25. april 2018

Nyt Inatsisartut

Lang valgaften

Der måtte omtælling til flere steder.
Så er valget til Inatsisartut overstået. Umiddelbart rykker valgresultatet ikke ved magtbalancen i gørnlandsk politik - og regeringspartierne Siumut og Inuit Ataqartigiit har på trods af tilbagegang et komfortabelt flertal bag sig.

Det mest opsigtvækkende ved valget er, at den detroniserede Siumut-dronning, Aleqa Hammond, der nu stiller op for Nunatta Qitornai, ikke opnåede valg. Det er også bemærkelsesværdigt, at erhvervsmanden Niels Thomsen fra Demokraterne drøner ind i Inatsisartut med 2710 personlige stemmer, hvilket er det næsthøjeste personlige stemmetal.

Valgnatten blev lang. Der måtte omtælling til i blandt andet Aasiaat og Sisimiut, men nu foreligger altså det endelige resultat. Her er det nye Inatsisartut:

Siumut:
Kim Kielsen, 2.165 stemmer
Hermann Berthelsen, 429 stemmer
Erik Jensen, 424 stemmer
Simon Simonsen, 318 stemmer
Karl-Kristian Kruse, 322 stemmer
Vivian Motzfeldt, 206 stemmer
Laura Taunâjik, 176 stemmer
Doris J. Jensen, 192 stemmer
Anders Olsen, 176 stemmer

Inuit Ataqatigiit:
Sara Olsvig, 3.360 stemmer
Aqqaluaq B. Egede, 873 stemmer
Múte Bourup Egede, 233 stemmer
Peter Olsen, 209 stemmer
Mimi Karlsen, 140 stemmer
Mikivsuk Thomassen, 116 stemmer
Sofia Geisler, 98 stemmer
Stine Egede, 99 stemmer

Demokraterne:
Randi Vestergaard Evaldsen, 579 stemmer
Niels Thomsen, 2.710 stemmer
Nivi Olsen, 874 stemmer
Justus Hansen, 194 stemmer
Henrik Thomsen, 98 stemmer
Malene Vahl Rasmussen, 80 stemmer

Partii Naleraq:
Hans Enoksen, 2.531 stemmer
Pele Broberg, 208 stemmer
Henrik Fleischer, 143 stemmer
Jens Napaattooq, 128 stemmer

Atassut:
Siverth K. Heilmann, 436 stemmer
Aqqalu Jerimiassen, 322 stemmer

Nunatta Qitornai:
Vittus Qujaukitsoq, 698 stemmer

Samarbejdspartiet:
Tillie Martinussen, 480 stemmer

24. april 2018

Endnu en lufthavnsrapport

Omdiskuteret rapport offentliggjort

Ny lufthavnsrapport.
Debatten om de grønlandske lufthavne har fyldt godt op i valgkampen forud for valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut, den 24. april.

Flere medier har søgt aktindsigt i en ny rapport om de samfundsøkonomiske konsekvenser af de planlagte lufthavnsbyggerier. Det er baggrunden for, at Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger har valgt at offentliggøre rapporten med titlen ”Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering ved udbygning af lufthavne, Trin 2". Rapporten er udarbejdet af revisionsvirksomheden Deloitte.

Rapporten er blevet vendt og drejet og kritiseret eller rost fra flere sider, afhængig af synsvinklen - og føjer sig i øvrigt til en lang række rapporter, der er blevet udgivet de seneste 25 år i tilknytning til den grønlandske infrastruktur-debat.

Læs ”Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering ved udbygning af lufthavne, Trin 2"

Rekord på skalrejer

Solidt årsregnskab fra Royal Greenland

Royal Greenland noterer et godt årsregnskab.
Royal Greenland leverer med en omsætning på 5,6 mia. DKK et solidt resultat før skat på 253 mio. DKK. Dette til trods for en negativ udvikling i valutakurserne i andet halvår svarende til 80 mio. DKK.

Udviklingen har været stærk inden for skalrejer, hellefisk og snekrabber, medens de første ni måneder af året har været udfordrende for kogte & pillede rejer.

Specielt udviklingen i Asien og i Skandinavien har været god og understreger styrken i Royal Greenlands produkt- og markedsportefølje og unikke position i værdikæden. Skalrejer har med et effektivt fiskeri og et stærkt marked overgået sidste års rekordresultat, ligesom Royal Greenlands position som global markedsleder inden for hellefisk er styrket yderligere med en salgsvækst på 5 % og en væsentlig forbedret indtjening i Japan.

Antallet af medarbejdere udgør 2.533 personer, hvoraf 54 % er ansat i Grønland. Royal Greenland har i 2017 fortsat den mangeårige uddannelsesindsats i Grønland i Royal Greenland Academy. Der gennemføres kurser på fire niveauer: Driftschef, fabrikschef, mellemleder og produktionsmedarbejder. I alt 753 grønlandske medarbejdere eller 55 % af de fuldtidsansatte i Grønland har i 2017 gennemført kompetencegivende kurser.

Endvidere viser en medarbejder-trivselsanalyse fra 2017 i den grønlandske del af virksomheden, at medarbejderne trives godt. I analysen vurderes virksomhedens omdømme, samarbejde og jobindhold, hvor Royal Greenland scorer højt og over gennemsnittet af de øvrige store grønlandske virksomheder.

Læs mere om Royal Greenlands årsregnskab.

Så vender vi kajakken...

Trawlere og kajakker

Et møde mellem moderne fiskeri og traditionel fangst.
Polar Seafood Greenland har indgået en sponsoraftale med Peqatigiiffik Qajaq Nuuk, der er landets ældste kajakforening. Aftalen, der fra 1. april 2018 løber i tre år, har en samlet værdi på 84.000 kroner, der skal sikre både foreningens drift og indkøb af blandt andet fire børnekajakker.

- I Polar Seafood er vi stolte over at kunne bakke op om en forening, der er med til at bevare vores grønlandske traditioner, siger Logistik og bemandingsmedarbejder Bent Salling fra Polar Seafood.

- Der er tale om en velfungerende forening, der fortjener nogle gode muligheder for at arbejde med en sport, der ikke må gå i glemmebogen i vores moderne udvikling.

Peqatigiiffik Qajaq Nuuk blev stiftet i 1983 af lokale, ældre mænd og nogle unge studerende. Foreningen havde en god periode i starten af 1990’erne til omkring 2010, hvor foreningens vedtægter fornyedes og der var mange aktiviteter og den ånd foreningen arbejder efter i dag, blev dannet. I samme periode stod foreningen også for fornyelse af Grønlands Kajak Forbunds love og konkurrencereglement. Efter nogle år var den truet af lukning på grund af manglende opbakning, men foreningen blev genetableret i 2014 med en række aktiviteter for både børn og voksne.

19. april 2018

Risiko for fjeldskred

GEUS inddrager borgerne

Større fokus på risikoen for fjeldskred i Grønland.
Efter fjeldskreddet sidste år, der udløste en tsunami og ødelagde flere bygder i Uummannaq-området, er der blevet større opmærksomhed på risikoen for fjeldskred i Grønland.

Det har fået GEUS i Nuuk til at henvende sig til borgerne for at identificere eventuelle risikoområder langs den grønlandske kystlinie.

- Har du kendskab til store fjeldskred ved kysten eller nær bebyggelse? Eller er der et fjeld med stor aktivitet, som vi bør se nærmere på, lyder spørgsmålene fra GEUS.

Så vil GEUS gerne høre nærmere - gerne i form af kort, GPS-koordinater, fotos og beskrivelse af tidspunktet.

Indberetninger om fjeldskred kan ske på formularer, som findes på posthusene - eller på e-mail.

Arbejdsgivere tager del i valgkampen

Jagten på fremtiden begynder i folkeskolen

Brian Buus Pedersen slår et slag for
 den grønlandske folkeskole.
Det har vakt opsigt i Grønland, at arbejdsgiverforeningen Grønlands Erhverv har indgået et tæt samarbejde med lærerforeningen IMAk forud for valget til Inatsisartut den 24. april.

- Grønland har et dyrt, men ikke særlig velfungerende uddannelsessystem, og vi risikerer at tabe en hele generation på gulvet, fordi alt for mange elever i dag går ud af folkeskolen med en eller flere karakterer, der er for dårlige til, at de kan komme ind på en ungdomsuddannelse.Så hvis vi ikke gør en indsats for at forbedre folkeskolen nu, risikerer vi ikke at kunne indfri det brændende ønske om selvforsørgelse, forklarer organisationens direktør, Brian Buus Pedersen, på GE's hjemmeside.

- Hvis vi ikke allerede i folkeskolen – og i førskolen – får lagt et ordentligt fundament, ender vores unge uden de rette kompetencer, der skal til for at varetage fremtidens job. Dermed kan du sige, at jagten på fremtiden allerede begynder i folkeskolen, hedder det videre.

- Hos GE har vi en generel holdning til, at folkeskolen skal forbedres og bringes op på niveau med de andre nordiske folkeskoler, hvis ikke vi skal tabe en hel generation på gulvet. Og vi har en viden om, hvilke kompetencer erhvervslivet efterspørger. Hos IMAK har man til gengæld et helt andet, mere dybtgående kendskab til, hvad der konkret skal gøres for at hæve niveauet i folkeskolen. Og da der er en klar sammenhæng mellem uddannelse, arbejdspladser og investeringer, er samarbejdet mellem GE og IMAK om at sætte fokus på ”bedre uddannelse” i denne valgkamp oplagt – og ideelt, lyder forklaringen på det utraditionelle samarbejde,

Læs mere på GE's hjemmeside.

18. april 2018

Nye veje til kvalificeret arbejdskraft

Maskinister på udveksling

VMS Group i Frederikshavn byder velkommen
til maskinisterne fra Royal Greenland. Foto: Marcod
Royal Greenland forudser, at virksomheden kommer til at mangle trawler-officerer i fremtiden. Derfor arbejder den store grønlandske virksomhed intensivt på at udvikle medarbejderne.

Det seneste initiativ er en udvekslingsaftale mellem Royal Greenland og vedligeholdelses-virksomheden VMS Group i Frederikshavn. Aftalen er rettet mod maskinpersonellet.

- Vi har igennem en længere årrække haft et godt samarbejde med Royal Greenland i forhold til reparation og service af deres trawlere. Vi kender folkene i den tekniske drift og det var derfor heller ikke nogen svær beslutning, at sige ja til at være med i denne ordning, hvor Royal Greenlands medarbejder vil indgå i vores team og få intensiv motortræning, siger senior-projektleder Søren Rytter Krogh fra VMS Group.

- For os ligger der to perspektiver i et sådant samarbejde, det ene er, at vi har en aktiv holdning til at medvirke i uddannelse af unge. Vi har i forvejen mange lærlinge og dette er et nyt element, der ligger helt på linje med denne holdning. Det andet er, at vi gerne vil indgå i et partnerskabslignende forhold med vore kunder, hvor begge parter opnår synergier ved at indgå i partnerskabet. I og med at VMS Group og Royal Greenland i forvejen har ganske gode relationer omkring driften af trawlerne, er det vores opfattelse, at dette samarbejde styrker disse relationer, der i sidste ende udløser synergierne, fortæller Rytter.

Det maritime udviklingscenter Marcod i Frederikshavn har medvirket til at lave ordningen. Marcod, der også er medlem af Arctic Business Network, driver i forvejen en Maritim lærlingekoordinator ordning med cirka 60 lærlinge, og man har desuden samarbejdsaftaler om kompetenceudvikling med 10 uddannelsesinstitutioner i Nordjylland.

VMS Group er specialiseret i service, reparation og vedligeholdelse af skibsmotorer. Virksomheden servicerer skibe over hele verden.

Direktør stopper

DGH-Aalborg skal have ny direktør

Søren Stach Nielsen på talerstolen til den grønlandske
 nationaldag i Aalborg Zoo. Den begivenhed er blevet
skabt i Søren Stach Nielsens direktør-tid.
Direktør for Det Grønlandske Hus i Aalborg Søren Stach Nielsen har valgt at opsige sin stilling i huset til fratrædelse den 1. maj 2018, meddeler huset på sin hjemmeside.

Det hedder videre, at Søren Stach Nielsen har i perioden været en innovativ direktør, der blandt andet har været primus motor i flytningen af huset fra Grønlandskvarteret til en central beliggenhed i Aalborg midtby, hvilket har bidraget til husets synlighed og tilgængelighed.

Søren Stach Nielsen har været ansat i Det Grønlandske Hus siden 1. august 2014. Stillingen som direktør for Det Grønlandske Hus i Aalborg opslås og besættes hurtigst muligt. Meddelelsen rummer ingen oplysninger om årsagen til fratrædelsen.

17. april 2018

Fredelig valgkamp

Stilhed før stormen


Af Jesper Hansen
Nordjyske Stiftstidende bragte 16. april en situationsrapport fra Grønland før valget til Inatsisartut den 24. april. Artiklen er skrevet af blog-redaktøren, der har boet i Grønland i 14 år og i øjeblikket er på et halvt års vikariat som informationsmedarbejder i Qeqqata Kommunia i Sisimiut.

Valgkampen forud for valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut, minder om en klassisk spaghetti-western. Stemningen er spændt, deltagerne kigger hinanden dybt i øjnene, men endnu er det ikke kommet til alvorlige skyderier.

Det skal nok komme, men næppe før de sidste par dage før valget den 24. april. Det grønlandske samfund er et meget politisk samfund, men ude blandt folk - på arbejdspladserne, i foreningerne, på værtshusene og blandt de meget talende taxachauffører mærker man ikke meget til valget.

Mest liv er der på Facebook. De to største medier, Grønlands Radio (KNR) og ugeavisen Sermitsiaq, tillader læserne at kommentere nyhederne via det sociale medie. En mere eller mindre fast skare af kommentatorer boltrer sig her med stærke udfald, der inkluderer psykiatriske diagnoser og påstande om modstandernes notoriske uvederhæftighed og manglende moralske habitus.

Det er også på Facebook, at man forleden kunne se en kvindelig læser advare mod Kinas store interesse for Grønland.

- Når først kineserne kommer, vil de formere sig som ukrudt, og vi oprindelige folk vil meget hurtig være i mindretal, lød advarslen, der nok kan få ældre danskere til at tænke på salig dyrlæge i Hobro, A. Th. Riemann, der i 1981 fik 14 dages hæfte for en lignende udtalelse.

Bortset herfra er den kinesiske interesse for Grønland reel nok - og vice versa i øvrigt. Naalakkersuisut har længe bejlet til kinesiske investorer, og et kinesisk konsortium er blandt de prækvalificerede budgivere på de kommende storlufthavne i Nuuk og Ilulissat. Det er også værd at notere, at Royal Greenland har hyret et større antal kinesiske gæstearbejdere til fabrikkerne i Uummaannaq og Maniitsoq på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Så i den henseende er løbet kørt. Kineserne er i Grønland - og det forlyder endda, at de er glade for arbejdet, hvor de tjener væsentligt mere end i Kina.

Men ellers har valgkampen været fredelig - grænsende til det kedsommelige. Det har givet plads til,  at den grønlandske arbejdsgiverforening, Grønlands Erhverv, og lærernes fagforening, Imak, i en lidt uhellig alliance med en dygtig turneret påvirkningskampagne har kunnet sætte dagsordenen og slå et slag for at styrke den grønlandske folkeskole.

Lærernes interesse i sagen er selvindlysende, men også arbejdsgiverne har en solid interesse i at styrke den grønlandske folkeskole. Der er fuld beskæftigelse i Grønland, og rundt omkring på arbejdspladserne er der hård kamp om den veluddannede arbejdskraft.

Færre og færre grønlandske studenter er dygtige nok til at klare sig på en videregående uddannelse i Danmark. Deres studentereksamen er så ringe, at en voksende andel af dem, der søger ind på danske uddannelser, bliver afvist, hedder det blandt andet i uddannelsesdebatten.

Nu er der ikke så mange, der kan blive uenige om, at den grønlandske folkeskole skal styrkes. For regeringspartiet Inuit Ataqatigiit er det nærmest en tilståelsessag. Partiet har altid været de højtuddannedes parti - og partiformand Sara Olsvig, der også kandiderer til posten som ny landsstyreformand, har haft forholdsvist let spil ved at markedsføre partiets politik, der blandt andet omfatter flere lærere, herunder to lærere i alle klasser under tredje klasse og i øvrigt en række indsatser for at styrke samarbejdet mellem skole og forældrer, mere hjælp til svage elever og så videre.

I praksis er der dog det store og ikke helt ubetydelige problem, at Grønland også mangler folkeskoleskolelærere - op imod 300 de kommende ti år. Det fik den ellers garvede Siumut-politiker Doris J. Jensen på glatis ved at foreslå, at man skulle sænke adgangskravene til den grønlandske læreruddannelse.

Det skulle hun nok aldrig have foreslået, for alle andre partier og arbejdsgiverforeningen var enig om, at det næppe løser Grønlands problemer at sænke niveauerne. En enkelt Siumutter forsøgte dog at komme partifællen til hjælp ved at slå de nationale strenge og sige, at det vigtigste ikke er karakterer, men at man kan grønlandsk.

Alle er enige om, at posten som landsstyreformand kun kan gå til to kandidater: Den siddende formand, Siumutteren Kim Kielsen eller formanden for Inuit Ataqatigiit, Sara Olsvig. Det gør det grønlandske valg til et klassisk "præsidentvalg" og er måske forklaringen på den fredelige valgkamp, hvor det især er vigtigt for de mere ukendte og lavt profilerede kandidater at stå frem og sikre sig omtale.

Der er mange ønsker, overbuddene står i kø, og mange af valgkampens påstande vil næppe kunne fremsættes under vidneansvar. Men sådan er politik jo.

Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at Kim Kielsen, der ellers har holdt lav profil i valgkampen, forleden gik ud og skød  debatten om de grønlandske lufthavnsbyggerier til hjørne ved at sige, at de to kommende storlufthavne i Nuuk og Ilulissat ikke betyder, at de eksisterende atlantlufthavne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq skal lukke. Der er mange lokale interesser og stemmer i det spørgsmål, og Kielsen turde ikke risikere, at valget vil ende i et spørgsmål om lufthavnenes placering.

Kielsen bedyrede, at landskassen vil dække et eventuelt underskud i de to lufthavne, fordi de har et stort turistmæssigt potentiale. Et potentiale, der for Kangerlussuaqs vedkommende vil blive endnu større, hvis der bygges en vej mellem lufthavnen og Sisimiut 160 km væk. Kielsen stiller sig positivt til vejbyggeriet og lovede at dække underskuddet i lufthavnen, indtil vejen står færdig.

Da Kielsen udskrev valget, stod det grønlandske parlament over for at vedtage en ny og meget omstridt fiskerilov, der angiveligt skulle virke mod kvotekonger og sprede mulighederne for at få del i det grønlandske fiskeeventyr.

Den lov bliver næppe vedtaget nogensinde. Det har ellers været hjerteblod for både Siumut og Inuit Ataqatigiit, men begge partier har under valgkampen åbnet op for, at man i større omfang skal tage hensyn til trawlerredernes behov for langsigtet planlægning af investeringerne.

Spørgsmålet om grønlandsk selvstændighed har under valgkampen fyldt forholdsvis meget i danske mediers dækning, men i Grønland har der ikke været det store fokus på spørgsmålet.

Der har selvfølgelig været stor interesse for den tidligere Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoqs nye parti, Nunatta Qitunai, hvor han sammen med den detroniserede Siumut-dronning og nuværende medlem af Folketinget, Aleqa Hammond, kæmper for en grønlandsk lsørivelse. Noget egentlig program og plan for en selvstændighedsproces har partiet ikke præsenteret – og partiets  hidtil stærkeste melding i valgkampen har været et forslag om at skrue kommunalreformen tilbage, så Grønland igen får 18 kommuner i stedet for de nuværende fem. Politisk set har det forslag ingen gang på jord, og det blev da også skudt ned øjeblikkeligt af de øvrige partirepræsentanter på et af KNR’s vælgermøder.

Noget klarere i mælet er faktisk den garvede Hans Enoksen fra Parti Naleraq. Han har foreslået en grønlandsk løsrivelse i 2021 på 300 året for Hans Egedes ankomst til Grønland.

Rent praktisk har forslaget næppe de store muligheder, men man skal ikke overse politikere som Enoksen, Hammond og Qujaukitsoqs betydning i Grønlandsk politik.
Der er milevidt fra de bonede gulve i de store grønlandske byer som Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq, hvor partier som Inuit Ataqartigit og demokraterne har deres kernevælgere – og så til udkants- og bygdegrønland, hvor selvstændighedspolitikerne henter deres stemmer.

I udkantsgrønland kæmper man for overlevelse – hver eneste dag. Man lever i bedste fald af fangst og fiskeri og i værste fald på offentlige overførsler. Her tales grønlandsk hele tiden – og mange mestrer slet ikke det danske sprog. Når de ser fjernsyn, er der få programmer på grønlandsk, men langt de meste af det, de ser, er enten på dansk eller engelsk. Det giver for mange lige så stor mening, som når vi danskere på charterferien ser thailandske soap-operaer.

I en stor del af Grønland bor man isoleret. Her er aviserne flere uger gamle, når de udkommer, fjernsynet flimrer, radioen skratter, og internetforbindelsen er så ringe, at det ikke er muligt at gennemføre valide meningsmålinger.

Det gør udkants-grønland til en joker og den tavse magtfaktor i grønlandsk politik. Ingen kan forudsige, hvad det vil betyde i valgkampen - og derfor er det også meget svært at komme med noget bud på, hvordan grønlandsk politik, herunder forholdet til Danmark, vil være efter valget.

Det svar kender vi først, når stemmerne er talt op den 24. april.

Fakta:
Inatsisartut: Det grønlandske parlament
Naalakkersuisut; Den grønlandske regering
Naalakkersuisoq: Medlem af Naalakkersuisut, svarer til minister

13. april 2018

Erhvervslivets vælgermøde

Arctic Circle Business arrangerede vælgermøde

Der var fokus på Kangerlussuaqs fremtid på
erhvervslivets vælgermøde i Sisimiut.
Erhvervslivet har stor betydning for Grønland - og politikerne vil gerne samarbejde med erhvervslivet. Det var konklusionen, da Arctic Circle Business onsdag aften stod bag et vælgermøde i Taseralik i Sisimiut, hvor der var særligt fokus på erhvervslivets rolle i fremtidens Grønland.

På forhånd havde Arctic Circle Business indsamlet spørgsmål til politikerne fra erhvervslivets repræsentanter. Det gav en meget fokuseret og struktureret debat, hvor politikerne var enig om, at det er vigtigt at samarbejde med erhvervslivet.

Flere af kandidaterne - blandt andet fra IA og Demokraterne - pegede på et behov for skattelettelser, men derudover skal der i følge kandidaterne også satses på flere grønlandske produkter og en højere grad af forædling i fiskeindustrien.

Også lufthavnsstrukturen var til debat. I Sisimiut-området er der stor bekymring for Kangerlussuaqs rolle efter de kommende storlufthavne i Nuuk og Ilulissat, men kandidaterne bedyrede, at der ikke er grund til bekymring.

- Kangerlussuaq vil fortsat spille en rolle. Det er baggrunden for, at Naalakkersuisut netop nu projekterer opførelsen af en ny havn i Kangerlussuaq, slog Erik Jensen fra Siumut fast. Arbejdet skal gå i gang til næste år, sagde Jensen.

Udover skat og infrastruktur diskuterede man også det store behov for boligrenovering og nybyggeri i Grønland. Desuden var der også kritiske røster mod den nye alkohol-lovgivning, der blev indført 1. marts i år.

Arctic Circle Business stod bag vælgermødet i samarbejde med den lokale afdeling af Grønlands Erhverv. Mødet samlede omkring 100 tilhørere.