til Sermitsiaq.

Tre lørdage vil Norsaq flyve fra Kangerlussuaq til Aalborg - og dagen efter retur til Kangerlussuaq. Det drejer sig om weekenderne 28.-29. juni, 19.-20. juli og 16.-17. august 2014. Flyvningerne erstatter flyvningerne til og fra København de pågældende dage - men afgangene er tilpasset indenrigsflyvningen mellem København og Aalborg.

Billetterne er sat til salg på Air Greenlands hjemmeside, men kan naturligvis også bookes gennem rejsebureauerne. Priserne begynder ved godt 4.000 kroner for en enkeltbillet.

Ideen om en flyrute direkte mellem Grønland og Aalborg har rumsteret i mange år - og stod allerede på borgmestrene Henning G. Jensens og Agnethe Davidsens ønskeliste, da Aalborg og Nuuk blev venskabsbyer i 2002.

14. januar 2014

Fra Arktis til Afrika

Arctic Group bruger erfaringerne fra Grønland på nye markeder i Afrika

Arctic Group vil ind på hylderne i Afrikas 
supermarkeder. Foto: Arctic Group.
Hvis man kan sælge is i Grønland, kan man vel også sælge sodavand i Afrika.

Sådan synes ræsonnementet i hvert fald at være i Arctic Group, der har købt sig ind i det afrikanske forsyningsselskab Broad Comm, der har aktiviteter i Zambia, Zimbabwe og Malawi.

Arctic Group, der er medlem af Arctic Business Network og har eksisteret i godt 30 år, har hidtil udelukkende eksporteret varer til de arktiske områder – herunder især Grønland.

- Men vi er nødt til at finde nye markeder for at undgå at blive for afhængig af udviklingen i Grønland, fortæller Peter Bertelsen, der er salgschef i Arctic Groups datterselskab Global Supply and Trading, til Nordjyske Stiftstidende.

- Der bor 55.000 mennesker i Grønland, og en økonomisk nedgang deroppe vil virkelig ramme os hårdt. Hvis man kun er på et marked, er man sårbar. Og selv om Afrika ligger langt fra Arktis, mener Peter Bertelsen, at de to markeder byder på nogle af de samme udfordringer.

De afrikanske storbyer som her Dar Es Salam
 byder på en stor og købedygtig middel- og overklasse. 

Foto: Arctic Group
- Afrika og Grønland ligner faktisk meget hinanden. Forretningsmæssigt er det meget det samme – og logistisk er det svært at komme dertil. Arctic Groups første erfaringer i Afrika blev høstet gennem eksport af madvarer som fisk, kød og kylling, der blev fragtet til Ghana i containere – men det blev aldrig den helt store succes.

Arctic Group har derfor sadlet om og satser i stedet på at sælge detailvarer i Østafrika. Blandt andet satser man på Cult’s alkoholsodavand Mokai til de større byer i Tanzania. Det er sket, efter at man har gennemført et projekt med studerende fra University College Nordjylland, som pegede på, at middel- og overklassen er samlet i de store byer i Afrika. Det gør det nemt at markedsføre et luksusprodukt som Mokai.

Andre varer i det afrikanske sortiment er Lego.

Det er Peter Bertelsen glad for, for det er med til at fortælle en ny historie om Afrika. - Mange ser Afrika som farligt område med hungersnød og små børn med udspilede maver. Men Afrika er så meget andet – og der er simpelthen så mange muligheder dernede.

Grønland styrker relationerne til USA

Oprustning på udenrigsfronten

Inuuteq Holm Olsen.

Grønland åbnede den 1. januar 2014 en repræsentation i Washington.

Den grønlandske repræsentation har til huse på den danske ambassade i den amerikanske hovedstad - og er bemandet med Inuuteq Holm Olsen.

Repræsentationen er en følge af det grønlandske selvstyre - og fungerer på linje med repræsentationen i Bruxelles.

- Efter at Grønland selv har fået ansvaret for blandt andet undergrunden, er det naturligt at vi styrker vores relationer blandt andet i USA. På den måde får vi en bedre fornemmelse af, hvad der rører sig - og ikke hvad der kræves af os på de områder, vi nu har fået ansvaret for, siger Inuuteq Holm Olsen til The Arctic Journal.

Livet på de bonede gulve i det diplomatiske miljø i Washington er i øvrigt ikke fremmed for Inuuteq Holm Olsen, der tidligere blandt andet har været direktør i det grønlandske udenrigsdirektorat. Han har en kandidatgrad i international politik fra George Washington University netop i Washington DC.

Hjælp til fokusgrupper

Ny studentermedhjælp tilknyttet Arctic Business Network

Christine Carøe Aarestrup.

Christine Carøe Aarestrup er ansat som studentermedhjælp i Arctic Business Network de kommende seks måneder, hvor hun skal fungere som sekretær for netværkets fokusgrupper.

Christine læser på 9. semester på kandidatuddannelsen Culture, Communication and Globalization, hvor hun specialiserer sig inden for ledelse og organisation. Hun har hentet sine praktiske erfaringer fra AaU Matchmaking, hvor hun er frivillig og fra en anden tjans som studentermedhjælp på Aalborg Havn.

Christine har begge ben på jorden. Hun er vendelbo - kommer fra Pandrup-egnen.

Udover kandidatstudiet har hun også fundet tid til at læse psykologi på Folkeuniversitetet - og her efter nytår skal der også blive tid til at gøre praktiske erfaringer inden for fitness-verdenen, siger hun med et smil.

8. januar 2014

Nye boretilladelser

Øget tro på olie ved Grønland

Grønland tiltrækker fortsat oliefolket.
Foto: Harald Petterson/Statoil ASA
Umiddelbart før jul besluttede Naalakkersuisut at tildele eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas i fire felter i Grønlandshavet ved Nordøstgrønland.

Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer Jens-Erik Kirkegaard er godt tilfreds med, at der fortsat er interesse for at lede efter olie i Grønland:

- Jeg noterer med stor tilfredshed, at vi kunne tiltrække de største olieselskaber i verden til at lede efter olie og gas i vores område. Det øger troen på, at de finder olie og gas i kommercielle mængder.

Jens-Erik Kirkegaard understreger, at efterforskningen skal ske efter de højeste standarder, når det drejer sig om at tage hensyn til havmiljøet og havets levende ressourcer. Netop selskabernes systemer til at håndtere sikkerhed, sundhed og miljø har sammen med erfaring og finansiel styrke haft afgørende indflydelse på tildelingen af koncessioner.

Tilladelserne er givet til følgende konsortier:

  • Statoil, ConocoPhillips og NUNAOIL får eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas til Grønlandshavet Blok 6 (”Avinngaq”)
  • ENI, BP, DONG og NUNAOIL får eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas til Grønlandshavet Blok 8 (”Amaroq”) 
  • Chevron, GreenPex, Shell og NUNAOIL får eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas til Grønlandshavet Blok 9 (”Umimmak”)
  • Chevron, GreenPex, Shell og NUNAOIL får eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas til Grønlandshavet Blok 14 (”Nerleq”)




Sælskind til salg

Coop tager sælskind med i sortimentet

Nu kan danskerne købe
sælskind hos Coop.

 Foto: Coop
Nu bliver det nemmere at købe sælskind i Danmark. Det skyldes Coop, der nu tager det grønlandske kvalitetsprodukt med i sortimentet.

Foreløbig tilbyder dagligvaregiganten dels hele skind og dels stolepuder i sin webshop. Coop køber produkterne hos islandske Organic Sheep.

Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen oplyser til den grønlandske radioavis på KNR, at det er første gang Coop sælger sælskind. Det sker, efter at Great Greenlands skind i april er blevet EU-certificerede.

Certificeringen gør det nemmere at sælge sælprodukterne:

- Certificeringsordningen gør, at det dels er et ansvarligt produkt efter vores opfattelse, dels gør den det nemmere at kommunikere det til forbrugerne, siger Jens Juul Nielsen.

Coop vil ikke oplyse, hvor mange skind der er købt ind. Men allerede nu er der kun få tilbage på lageret, siger Jens Juul Nielsen til KNR.

Nyt inspektionsfartøj til Grønland

Nordjysk skibsværft bygger afløser for Tulugaq

Søværnet bygger nyt inspektionsfartøj af
Knud Rasmussen-klassen i Nordjylland.
Kort før jul indgik Søværnet kontrakt med Karstensens Skibsvæft i Skagen om et nyt inspektionsfartøj til Grønland.

Med kontrakten sikrer værftet i Skagen sig en ordre på 355 millioner kroner og dermed også 200 lokale arbejdspladser i et år.

Søværnet får til gengæld en moderne erstatning for kutteren Tulugaq. Inspektionsfartøjet er i klasse med Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen, men med lidt flere anvendelsesmuligheder.

Det nye inspektionsfartøj, der skal stå færdigt i 2017, er forberedt til at støtte dansk forskning i Arktis. Skibet indrettes med bomme og kraner som moduler, der kan monteres efter behov, når der skal ydes støtte til forskningsprojekter.

Inspektionsfartøjet er 72 meter langt, 14,6 meter bredt og har en dybgang på 5 meter. Skibets besætning er på 18-20 mand.

Det nye inspektionsfartøj skal afløse Tulugaq - den 
sidste af de gamle inspektionskuttere i Agdleq-klassen.
Skibet får forskellige sensorer til overvågning af luftrummet og havoverfladen foruden sonarsystemer til opmåling af havbunden. En af de kommende opgaver for fartøjet er nemlig at kunne deltage i opmåling af farvandet omkring Grønland. Herudover skal fartøjet kunne om medbringe flydespærringer til at inddæmme olieforurening, for eksempel fra et grundstødt skib.

Med sine 1.720 tons, sit hurtigtgående SAR-fartøj og udstyret med helikopterdæk er Knud Rasmussen-klassen langt mere udholdende og moderne end inspektionskutteren Tulagaq, som nu har løst opgaverne ved Grønland i over 30 år.

- Med det nye skib i Knud Rasmussen-klassen får vi et skib, der er hurtigere og langt mere udholdende end den aldrende inspektionskutter Tulagaq. Samtidig vil vi få et skib, der ligner de to andre skibe af Knud Rasmussen-klassen, som Forsvaret allerede i dag bruger i Arktis. Det er klart en fordel, og vi ser frem til samarbejdet med Karstensens Værft, der også har bygget Søværnets to øvrige skibe i Knud Rasmussen-klassen, sagde forsvarsminister Nicolai Wammen, da kontrakten blev underskrevet.