24. november 2017

Hurtigere internet

Nye produkter på vej

Nuuk vil i den kommende tid opleve hurtigere internet.
Det grønlandske internet nævnes ofte som en hindring for erhvervsudviklingen på verdens største ø, men nu skulle der være forbedringer på vej, skriver Tele-Post i en pressemeddelelse.

Virksomheden vil i december 2017 lancere nye internetprodukter følgende steder: Nanortalik, Narsaq, Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Kangerlussuaq, Kangaatsiaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Ilulissat og Uummannaq.

Derfor vil kunderne opleve  hurtigere hastigheder og få mere internet for pengene.

 - Det her er rigtig spændende for os og for vores kunder. Vi glæder os til at præsentere de nye produkters indhold og priser til december. Fra Tele-Post tager vi et stort ansvar for at være med til at løfte den digitale udvikling og give kunderne helt nye muligheder inden jul, fortæller administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen.

Som en del af forberedelserne til dette vil Tele-Post i tiden op til lanceringen foretage en række tests af de systemer, som skal levere de nye internetprodukter. Det betyder, at mange kunder i Nuuk og Qaqortoq vil opleve hurtigere hastigheder. Men træerne vokser ikke ind i himlen, for dette vil normalisere sig igen, når testene er færdige, skriver Tele-Post.

Nye brandbiler

Stort anlægsbudget, men få nye tiltag

Kommuneqarfik Sermersooq vil bruge to
millioner på nye brandbiler i 2018. Fotoet stammer
fra en mindehøjtidelighed i Nuuk efter 11. september 2001.
Selv om Kommuneqarfik Sermersooq budgetterer med 227 millioner til anlæg i det netop vedtagne budget for 2018, betyder det ikke, at der kommer til at ske meget nyt på anlægsfronten i den grønlandske hovedstadskommune.

Størstedelen af pengene går til færdiggørelse af projekter, der er sat i gang tidligere i år. 

Vejanlægget og broen til den nye havn på Admiralitetsøerne koster næste år 55 millioner kroner, de nye boliger på Tuujuk bliver der i 2018 brugt 90 millioner kroner på, og plejehjemmet i Paamiut lægger beslag på 36 millioner kroner i anlægsbudgettet for 2018.

 Der samme gør sig gældende med en lang række mindre projekter som en kunstgræsbane i Tasiilaq, renovering af kulturhuset i Kuummiut og anlægsinvesteringerne i bygderne.

 Vi har i de seneste år sat gang i en lang række meget nødvendige anlægsprojekter. Det betyder selvfølgelig, at vi må være mere mådeholdende i år. Til gengæld vil vores udviklingsselskab Nuuk City Development sætte anlægsprojekter i gang, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup.

Samtidig er der dog blevet plads til enkelte nye tiltag. For eksempel bliver Agn- og Vodbinderværkstedet i Paamiut renoveret og udvidet til glæde for byens fangere og fiskere. Værkstedet får nu mandskabslokale, bad, plads til skindindhandling og frysefaciliteter. Den samlede pris bliver 1,4 millioner kroner. I Nuuk får daginstitutionerne Annersuaq og Uiloq nye barnevognsskure. Den samlede pris for det er 1,2 millioner kroner.

Blandt de nye tiltag er også 2 millioner kroner til nye brandbiler og 2,6 millioner kroner til nyt entreprenørudstyr, som blandt andet skal bruges til snerydning.

22. november 2017

Danske virksomheder er ikke dygtige nok

Greenland Conference havde international bevågenhed

Greenland Conference, der blev gennemført tirsdag
 i København, bød på flere paneldebatter. Foto: ACRM
Interessen er stor for de kommende nye grønlandske lufthavne. Det kom tydeligt frem, da ABN's samarbejdsnetværk, Arctic Cluster of Raw Materials, tirsdag  holdt den årlige Greenland Conference, der byder på nyt inden for både råstofudvinding og store anlægsprojekter i Grønland.

En afstemning blandt deltagerne viste, at lufthavnene, Siorarsiorfik og udbygning af Grønlands digitale infrastruktur er de områder, som Grønland bør prioritere højest - efter konferencedeltagernes mening.

- Men selv om fokus især var på infrastrukturen, blev der nu også budt på interessante oplæg om råstofferne, fortæller Helle Rathke Andersen, der repræsenterede Arctic Business Network.

- Departementschef Jørgen Hammeken Holm mener, at danske virksomheder hverken er hurtige eller dygtige nok, så de selv er ude om, at Naalakkersuisut har vendt sig mod Kina, Canada og Australien.

Jørgen Hammeken Holm opfordrede derfor danske virksomheder til at indgå partnerskaber med erfarne virksomheder fra lande med minedriftserfaring. Departementschefen understregede også, at Grønland er betydeligt bedre end sit rygte:

- Vi har blandt andet skåret sagsbehandlingstiderne væsentligt ned, og vi har har mindsket kapitalkravene, fortalte Hammeken Holm.

Jørgen Hammeken Holm fik opbakning fra blandt andre direktør Hans Jensen fra Dundas Titanium, der opfordrede til,  at alle bestræber sig på at ændre opfattelsen af Grønland som for hårdt, for koldt og med manglende infrastruktur.

- For det passer ikke. Især skal politikerne være forsigtige med deres udmeldinger, rygter skaber usikkerhed og det skræmmer investorer væk, pointerede Jensen.

- Det var en spændende og velgennemført konference, siger Helle Rathke Andersen, der især hæfter sig ved den internationale interesse for Greenland Conference:

- Der var repræsentanter fra 20 forskellige landes ambassader blandt de cirka 180 deltagere.

Fotos, video og præsentationer kan ses på Arctic Cluster of Raw Materials hjemmeside.

Helikopterperspektiv

Overblik over det grønlandske erhvervslandskab

Ny udgave af erhvervsmagasin giver et solidt
overblik over grønlandske erhvervsforhold.
Det går godt, og der er gang i det grønlandske erhvervsliv.

Det kan man læse meget mere om i dette års udgave af magasinet Grønland: "Grønlands Erhvervsliv - investeringer og udvikling i den arktiske region", der udgives af forlaget Up Front Greenland i samarbejde med Grønlands Erhverv.

Magasinet giver et helikopterview hen over det grønlandske hvervslandskab lige fra den mindste iværksætter til de store selvstyre-selskaber og er derfor en god introduktion til det grønlandske erhvervsliv og grønlandske erhvervsforhold.

Her kan man blandt andet også læse om planerne for byudvikling i den grønlandske hovedstad og den nye havn i Nuuk, ligesom magasinet byder på en status på den grønlandske mineralefterforskning.

Magasinet er gratis og kan læses via dette link: "Grønlands Erhvervsliv - investeringer og udvikling i den arktiske region"

Mindre bureaukrati

Grønlandske virksomheder i CVR

GER lukker og slukker til nytår.
Til nytår lukker det særlige grønlandske virksomhedsregister GER. Samtidig bliver det danske Centrale Virksomhedsregister (CVR) udvidet med oplysninger om grønlandske virksomheder og grønlandske offentlige myndigheder.

Efter 1. januar 2018 vil samtlige grønlandske produktionsenheder, virksomhedsdeltagere med videre være registreret i CVR på på linje med tilsvarende danske virksomheder. Det bliver samtidigt muligt at finde virksomhedsoplysninger på grønlandsk på samme måde, som CVR i dag kan bruges på engelsk.  De grønlandske virksomheder vil få deres egen grønlandsk-sprogede selvbetjeningsløsning på virk.dk, hvor der kan registreres enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, partsrederier, fonde og foreninger.

De grønlandske kapitalselskaber er allerede i dag - udover at være registreret i GER - også registeret i CVR med et såkaldt registreringsnummer. Selskaberne vil fra januar 2018 få et CVR-nummer, som vil blive offentliggjort i CVR på Virk, men herudover vil offentliggørelsen af grønlandske kapitalselskaber ikke ændre sig.

Baggrunden for sammenlægningen af de to registre findes i rapporten ”Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark” fra 2015. En af rapportens 12 anbefalinger gik på, at Danmark og Grønland i højere grad bør samarbejde om virksomhedsregistrering med det formål at give grønlandske virksomheder mulighed for at indberette og kommunikere digitalt.

GER indeholder i dag ca. 6000 aktive juridiske enheder, hvoraf godt halvdelen er enkeltmandsvirksomheder, og ca. 1000 er kapitalselskaber. De resterende er registreret med en række andre virksomhedsformer – fra interessentskaber, kommanditselskaber og fonde til hjemmestyreenheder. Enhederne er registreret i GER med et GER-nummer, og det er disse, der nu skal have et CVR-nummer.

CVR bliver udvidet med enkelte nye virksomhedsformer, som er særegne for Grønland, blandt andet virksomhedsformen ”Hjemmestyreenhed.” Der bliver ikke foretaget ændringer i registreringsløsningerne for danske virksomheder og selskaber.

Se også ABN-formand Poul Hededals kommentar til erhvervsrapporten fra 2015.

21. november 2017

Ny grønlandsk alkohollov

Politikerne strammer grebet om alkoholen

Fremover vil en udstilling som denne i Alsace
 ikke være tilladt i Grønland.
Mandag vedtog Inatsisartut en ny og strammere spirituslovgivning i Grønland. Her er hovedpunkterne i den ny lov:

- Alkoholholdige drikke over 2,25 % skal være afskærmet fra andre varer i butikken.

- Markedsføring af alkoholholdige drikke er ikke længere tilladt. Dog må virksomheders firmanavn og logo vises ved sponsorering.

- Salg af alkoholholdige drikke må finde sted: Mandag til fredag fra kl. 09.00-18.00. Lørdag fra kl. 10.00-14.00. Salg af alkoholholdige drikke må ikke finde sted søn- og helligdage.

- Udskænkning af alkoholholdige drikke må finde sted: Mandag til torsdag fra kl. 12.00-24.00. Fredag og lørdag fra kl. 12.00-03.00. På søn- og helligdage fra kl. 12.00-24.00. Herudover vil der være lukket for udskænkning juleaften og 1. juledag, og åbent fra kl. 12.00-03.00 nytårsaften og 2. juledag.

- Det vil fortsat ikke være tilladt at sælge eller udskænke alkohol til synligt berusede personer eller personer under 18 år. Personer under 18 år, undtaget butikselever og elever i tjenerfaget, må som ansatte ikke sælge eller udskænke alkohol. Unge under 18 år må fortsat ikke være på udskænkningssteder efter kl. 20.00 uden en myndig person, der har et særligt ansvar for den unge.

- Ansatte som sælger eller udskænker alkohol skal have deltaget i et kursus i ansvarligt salg og udskænkning af alkohol som Naalakkersuisut tilbyder. Der er krav om, at alle offentlige og private institutioner skal udarbejde en alkoholpolitik. Alle som søger om en alkoholbevilling skal udarbejde en alkoholpolitik for deres salgs- eller udskænkningssted.

- Det vil ikke længere være muligt at købe alkoholholdige drikke i forbindelse med mad ud af huset. 

- Alt salg og udskænkning kræver fortsat en alkoholbevilling. Man skal fortsat ansøge kommunalbestyrelsen om en alkoholbevilling. Kommunalbestyrelsen kan udstede alkoholbevillinger efter høring fra politiet bygdebestyrelsen, kommunalforvaltningen indenfor børn og unge samt kommunalforvaltningen indenfor sundhed og forebyggelse. Alkoholbevillinger udstedes for et tidsrum af 3 år.

- Ved lejlighedsbevillinger, som er en alkoholbevilling til enkeltstående offentlige arrangementer f.eks. koncerter, må der ikke udskænkes alkoholholdige drikke over 16 %. Ved lejlighedsbevillinger må udskænkningen finde sted fra kl. 12.00 – 24.00, dog med mulighed for udvidelse til kl. 03.00 om fredagen og lørdagen.

- Der er mulighed for søge særlige ”turistbevillinger” til udskænkning af alkohol ved turistaktiviteter uden for beboede områder.

Vedtagelsen skete på trods af massive protester fra erhvervslivet. Blandt andet har Grønlands Erhverv anført, at man ikke mener,at alkoholmisbrug forebygges gennem forbud mod markedsføring og begrænset synlighed og tilgængelighed i forretningerne. Man har blandt andet henvist til Sverige, hvor alkoholsalget gennem de seneste år er steget, på trods af lignende regler.

Strandet i Arktis

Flyuheld over Nuuk koster kassen

Et Air France-fly af typen A-380 har nu i to måneder
været strandet i Goose Bay i det østlige Canada efter et
 uheld over Nuuk. Foto: Air France
Det har kostet Air France et større millionbeløb, da et af selskabets Airbus 380-fly 30. september fik motorhavari over Nuuk og blev tvunget til en nødlanding i den canadiske militærlufthavn i Goose Bay.

Det franske flyselskab fik hurtigt sendt passagerne videre med andre flyselskaber, men Airbus 380'eren - verdens største passagerfly - står fortsat i Goose Bay og venter på en ny motor.

Luftfartssitet Check-In anslår, at det koster cirka 11 milloner kroner om måneden i leasing-omkostninger at have flyet holdende i Goose Bay, så foreløbigt har uheldet kostet  22 millioner kroner alene i finansielle omkostninger. Hertil kommer så reparationsomkostningerne. Ny-prisen på en A-280 er 2,7 milliarder kroner.

Det forventes nu, at et Antonov An-124 fragtfly den 24. november vil transportere en erstatningsmotor fra Paris til Goose Bay, og denne motor vil derefter blive påmonteret den store A380´er. Hvornår den 4.260 kilometer lange flyvning tilbage til Paris kan finde sted, er der endnu ikke informationer om.

Der var tale om et voldsomt motorhavari, hvor den ene af flyets fire motorer bogstaveligt talt faldt fra hinanden i luften over Nuuk. Da havariet skete i det danske kongeriges luftrum, var det egentlig meningen, at den danske havarikommission skulle have undersøgt uheldet, men Havarikommissionen har netop oplyst, at man har overdraget undersøgelserne til den franske havarikommission.

16. november 2017

Netværk – ka’ det nøtt’?

Netværksmøde med fokus på netværk

Claus Falk holder oplæg i ABN.
Er det danske erhvervsfremmesystem spild af tid og penge? Er klynger af netværk spild af tid og penge? Får vi i det hele taget noget ud af netværk? Er der for mange netværk i Danmark?

Det er nogle af spørgmålene, som er på dagsordenen, når Arctic Business Network  den 29. november inviterer til årets sidste netværksmøde, hvor formanden for BrainsBusiness (Danmarks IKT-klynge), Claus Falk, vil holde et oplæg.

Claus Falk satte for nylig spørgsmålstegn ved det danske erhvervsfremmesystem i en kronik i Nordjyske Stiftstidende. Samtidig gjorde han det klart, at de bedst fungerende netværk er dem, som er finansieret af medlemmerne selv – som for eksempel Arctic Business Network.

På netværksmødet vil Claus Falk uddybe sine synspunkter og lægge op til en spændende debat om netværkenes rolle i det danske erhvervsfremmesystem.

Brainsbusiness (Danmarks IKT-klynge) er med sine 150 medlemmer et af Danmarks mest succesfulde netværk.

Mødet arrangeres i samarbejde med Arctic Education Network og finder sted i Det Arktiske Hus, Vesterbro 79, Aalborg onsdag den 29. november kl. 16.00 til 18.00. På mødet bliver der også lejlighed til at hilse på den nye netværksledelse, og ABN’s program for 2018 vil blive præsenteret.

Efter debatten er der en forfriskning og selvfølgelig en mulighed for at netværke…

Tilmelding på contact@arcticbusinessnetwork.com.

Arbejdsgruppe ser på vej

Måske er vejen på vej...

Borgmester Malik Berthelsen er
utilfreds med Naalakkersuisut.
For nylig var Qeqqata Kommunias borgmester Malik Berthelsen ude med riven efter Naalakkersuisut, som han mener blokerer for, at kommunen kan komme i gang med at bygge en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

Nu ser det ud til, at der kommer skred i projektet. Borgmesteren har netop indgået aftale med Naalakkersuisoq Erik Jensen om, at der skal nedsættes en fælles arbejdsgruppe, der skal se nærmere på det ambitiøse projekt, oplyser Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Det forventes at arbejdsgruppen inden 1. april 2018 skal fremkomme med en rapport til Naalakkersuisut og Kommunalbestyrelsen.

Det konkrete ønske omkring vejprojektet er fra Qeqqata Kommunia motiveret af ønsket om at skabe turismeudvikling, samt bedre mulighed for erhvervsudvikling og transportmuligheder i Qeqqata Kommunia.

Reje-leksikon

Trivial Pursuit-viden om rejer

Rejer er en populær grønlandsk eksportvare.
Foto: Wikipedia
Rejer er rygraden i den grønlandske eksport og en vigtig del af sortimentet hos Royal Greenland. Derfor er folkene i den store grønlandske fiskekoncern også specialister på det lille skaldyr, som er så velsmagende.

I Royal Greenlands ugentlige nyhedsbrev deler virksomhedens rejespecialister ud af deres viden, og man kan blandt andet læse følgende:

- Royal Greenlands rejer har det latinske navn Pandalus borealis og kaldes også koldtvandsrejer.

- Man skelner mellem koldtvandsrejer og varmtvandsrejer. Koldtvandsrejer fanges på de nordlige breddegrader, mens vi oftest kender varmtvandsrejer fra Asien.

- I det kolde vand vokser rejerne meget langsomt og er ofte 6-7 år gamle, inden de fanges.

- Til sammenligning er varmtvandsrejer 7-12 måneder om at opnå deres store størrelse

- Koldtvandsrejer fødes som hanner, men når de er 3-4 år gamle skifter de køn og lever resten af livet som hunner

- Koldtvandsrejer lever på 20-1.400 meters dybde og foretrækker, som navnet antyder, koldt vand.