28. marts 2017

GE blev 50

Erhvervslivet skal forberede sig på en ny dagsorden

GE har blandt andet fejret jubilæet med bogen
Pionerer i Nord, skrevet af Finn Jørn Jakobsen
og Erik Holmsgaard.
Der var både feststemning og skarpe hug til politikerne, da Grønlands Erhverv i weekenden holdt sit 50 års jubilæums-delegeretmøde.

Organisationens direktør Brian Buus Pedersen anslog de poetiske toner, da han uddrog essensen af GE's jubilæumsbog. En eventyrer er ikke nødvendigvis en opdagelsesrejsende, hed det, og Pedersen fortsatte:

- Det kan også være en person, der ernærer sig ved at opbygge en virksomhed eller et erhverv, der ikke har været tradition for i en del af verden, som stiller særlige krav til overlevelsesinstinkt og fantasi. Sådan et sted er Grønland.

Forinden havde Brian Buus Pedersen skoset de grønlanske politikere for at mangle fokus, politisk lederskab og beslutsomhed.

- Inatsisartut har lettere ved at øge de offentlige udgifter og finde nye skatter end at ingangsætte virkningsfulde reformer, lød det fra direktøren.

Delegeretmødet bød på genvalg på formandsposten til Henrik Leth, der blandt andet med henvisning til ABN's fødevarekonference i sidste uge sagde:

- Erhvervslivet skal forebrede sig på en ny dagsorden. Ud over de traditionelle erhverv er nye aktiviteter som for eksempel minedrift og fødevareforædling i fremmarch, og i denne uge har der været en konference om, hvordan mindre fødevarevirksomeheder kan udvikle sig til sunde eksportvirksomeheder. Dertil kommer digitaliseringen, som de fleste virksomheder allerede har inde på livet i større eller mindre grad.

Grønlandske politikere på universitetet

AAU fortæller om forvaltning af fisk

Grønlandske politikere besøgte AAU for at få inspiration
 til forvaltningen af fiskerettigheder. Foto: RG
Fiskeriet er Grønlands vigtigste erhverv, og fiskeripolitikken fylder meget i den politiske debat. Debatten drejer sig blandt andet om ejerskabet og fordelingen af kvoter, ligesom der er en løbende diskussion af fordele og ulemper ved at privatisere Grønlands største virksomhed, Royal Greenland.

Det var baggrunden for, at Inatsisartuts udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug netop har besøgt Aalborg Universitets forskningscenter for fiskeri, IFM (Innovative Fisheries Management). Udvalget besøgte IFM for at høre mere om IFM’s forskning i, hvordan lokalsamfundet kan tage en aktiv del i forvaltningen af fiskeriet og fiskeressourcerne, fortæller AAU på sin hjemmeside.

IFM præsenterede centrets forskning og brugte eksempler fra Danmark, Japan, Cambodia og Alaska, hvor fiskeriet også spiller en stor rolle for landets og borgernes økonomi. IFM kunne desuden præsentere sit seneste studie af den grønlandske befolknings holdninger til fiskeriets samfundsmæssige bidrag. Udover fiskeriet fik det grønlandske udvalg også mulighed for at høre mere om aktiviteterne i AAU Arctic, der er universitets nye center for arktisk forskning.

27. marts 2017

Fødevarekonference med udfordringer

Øget fokus på den grønlandske fødevareproduktion

Konferencedeltagerne fik også lejlighed til at smage
 på de gode sager. Her soyamarinerede kammuslinger
 med peberrods-mayo og selleri.
Onsdag i sidste uge var Arctic Business Network initiativtager til og medarrangør bag en storstilet fødevarekonference, der skulle lægge sporet for den fremtidige udvikling i den grønlandske fødevaresektor. Konferencen havde 40 deltagere.

Konferencen var stærkt udfordret af det grønlandske klima med kraftig snestorm i Nuuk i dagen op til konferencen - og der var både afbud og forfald blandt oplægsholderne.

Ikke desto mindre var konferencen en succes, lyder det fra ABN's netværksleder Ellen Arnskjold:

- Opmærksomheden på de grønlandske fødevarer er vokset markant gennem de seneste syv år, og der er et stærkt politisk ønske om, at området skal prioriteres.

Den politiske interesse blev blandt andet fastslået af Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, Hans Enoksen, der var blandt de talere, som blev forhindret i at deltage. Men som et plaster på såret blev den planlagte tale omdelt til deltagerne i konferencen.

- Foreløbigt kan vi fastslå, at interessen for konferencen var stor - og at der også er interesse for et opfølgende arbejde, lyder det fra Ellen Arnskjold.

Interessen samler sig blandt andet om de lovgivningsmæssige forhold, der kan hindre en udvikling af branchen, etablering af et såkaldt Inno-Lab og eventuelt etablering af en klynge for fødevarevirksomhederne.

- Nu skal vi lige have analyseret resultaterne af konferencen og have skrevet et resultatpapir - og så vil vi vende tilbage med et bud på, hvordan konferencearbejdet skal fortsættes, siger Arnskjold.

Konferencen var arrangeret af ABN's branchenetværksgruppe for fødevarer, der består af Arctic Import, Brugseni, Royal Greenland og Sermersooq Business Council.

Læs også KNR's omtale af Arctic Business Networks fødevarekonference.
Konferencen samlede 40 engagerede deltagere
fra den grønlandske fødevaresektor.
Undervejs var der flere spændende workshops.
ABN's fødevarekonference fandt sted på det
grønlandske universitet i Nuuk, Ilisimatusarfik.

Ny toppost til Kuupik

Kuupik Kleist ny brancheudvalgsformand for råstoffer og entreprenører

Ny brancheudvalgsformand med solid erfaring i bagagen.
Kuupik Vandersee Kleist er blevet valgt til formand for GE’s brancheudvalg for råstoffer og entreprenører. Som brancheudvalgsformand indtræder han samtidig i bestyrelsen for Grønlands Erhverv.

Kuupik Vandersee Kleist er til daglig konsulent i mineselskabet Tanbreez Mining Greenland og medlem af Nordvandskommissionen under ICC. I perioden 2001 – 2007 var han medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, og i perioden 2009 – 2013 var han formand for Naalakkersuisut.

Kleist afløser Martin Sandy Shalmi som formand for brancheudvalget. Shalmi fortsætter som medlem af brancheudvalget.

Forskning i hjerneflugt

Storstilet samarbejde bag nyt ph.d.-projekt

Verena Huppert præsenterede sidste sommer sit
afgangsprojekt om hjerneflugt fra Nuuk - og flytter
 nu til Nuuk for at fortsætte forskningen i form af et
ph.d-projekt.
Grønlands Erhverv, Kommuneqarfik Sermersooq, Aalborg Universitet og Arctic Consensus er gået sammen om et ph.d.-projekt, hvor Verena Gisela Huppert, tidligere projektkoordinator ved Arctic Consensus, skal undersøge det grønlandske kompetencegab.

Projektet er en videreførelse af Hupperts kandidat-opgave, hvor hun endersøgte, hvad man kan gøre for at forhindre den såkaldte hjerneflugt fra den grønlandske hovedstad, Nuuk.

- Specialet klargjorde, at der findes så mange flere aspekter af denne samfundsmæssige udfordring, som specialets mindre størrelse ikke kunne udfolde yderligere, men som er yderst vigtige at få belyst, forklarer Verena Huppert.

Ph.d-opgaven får titlen “The skills gap in Greenland. An investigation of solutions and possible obstacles in addressing the challenge.”

Som en del af det 3-årige forskningsprojekt bosætter Verena Huppert sig fra sommeren 2017 i Nuuk.

- Det er min overbevisning, at hvis man skal forske i grønlandske sammenhænge, bliver man også nødt til at være til stede – det er nødvendigt for at generere valide og konkrete forskningsresultater, som kan bruges i daglig praksis – det var også min erfaring fra mit speciale, hvor jeg både havde bosat mig i Grønland og Canada i en længere periode, for at forstå de lokale sammenhænge.

Verena Huppert giver gerne yderligere oplysning om sit projekt. Hun kan kontaktes på vh@arctic-consensus.com.

Grøde i råstofbranchen

Men finanskrisen er ikke glemt

Der var stor interesse for at høre nyt fra PDAC.
Der er grøde i råstofbranchen og optimisme mange steder. Det er det overordnede indtryk efter årets PDAC, som fandt sted for et par uger siden i Toronto. Men investorerne har ikke glemt finanskrisen - og der er derfor særlig interesse for projekter med højt afkast, gode ledelse i projektet og veldokumenteret forekomst.

Det kom frem, da Arctic Business Network tirsdag holdt medlemsmøde i Nuuk. Mødet fandt sted hos Grønlands Erhverv.

- Der var stor tilfredshed med at Naalakkersuisoq, departementet og selvstyrets råstofudvalg var med på PDAC i år. Det er et godt signal om fælles fodslag i det grønlandske samfund, fortæller ABN's netværksleder efter mødet.

- Grønland har meget at tilbyde mineindustrien, selv om infrastrukturen er meget anderledes end i andre lande. Mange projekter ligger lige ud til fjorde med dybt vand, og der er stor ekspertise med at transportere udstyr og mandskab til projekter med helikopter. Det er eksempler på de faktorer, som gør det lettere for projekter at have aktivitet. Og det er nogle af de elementer, som vejer tungt i mineprojekterne,  og som investorer vil have fokus på ved vurdering af projektøkonomi og mulig finansiering.

Arctic Business Network holder også post-PDAC-møder i København den 4. april og i Aalborg den 5. april.

24. marts 2017

Greenland Venture investerer i anorthosit-mine

Grønlandsk medejerskab

Greenland Venture bliver medejer af
 den kommende anorthositmine ved Kangerlussuaq.
For 4 mio. canadiske dollars har Greenland Venture sikret grønlandsk medejerskab af anorthosit-minen, der snart åbner sydvest for Kangerlussuaq.

De fire millioner canadiske dollars svarende til cirka 20 millioner danske kroner er brugt til at købe aktier i moderselskabet, Hudson Resources, der skal udnytte anorthositforekomsten gennem sit datterselskab Hudson Greenland A/S.

- Vi valgte at investere i moderselskabet, der er noteret på den canadiske venturebørs i Toronto, hvor mange mineselskaber i forvejen findes. Det giver os en løbende værdisætning og mere fleksibilitet. Det er en stor fordel, især når vi på et tidspunkt skal realisere vores investering igen, siger Per Buhl Olsen fra Greenland Venture. Han fortsætter:

- Vi ser det som en sund investering, der har mulighed for at udvikle sig til noget meget tilfredsstillende. Greenland Ventures ledelse og bestyrelse har gennemgået forudsætningerne meget detaljeret og finder at de lever op til de krav, vi stiller som ventureselskab, slutter han.

I forbindelse med aktiekøbet er det aftalt, at Peter Buhl Olsen indtræder i bestyrelsen for Hudson Greenland A/S.

– Vores deltagelse i bestyrelsesarbejdet for selskabet, der står for udvindingen, skal ses som et signal om aktiv deltagelse i ejerskabet, siger Peter Buhl Olsen.

Bestyrelsesformand i Hudson Greenland A/S er Flemming Knudsen, der også er formand for Arctic Business Networks råstofgruppe. Anorthosit anvendes blandt andet til produktion af glasfiber og maling.

Vagtskifte på Ilisimatusarfik

Ny rektor

Tine Pars sammen med konstitueret
 rektor ved Ilisimatusarfik, Suzanne Møller
.
Efter otte år på posten har Tine Pars kvittet jobbet som rektor ved det grønlandske universitet i Nuuk, Ilisimatusarfik. Tine Pars skal fremover være dapartementschef i det grønlandske departement for sundhed.

Prorektor Suzanne Møller er konstitueret som rektor, indtil posten endeligt besættes.
I forbindelse med Arctic Business Networks fødevarekonference onsdag på Ilisimatusarfik havde netværksleder Ellen Arnskjold et møde med den afgående og den konstituerede rektor.

- Det blev understreget, at Arctic Business Network er en vigtig samarbejdspartner for Ilisimatusarfik. Koblingen mellem forskning og erhvervsliv er vigtig for begge parter, så det frugtbare samarbejde fortsætter naturligvis under den nye ledelse, fortæller Ellen Arnskjold.

Suzanne Møller er tidligere inspektør ved den grønlandske sygeplejeuddannelse og er leder af Ilisimatusarfiks Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab.

Tine Pars blev uddannet som eksperimentel biolog med speciale i human ernæring fra Odense Universitet (nu SDU) i 1992. Hun har været rektor for Ilisimatusarfik siden 2009.

21. marts 2017

Gratis læsestof om Arktis

Polarfronten sætter fokus på klimaet

Så er der et nyt nummer af Polarfronten på gaden. I denne omgang med et temanummer om klimaforandringernes status i Grønland og Færøerne. Bladet er på over 80 sider med populær videnskabsformidling og masser af illustrationer om et varmt emne.

Bladet byder blandt andet på artikler om makrellens indtog i de arktiske farvande og rejser også spørgsmålet om klimadebatten er et politisk luksusproblem.

Polarfronten udkom for år tilbage som et trykt magasin fire gange om året, men er de seneste år udkommet mere uregelmæssigt som E-magasin. Dette nummer er blevet muligt på grund af en bevilling fra Energistyrelsens Arktiske Program (DANCEA), men redaktionen arbejder fortsat på at finde en løsning, så bladet kan udkomme regelmæssigt. I den forbindelse opfordrer redaktionen alle til at tegne et gratis abonnement på bladet.

- Du får magasinet gratis, men det koster selvfølgelig penge at producere et e-magasin. Derfor er det vigtigt, at vi får så mange registrerede abonnenter som muligt. Det kan skaffe annonceindtægter og de sponsorer, som på længere sigt kan give en bæredygtig økonomi bag magasinet, lyder opfordringen fra Polarfronten.

Man kan læse meget mere og downloade magasinet på Polarfrontens hjemmeside.

Arktisk kandidatstudium

Mulighed for arktisk fordybelse

De kandidatstuderende på Aalborg Universitets
arktiske studier kan blandt andet fordybe sig i
forholdet mellem små arktiske bygder og globaliseringen.
Så er det ved at være deadline for at søge optagelse på Aalborg Universitets særlige linje for Arktiske Studier, fortæller lektor Lill Rastad Bjørst fra det nordjyske universitet. Der er deadline for ansøgninger om optagelse 1. april 2017.

Der er tale om en to-årig kandidatuddannelse for bachelorer i for eksempel et fag inden for humaniora. På studiet beskæftiger man sig med de arktiske samfund i lyset af globaliseringen og den tekniske og økonomiske udvikling i verden.

Et godt eksempel på studiets indhold og problemfelter er for eksempel den specialestuderende Janus Drejer, der i øjeblikket skriver om, hvordan den stigende globalisering har influeret iværksætteri i henholdsvis Grønland og Norge, med fokus på byerne Nuuk og Tromsø. I forbindelse med studiet er Janus nu tilknyttet Arctic Consensus i Aalborg og har tidligere været tilknyttet Greenland Business, fortæller Lill Rastad Bjørst.

Aalborg Universitet har lavet en brochure, hvor man læse mere om de arktiske studier. Brochuren kan downloades fra universitetets hjemmeside.