7. december 2017

Julehilsen i kassen

Så er det jul...

DR byder altid på et spektakulært show.
Det var et tilløbsstykke af rang, da Danmarks Radio onsdag aften indspillede den populære "Julehilsen til Grønland" i Musikkens Hus i Aalborg. De 1300 pladser blev udsolgt på få minutter, og mange af tilskuerne har tilbragt nogle nervøse måneder på ventelisten.

Blandt tilskuerne sås mange kendte fra det grønlandsk-danske miljø i Nordjylland, som fik en stor og rørende oplevelse. Årets udgave af programmet stod i tsunamiens tegn, og lommetørklæderne måtte frem allerede før den traditionsrige afslutning med "Guuterput".

Underholdningen var lagt i hænderne på Nive and the Deer Children, Da Bartili Crew, det grønlandske kor i Nordjylland Ikinngutigiit, strygere fra Aalborg Symfoniorkester og ikke mindst Karina Møller, der rørte alle med sin støttesang til ofrene for sommerens tsunamikatastrofe ved Uummannaq. Værterne for julehilsen var i lighed med sidste år Maria Motzfeldt og Tim Vladimir.

Udover selve showet havde publikum også mulighed for at sende en hilsen til venner og bekendte i Grønland foran et kamera. Hilsenerne kan ses på KNR's og DR's hjemmesider, når Julehilsen til Grønland udsendes på KNR og DR1 den 17. december.
Erhvervsfolk i julehumør: Hotel Nordbo-bestyrelsesformanden
Allan Jensen (th) havde taget konen og en kammerat med
 til Julehilsen til Grønland.
Erhvervsfolk i julehumør: Inu:IT-stifter
 Martin Gjødvad havde familien med i byen.
Der var udsolgt i Musikkens Hus.
Karina Møller berørte alle med en støttesang
til tsunami-ofrene fra Uummannaq-fjorden.
Publikum fik mulighed for at sende en julehilsen hjem til Grønland
foran et kamera. Hilsenerne bliver bragt på KNR's og DR's hjemmesider,
når programmet bliver udsendt den 17. december.

6. december 2017

DTU samler arktiske aktiviteter

Drøm om teknisk universitet i Sisimiut

DTU driver blandt andet den arktiske
 diplomingeniøruddannelse, ARTEK, i Sisimiut.
Den 1. januar 2018 etablerer DTU centret Arctic DTU, som får til opgave at fremme DTU’s virksomhed i Grønland og aktiviteter med arktisk perspektiv inden for forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning. Centeret får ansvar for at koordinere og videreformidle DTU’s arktiske aktiviteter på tværs af universitetet.

Med etableringen af det nye center sammenlægger DTU Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) og Center for Polare Aktiviteter (Polar DTU). Det nye center vil bygge videre på Polar DTU’s og ARTEK’s gode netværk, velfungerende samarbejder og hidtidige resultater.

DTU’s rektor Anders O. Bjarklev besøgte i august 2017 nogle af de steder i Grønland, hvor DTU i dag er til stede, og fremhæver betydningen af DTU’s arktiske aktiviteter:

- DTU er nok det danske universitet, der er mest massivt til stede i de polare egne. Vi har været aktive i Grønland i mange år inden for uddannelse, forskning og rådgivning, og vil gerne gøre endnu mere. Klimaforandringerne vil ændre menneskets levevilkår dramatisk i de kommende årtier. Udviklingen er allerede mærkbar, og i de kommende årtier vil den accelerere endnu hurtigere end hidtil. Det gælder ikke mindst i de arktiske egne, hvor de smeltende ismasser medfører både lokale og på langt sigt også globale udfordringer. Behovet for forskningsbaseret viden om arktiske forhold er voksende, siger Anders Bjarklev.

Bachelordekan Martin Vigild ser frem til en løbende udvidelse af det gode samarbejde mellem DTU og Grønlands Selvstyre på uddannelsesområdet. I flere end 15 år har DTU uddannet diplomingeniører i arktisk teknologi, hvor en del af uddannelsen foregår i Sisimiut, og aktuelt udvikler DTU en ny diplomingeniøruddannelse i fiskeriteknologi efter samme model.

Arctic DTU bliver organisatorisk forankret på DTU Byg, og etableres med centerleder, sekretariat og base på både DTU Lyngby og Sisimiut Campus. Diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Teknologi drives videre under navnet ARTEK.

Institutdirektør på DTU Byg, Niels-Jørgen Aagaard, glæder sig over, at DTU samler sine aktiviteter i Grønland og Arktis og pointerer, at DTU med det nye center står stærkt til at udbygge og udvikle universitetets aktiviteter i Grønland og resten af Arktis, og på denne bredere basis kan udvikle et arktisk teknisk universitet med rod i Sisimiut, Grønland.

Grønlandsk selvstændighed

Free association: Hvad skal det kunne og hvad koster det?

Mikkel Underlin Østergård, som til dagligt arbejder i Arctic Consensus, blev fornylig kandidat ved Aalborg Universitet med speciale i arktiske studier. Specialet handlede om grønlandsk selvstændighed og mulighederne for en såkaldt "free association". I Sermitsiaq nr. 47, der udkom 24. november, forklarer Mikkel Underlin Østergaard problemstillingen i en mini-kronik, som vi har fået lov at låne.

Af Mikkel Underlin Østergaard

Mikkel Underlin Østergaard.
Den Grønlandske Forfatningskommission arbejder på en forfatning i to tempi; ’det langsomme’ og ’det hurtige’ exit fra Rigsfællesskabet. Det har der været stor opmærksomhed omkring. Men det har været diskuteret meget lidt, hvad der ligger i kommissionens arbejde med at muliggøre en 'free association' aftale. Det er ellers helt afgørende at få diskuteret.

Free association blev introduceret efter afslutningen på 2. verdenskrig, som et led i FNs afkoloniseringsproces. Free association er en aftale mellem to selvstændige stater, typisk en tidligere koloni og en tidligere kolonimagt. Efter aftale varetager den tidligere kolonimagt en række statsfunktioner for den tidligere koloni. Det kan blandt andet være statsborgerskab og udenrigspolitik, men alle opgaver kan principielt være en del af aftalen.

I en free association aftale kan en anden stat løfte en række opgaver i det grønlandske samfund. Det kan blive nødvendigt, hvis befolkningen vælger at stemme for ’det hurtige' exit. Mulighederne ville være mange, da free association dækker over forskellige ordninger - men, som det fremgår af mit kandidatspeciale, betyder det ikke, at der er frit valg på alle hylder. Bestemte muligheder hænger sammen med bestemte begrænsninger.

Free association kombinerer elementer af selvstændighed og integration. Selvstændighed er altså ikke en absolut størrelse - noget man enten har eller ikke har. I stedet er der forskellige måder at være selvstændig på og forskellige måder at bruge selvstændighed på. De valg har betydning for, hvor den formelle suverænitet er placeret. Og den formelle placering af suverænitet, kan være afgørende for af blive en del af internationale organisationer, men ikke nødvendigvis.

Nogle organisationer optager lande, som ikke er fuldt ud selvstændige, men som har ansvar for arbejdsområdet, som organisationen beskæftiger sig med, såsom UNESCO. I andre tilfælde er det ikke nok at have ansvar over konkrete arbejdsområder - her spiller statsborgerskab også ind. Der vil blive lukket af for medlemskab i nogle organisationer, såsom FN, hvis borgerne i den tidligere koloni fortsat har statsborgerskab i den tidligere kolonimagt.

I internationale organisationer er der forskellige krav til medlemskab og derfor er det nødvendigt, at Forfatningskommissionen gør det klart, i hvilke organisationer Grønland ønsker medlemskab.

Herefter skal kravene til medlemskab og hvordan de hænger sammen med en free association aftale undersøges. En situation kan måske opstå, hvor den grønlandske befolkning står med valget om at stille op under eget flag ved OL - eller at have dansk statsborgerskab og ret til fri mobilitet i hele EU.

Det må være en del af Forfatningskommissionens arbejde at afklare, hvor man vil havne, før man præsenterer udkast til forfatningen. Det skal særligt afklares, hvis man anbefaler ’det hurtige’ exit med forventningen om, at man kan få en free association aftale, som både giver frihed og sikkerhed.

Ny fiskeriaftale med EU

Flere torsk og færre rødfisk til Europa

Færre grønlandske rødfisk til EU på
 grund af tilbagegang i bestanden.
Grønland har netop indgået en ny fiskeriaftale med EU. Aftalen danner grundlaget for det europæiske fiskeri ved Grønland i 2018.

Aftalen er den tredje under Fiskeriprotokollen 2016-2020, og betyder, at EU i alt kan fiske 2.100 tons torsk i Østgrønland i 2018.

EU modtager 1.054 tons færre rødfisk på grund af nedadgående rådgivning på både dybhavsrødfisk og pelagiske rødfisk. Herudover modtager EU 1.350 tons færre rejer i Østgrønland, mens bifangstkvoten også er blevet nedsat med 376 tons.

Angående lodde blev EU tilbudt 16.016 tons, hvilket er en nedgang på 3.984 tons i forhold til den indikative mængde. Mængden kan dog ændres i 2018, når der foreligger en opdateret biologisk rådgivning.

Fiskeriaftalen mellem Grønland og EU består dels af en kommercielt baseret fiskeriaftale, dels af Fiskeripartnerskabsaftalen. Den kommercielle del baserer sig på EU-fiskekvoter i grønlandsk farvand, hvorimod Fiskeripartnerskabsaftalen består af bistand til udviklingen af den grønlandske fiskerisektor.

5. december 2017

Kronprinsen åbnede arktisk topmøde

Arctic Economic Council ønsker arktisk frihandelszone

Kronprins Frederik delte ud af sine arktiske
erfaringer. - Man kan kun overleve i Arktis gennem
samarbejde, sagde Kronprinsen.
Interessen var stor, da Udenrigsministeriet i samarbejde med Naalakkersuisut, Det Færøske Landsstyre og Arctic Economic Council fredag havde inviteret til en såkaldt "high-level" konference om FN's bæredygtighedsmål i en arktisk sammenhæng. Konferencen havde specielt fokus på, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udviklingen.

Godt 250 direktører, diplomater, politikere og pressefolk var forsamlet i Eigtveds Pakhus til konferencen, der blev åbnet af Kronprins Frederik, der i sin åbningstale tog udgangspunkt i sin lange slædetur rundt om Nordøstgrønland i 2000:

- Her kan man kun overleve ved at samarbejde - og derfor er jeg også glad for at åbne denne konference.

Kronprins Frederik ser både udfordringer og muligheder i fremtiden:

- Vi kan ikke fortsætte, som vi plejer. Mine damer og herrer, fra regeringer, fra civilsamfundet og den private sektor har vi alle i dag en chance for at dele vores tanker og ideer, så vi kan udvikle os i den rigtige retning sammen, lod opfordringen fra Kronprinsen.

I forbindelse med åbingen talte Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug, Suka K. Frederiksen og understregede vigtigheden af at forbinde de lokale behov i Grønland med de globale bæredygtighedsmål. Dette gælder ligeledes den værdsatte internationale forskning, som foregår i Grønland, men som i højere grad kan gøres relevant for lokalbefolkningen:

- Det er for eksempel nyttigt for fangere at høre om tendenserne for dyrene og det territorium, de bevæger sig i. Men ikke alle forstår videnskabeligt sprog eller formålet med forskningen. Vi har et ansvar for at oversætte data og gøre det relevant for lokalbefolkningen sagde Frederiksen.

Det er første gang,, at Arctic Economic Council, der blev stiftet for fire år siden, er medarrangør af en konference i Kongeriget Danmark. Rådet er ved at komme godt i gang med arbejdet som erhvervslivets stemme i Arktis.

Formanden for Arctic Economic Council, den finske isbryderdirektør Tero Rauvaste, deltog i en af paneldebatterne og slog fast, at erhvervslivet gerne bidrager til en bæredygtig udvikling i Arktis. Vauraste udpegede FN's mål for infrastruktur, industri og innovation som de vigtigste for en bæredygtig udvikling og advarede mod den øgede protektionisme og tekniske handelshindringer:

- Finske isbrydere kan for eksempel ikke operere i Canada på grund af forskellige krav til førstehjælpsberedskab, nævnte isbryderdirektøren som et konkret eksempel på problemerne med tekniske handelshindringer.

- Ideen om Arktis som en frihandelszone bliver mere og mere relevant. Det er en kongstanke for AEC. Kan vi afskaffe handelshindringerne og styrke infrastruktur og internet, kan vi komme langt i Arktis, lød det fra formanden for Arctic Economic Council.
Kronprins Frederik hyggede sig i det arktiske selskab
flankeret af  Naalakkersuisoq Suka Frederiksen
 og udenrigsminister Anders Samuelsen.
Formanden for Arctic Economic Council, finske Tero Vauraste,
 advarede mod protektionisme og opfordrede til en arktisk frihandelszone.
Konferencen samlede hele den arktiske top: Flere end
 250 direktører, diplomater, politikere og pressefolk.
Fra eftermiddagens paneldebat: direktør Sturla Henriksen, den
norske skibsrederforening, direktør Alexander Shestakov, WWF's arktiske
program og direktør Reinert Davidsen, Tele-Post.
Konferencen blev styret af journalist og forfatter Martin Breum (tv),
der i øvrigt også er medlem af Arctic Business Network.

Historisk fiskeriaftale

Enighed om fiskeriet i det arktiske ocean

Udenrigsminister Anders Samuelsen glæder
 sig over historisk aftale om fiskeriet i Arktis.
En international aftale om fiskeri i Arktis blev i sidste uge forhandlet på plads i Washington DC. Aftalen skal forhindre ureguleret fiskeri i det centrale arktiske ocean, som er et område på størrelse med Middelhavet (cirka 2,8 millioner kvadratkilometer).

Aftalen er forhandlet mellem de arktiske kyststater - Canada, Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland, Norge, Rusland og USA - og fem større fiskerinationer/parter - EU, Island, Japan, Kina og Sydkorea.

Der udestår fortsat et teknisk og juridisk arbejde, før aftalen kan underskrives af parterne. 

- Med denne aftale viser vi hele verden, at vi kan blive enige om at indføre regler, inden fiskeri er gået i gang, og inden en eventuel uoprettelig skade er sket på fiskebestandene. Det er rettidig omhu. Jeg er glad for, at aftalen tager højde for de arktiske kyststaters særlige interesser i området. Der har været et godt og konstruktivt samarbejde mellem Grønland, Færøerne og Danmark undervejs i forhandlingerne. Aftalen er endnu et eksempel på, at det konstruktive internationale samarbejde om Arktis giver konkrete resultater, siger udenrigminister Anders Samuelsen.

Med den juridisk bindende aftale forpligtiger parterne sig til ikke at fiske i området, før der er bedre viden om fiskebestandene. Som et led i aftalen etableres der derfor et fælles videnskabeligt forsknings- og monitoreringsprogram.

Aftalen mellem kystliniestaterne og de øvrige parter kommer ni år efter, at Canada, USA, Norge, Rusland og Kongeriget Danmark tiltrådte Ilulissat-deklarationen, som er et samarbejde mellem landene, der støder op til det arktiske ocean. et er allerede nu bebudet, at Ilulissat-deklarationen skal fejres, når den næste år fylder 10 år:

"Regeringen vil bruge 10-året for Ilulissat-erklæringen til at markere de politiske forpligtelser og udvide det praktiske samarbejde om fælles interesser ud fra ønsket om, at Arktis fortsat er kendetegnet af lavspænding og konstruktivt samarbejde", hed det, da den danske regering tidligere på året præsenterede sin udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi i juni.

Satellitter til isovervågning

Millioner til isovervågning

Sentinel 1-satellitterne er hjørnesten i isovervågningen.
De kan se gennem både skyer, tåge og mørke. Foto: ESA
Nu går DMI, Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og Harnvig Arctic & Maritime sammen for at gøre sejlads i de isfyldte farvande mere sikker og effektiv ved at levere hyppigere og mere detaljerede iskort. Innovationsfonden investerer 5 millioner kroner. i projektet.

DMI flyttede for nylig den grønlandske isovervågning fra Narsarsuaq til København, fordi satellitter gør det muligt at lave bedre overvågning og iskort end den hidtidige helikoptermetode. Men nu skal systemet forbedres med en millioninvestering.

DMI udsteder løbende iskort for udvalgte grønlandske farvande, men nye teknologiske muligheder og satellitdata åbner nu for både bedre og hyppigere isinformationer til brugerne for større områder end i dag. På sigt er ambitionen, at det skal blive verdens bedste istjeneste. Med en investering fra Innovationsfonden vil partnerne i projektet ASIP nu udnytte de enorme mænger data, som blandt andet er frit tilgængelige fra EU's Sentinel-satellitter.

 Satellitdataene skal kombineres ved brug af de nyeste metoder indenfor billedbehandling, hvor kunstig intelligens træner sig selv til at genkende is i satellitbilleder og dermed til at levere et første bud på et iskort.

- I projektet kombinerer vi forskellige typer information fra satellitter, som analyseres via en avanceret billedbehandling. Den nye metode kan levere oplysninger om havisen op til fire gange dagligt for det samme område. Det imødekommer de øgede behov hos et stigende antal brugere. Med pengene fra Innovationsfonden tager vi hul på en ny æra i is-kortlægningen, siger DMI's Matilde Brandt Kreiner, projektleder for ASIP-projektet.

De hyppigere og mere præcise oplysninger om isen bidrager ikke blot til større sejladssikkerhed. De giver også mulighed for bedre ruteplanlægning. Det reducerer udgifterne til og forbruget af brændstof, som igen gavner miljøet, men også Grønlands forsyningssikkerhed, import og eksport. Målet er, at de automatiske iskort og isprognoser bliver frit tilgængelige fra DMI, og at avancerede brugere kan købe udvidede og særligt tilpassede isprodukter.

 Det er planen, at udvalgte brugere kan få lov at teste de nye iskort fra sommeren 2019.

Ny erhvervsmedarbejder i Maniitsoq

Skal bygge bro mellem erhvervslivet og folkeskolen

Steffen Pedersen glæder sig til arbejdet.
Efter længere tid uden bemanding på Arctic Circle Business-kontoret i Maniitsoq er posten blevet besat med Steffen H. Petersen.

Det gør det muligt for borgere og virksomheder at henvende sig personligt til det lokale erhvervssamarbejde. Den nye medarbejder ser frem til det jobbet:

- Jeg glæder mig til at samarbejde med virksomheder samt rådgivning af nye iværksættere, siger Petersen.

Han har kontor i Qeqqata Kommunia Maniitsoq hvor han kan træffes på telefon 863500 eller E-mail: steffen@acb.gl

Steffen Petersen er i gang med at besøge virksomhederne i Maniitsoq for at høre erhvervslivets og turismeaktørernes udfordringer samtidig med at søge efter samarbejdsmuligheder på tværs af brancher. Derudover bliver Steffen en del af samarbejdet mellem folkeskolen og virksomhederne i Maniitsoq hvor målet er et bedre sammenhold og samarbejde til gavn for elevernes fremtidige karrierevalg.

30. november 2017

Fremtidens klynger og netværk

Fokus på det danske erhvervsfremmesystem


Claus Falk forudser færre netværk i fremtiden.
Det kommer til at gå ud over de netværk,
hvor det er gratis at deltage.
Der bliver færre klynger og netværk i fremtiden. Det forudser Claus Falk, der er formand for BrainsBusiness (Danmarks IKT-klynge).

Claus Falk var tirsdag oplægsholder på et medlemsmøde arrangeret af Arctic Business Network og Arctic Education Network i Aalborg.

Claus Falk bygger sin spådom på, at erhvervsminister Brian Mikkelsen har igangsat et udredningsarbejde for at forenkle det danske erhvervsfremmesystem.

- Her er de mange netværk og klynger en oplagt mulighed, mener Claus Falk.

- Det er typisk begyndt med et fødevarenetværk. Så har man lavet et netværk for virksomheder, der arbejder med kød. Derefter er der kommet et særligt netværk for dem, der arbejder med svinekød - og måske er der så kommet et særligt netværk for bacon, nævnte Falk som et eksempel på, hvordan netværk og klynger er spiret frem på den danske erhvervsarena de seneste år.

Calus Falk tror, at de netværk, som vil overleve, er de netværk, hvor medlemmerne selv betaler for deltagelsen - som for eksempel Arctic Business Network - og så de netværk, hvor medlemmerne oplever, at de får noget for pengene. Det kan for eksempel være i kraft af samarbejder, nye kunder, nye teknologi og nye markeder.

Efter Claus Falks oplæg var der en livlig debat, der især handlede om samspillet mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. Her rettede Claus Falk en skarp kritik af dimensioneringsreglerne, hvor læreanstalterne skal forsøge at tilpasse udbuddet af studiepladser til behov.

- Det kan muligvis lade sig gøre på et område som landskabsarkitekter, hvor behovet har været rimeligt konstant siden 1700-tallet, men på mange IKT-områder svinger behovet altså voldsomt fra år til år, forklarede Claus Falk.
Der var livlig debat på årets sidste ABN-møde.

Ny generalkonsul

Island og Grønland har meget til fælles

Skafti Jónsson foran det islandske generalkonsulat
i Nuuk. Foto: Generalkonsulatet
1. november tiltrådte Skafti Jónsson som islandsk generalkonsul i Nuuk. Posten som generalkonsul for Island er den eneste diplomatiske post i Grønland, som er bemandet med en professionel diplomat.

Skafti Jónsson har stor erfaring i udenrigstjenesten. Senest har han været kulturchef i udenrigsministeriet i Island. Før det arbejdede han i Islandske ambassader i Norge, Malawi og USA. I 2014 og 2015 havde han orlov fra ministeriet og arbejde i Palæstina for FN.

- Jobbet i Grønland ligner ikke de andre poster, jeg har haft. Forholdene i Island og Grønland ligner meget hinanden og vi har mange ting til fælles. Der er store muligheder for at videreudvikle det samarbejde på for en lang række områder, som min forgænger har startet, siger Skafti Jónsson til Nuuk Ugeavis.

Skafti Jónsson afløser Pétur Ásgeirsson, Islands generalkonsul i Grønland i fire år, der nu er flyttet til Canada som Islands ambassadør i Ottawa.