15. februar 2018

Flere gæstearbejdere til Royal Greenland

Både sæsonarbejdere og fastansatte

Royal Greenland har god erfaring med
 kinesiske gæstearbejdere. Her hygger kineserne sig med
 grønlandske kolleger i kantinen i Maniitsoq.
Foto: Royal Greenland
Royal Greenland venter i øjeblikket på godkendelse til opholds-og arbejdstilladelse til i alt 27 nye medarbejdere fra udlandet. De nye udenlandske medarbejdere skal arbejde på Royal Greenlands fabrikker i Tasiusaq, Ilulissat, Sisimiut og Maniitsoq. De 27, hvoraf de 18 er fra Kina og ni fra Filippinerne, kommer til Grønland i april, fortæller Royal Greenland på sin hjemmeside.

 - Vi henter arbejdskraft fra udlandet, fordi vi ikke kan skaffe nok stabil lokal arbejdskraft fra Grønland, siger Koncern HR Chef i Royal Greenland, Søren Olsen Damgaard, der også siger, at Royal Greenland nu venter på arbejds-og opholdstilladelser til de nye medarbejdere.

- Vi har fået en godkendelse fra Avannaata Kommune og Qeqqata Kommunea til at hente udenlandsk arbejdskraft på 27 personer. Vi venter nu på godkendelse fra Udlændingestyrelsen på arbejds- og opholdstilladelse til vore nye medarbejdere.

De nye medarbejdere skal arbejde på fabrikkerne i Tasiusaq, Ilulissat, Sisimiut og Maniitsoq. 13 af de nye medarbejdere skal arbejde i højsæsonen 2018, imens 14 af de nye medarbejdere skal blive i Grønland og arbejde i to år.

- Fire filippinere der skal arbejde i Royal Greenlands anlæg i Tasiusaq, skal fastansættes på to års kontrakter. Det sammen skal fem fra Kina og fem fra Filippinerne der skal arbejde i Ilulissat. Resten på fem fra Kina der skal arbejde i Sisimiut, og otte fra Kina der skal arbejde i Maniitsoq, skal arbejde i højsæsonen fra april til december 2018, siger Søren Olsen Damgaard.

Men, det er ikke kun fra udlandet at Royal Greenland skal hente arbejdskraft til de nævnte fabrikker. - Vi skal finde så mange nye medarbejdere som muligt fra det øvrige Grønland, hvoraf de fem skal arbejde i Sisimiut og fem i Maniitsoq i højsæsonen fra april til december 2018, siger Søren Olsen Damgaard, og fortsætter:

 - Udover de to nævnte byer får vi ligeledes behov for at ansætte rigtigt mange sæsonarbejdere fra Grønland til andre fabrikker i den kommende sæson. Blandt andet vil vi gøre en større indsats for at finde mange ledige potentielle medarbejdere fra Tasiilaq og øvrige Østkysten.

 Royal Greenland har i forvejen ansat 36 kinesiske medarbejdere der arbejder på fabrikkerne i Maniitsoq, Ilulissat og Uummannaq. De 36 der ankom i foråret 2017 er alle ansat på toårige kontrakter.

Færøsk økonomi boomer

Færøerne slår Danmark på BNP

Fart på den færøske økonomi. Foto: Wikipedia
Der er gang i økonomien på Færøerne. Faktisk går det så godt, at det færøske BNP pr indbygger er højere end det danske.

Det fortæller Rigsombudsmanden på Færøerne i sin seneste indberetning til Statsministeriet. Rigsombudsmand Lene Moyell Johansen skriver blandt andet:

"Efter flere år med markant vækst på Færøerne er BNP pr. indbygger nu over 370.000 kr. og dermed højere end i Danmark." Det danske BNP var i 2016 på godt 320.000 kroner pr indbygger.

Lene Moyell Johansen konstaterer:

"Færøerne har for femte år i træk markant økonomisk fremgang. Væksten har især været drevet af stigende eksport af fiskeprodukter. Ledigheden er aktuelt meget lav. Der ventes et betydeligt offentligt overskud i 2017". Det er gode takter, men slangen lurer i paradiset, mener Rigsombudsmanden:

"Der er fortsat udsigt til et øget offentligt udgiftspres de kommende mange år, hvor antallet af ældre vil stige mærkbart. Landsstyret er bevidst om udfordringen og har (...)udarbejdet et forslag til en pensionsreform, der vil bidrage til en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed.”

12. februar 2018

Store forretningsmuligheder i Arktis

Bioøkonomi og den kreative sektor som arktiske vækstområder

Formanden for Arktisk Økonomisk Råd,
Tero Vauraste, glæder sig over ny rapport.
Der er store forretningsmuligheder i Arktis. Det fastslår Dagfinn Høybråten, generalsekretær i Nordisk Ministerråd, efter at rådet i samarbejde med Arktisk Økonomisk Råd har offentliggjort en større analyse af forretningsmulighederne i Arktis.

Analysen består af fire rapporter, der undersøger mulighederne for både iværksættere og etablerede virksomheder inden for områderne bioøkonomi, kreativ og kulturel industri, iværksætteri og innovation samt OPP. Især inden for bioøkonomien og den kreativ/kulturelle industri synes der at være store muligheder, påpeger Høybråten.

"The Arctic Business Analysis" er lavet for at højne og kvalificere kendskabet til det arktiske forretningsmiljø Målet er både at støtte eksisterende virksomheder og skabe muligheder for nye.

- Rapporten er tænkt som en guideline, der både undersøger, hvad der virker og hvilke hindringer, der er for handel i Arktis, siger Tero Vauraste fra Finland, der er formand for Arktisk Økonomisk Råd.

Vauraste mener, at den nye rapport er et vigtigt redskab for at sikre fortsat økonomisk og forretningsmæssig udvikling i Arktis.

Rapportens fire dele kan downloades fra Arctic Economic Councils hjemmeside.

Ny eksportmulighed: Tugtupit

Internationale eksperter begejstret for tugtupit

Internationale eksperter spår tugtupit
store muligheder. Foto: Wikipedia
Den grønlandske halvædelsten, Tugtupit, vakte forrige uge begejstring på den internationale smykkestensmesse, Tucson Gem Shows, der blev gennemført i Tucson, USA.

Fra Grønland deltog tre deltagere, der fik set på mange forskellige mineraler og smykkesten, både i rå og sleben form. På smykkestensmessen er der god mulighed for at se smykkesten i forskellige kvaliteter, og repræsentanterne fik derigennem et indtryk af de forskellige prisniveauer. Repræsentanterne fik også set fantastisk flotte krystaller samt udstyr til smykkestensproduktion. Generelt har smykkestensmessen været kilde til en masse inspiration.

Nuummi Ujaqqerituut Peqatigiiffiat og Foreningen af 16. August havde medbragt eksempler på slebne smykkesten af tugtupit i høj kvalitet. De facetslebne smykkesten af tugtupit er slebet af forskellige lokale slibere i Grønland. De halvgennemsigtige til gennemsigtige smykkesten af tugtupit blev vist til mulige købere samt til eksperter i forskellige internationale smykkestensorganisationer.

De internationale eksperter i smykkesten er alle begejstrede over at se tugtupit af en kvalitet, som er velegnet til facetslibning. En stor del af baggrunden for eksperternes begejstring skyldes den høje standard af facetslibning, som de lokale grønlandske slibere har udført.

Eksperterne spår den gennemsigtige tugtupit en stor international fremtid i lighed med andre internationalt eftertragtede smykkesten. Interessen for den gennemsigtige til halvgennemsigtige tugtupit vil samtidig kunne forøge interessen for den ikke gennemsigtige tugtupit, der i mange år er blevet produceret som smykkesten her i Grønland.

Før højkvalitets tugtupit får sit internationale gennembrud forudsætter det dog, at der laves et stort stykke forarbejde. Dette omfatter blandt andet en ressourcemæssig undersøgelse af tugtupit samt en stor markedsføringsindsats.

 Når de tre deltagere er vendt hjem fra deres rejse venter skrivebordsarbejdet. Rejsen skal munde ud i en rapport, hvor de deler deres viden fra smykkestensmessen med andre småskala rettighedshavere. Rapporten vil blive gjort tilgængelig for alle, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Tugtupit findes i det sydlige Grønland. Desuden er der forekomster i Quebec og på Kola-halvøen.

6. februar 2018

SAR-aftale forlænget

Fortsat redningshelikoptere i Grønland

Forsvaret kan fortsat råde over S-61 til SAR.
Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Air Greenland har forlænget det nuværende SAR- helikopterberedskab i Grønland til den 31. december 2018. Dermed råder Arktisk Kommando også over SAR-helikopteren i 2018.

- Arktisk Kommando har et godt og positivt samarbejde med Air Greenland om helikopterberedskabet i Grønland. Dette kom bl.a. til udtryk under redningsindsatsen i forbindelse med oversvømmelsen i Nuugaatsiaq, siger chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Kim Jesper Jørgensen.

Indholdet af aftalen gældende for perioden 1. januar 2016 til og med 31. december 2017 er derfor forlænget på et år uden yderligere ændringer. Det civile SAR beredskab består af en dedikeret S-61 helikopter med base i Kangerlussuaq, som er standby 24 timer i døgnet, 7 dage i ugen alle årets 365 dage. S-61'eren er suppleret med en Bell 212 helikopter med base i Qaqortoq, som er standby 8 timer i døgnet, mandag til og med lørdag og hele året.

Begge helikoptere er udstyret med et hoist system, der muliggør evakueringer fra havoverfladen, skibe/joller, fra dybe kløfter og fra ufremkommelige fjeldtoppe. Besætningen, som typisk består af to piloter, en mekaniker plus en hoist operatør, skal ved et udkald kunne mobiliseres på maksimum en time.

Støtte til samarbejde

Kolde kontanter fra NORA

NORA støtter blandt andet et
samarbejdsprojekt om kystkultur.
Nordisk Atlantsamarbejde (NORA) ønsker at styrke samarbejdet i Nordatlanten. Derfor bevilger NORA to gange om året støtte til samarbejdsprojekter, som inddrager partnere fra mindst to af de fire NORA-lande: Grønland, Island, Færøerne og Kystnorge.

Næste ansøgningsfrist er den 5. marts 2018. Ansøgere til projektstøtte opfordres til at indsende ansøgning om støtte til projekter, der involverer partnere fra to eller flere af NORA-regionens medlemslande.

NORAs støtte kan maksimalt være på DKK 500.000 pr. år i op til tre år. . De aktuelle ansøgninger skal bygge på de prioriterede områder i NORAs nye strategiprogram 2017-2020. Den overordnede målsætning for strategien 2017-2020 er at bidrage aktivt til, at Nordatlanten og Arktis skal være et godt sted at leve og arbejde i.

NORA vil især arbejde på to felter, hvor målsætningerne er:
-  At bidrage til at diversificere regionens økonomier med innovative løsninger, og
- At bidrage til bæredygtig udvikling af samfundene i Nordatlanten på prioriterede områder.

Læs mere på NORAS hjemmeside.

Overblik fra rummet

Det danske forsvar opsender arktisk overvågningssatellit 

Den lille satellit, Ulloriaq, giver forsvaret
overblik over Arktis. Foto: GomSpace
Fredag 2. februar klokken 8.51 trådte det danske forsvar ind i rumalderen, da en lille satellit  blev sendt af sted med en kinesisk løfteraket fra Gobiørkenen i Kina.
Satellitten skal bruges til at overvåge Kongeriget Danmarks vidtstrakte og øde områder ved Grønland og Nordpolen.

Satellitten er udviklet af forskere fra Danmarks Tekniske Universitet og virksomheden GomSpace i Aalborg, og den er bygget til at overvåge skibs- og flytrafikken i Arktis. Det sker ved hjælp af radiomodtagere, der kan opfange positionssignaler fra skibe og fly. Herudover sidder der også et kamera på satellitten, som kan tage billeder af Arktis, når vejret er klart.

Den nye satellit udelukkende skal bruges til civile og ikke til militære formål.

- Arktisk Kommando har ansvaret, hvis der skal foretages eftersøgning og redning i Arktis. Det kan for eksempel være, hvis der sker en ulykke, eller hvis et skib pludselig har olieudslip til miljøet. I den slags tilfælde har vi brug for at vide, hvor skibe og fly er, så vi kan træde til, siger Charlotte Wiin Havsteen fra Forsvaretsministeriets materiel- og indkøbsstyrelse.

Havsteen lægger vægt på, at den nye satellit vil blive en stor hjælp for SAR-samarbejdet i Arktisk Råd:

- Det er ikke en militær satellit. Den skal kun hjælpe med Forsvarets civilrelaterede opgaver. Vi har et samarbejde med Rusland og andre lande i Arktis, så hvis der sker et uheld i området, samarbejder vi med de arktiske nationer.

Den ny satellit er lillebitte: Kun 10 x 20 x 30 centimeter - omtrent som et ringbing. Satellitten er døbt Ulloriaq, der på grønlandsk betyder "lille stjerne".

29. januar 2018

Flere grønlandske værnepligtige

Nyt forsvarsforlig

Forsvarsforliget medfører flere grønlandske værnepligtige
 og praktikmuligheder i Arktisk Kommando.
Foto: Søværnet
Den danske regering offentliggjorde søndag et nyt forsvarsforlig for perioden 2018-2023. Forliget indebærer flere ressourcer til forsvaret - blandt andet til at styrke cybersikkerheden og dansk deltagelse i internationale operationer. Forliget er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet.

Forliget lægger op til en fortsættelse af Arktis-aftalen fra december 2016, der styrkede overvågning, kommando, kontrol og kommunikation samt de operative indsatser i Arktis.

I forliget slås det fast, at Arktis og Grønland er en central del af Rigsfællesskabet, og klimaforandringer og den forøgede aktivitet i Arktis nødvendiggør en øget tilstedeværelse og overvågning. Samtidig er det en prioritet at fastholde Arktis som et lavspændingsområde.

Udover videreførelsen af aftalen fra 2016 rummer forliget følgende elementer i Arktis:

▪ at afsætte ressourcer til forureningsbekæmpelse i de grønlandske farvande samt til oprydning efter tidligere amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland.

▪ at styrke mulighederne for grønlandske unge til at aftjene værnepligt i Danmark og på Søværnets skibe i Nordatlanten.

▪ at tilbyde grønlandske 9. klasseelever at komme i erhvervspraktik i regi af Arktisk Kommando.

I en pressemeddelelse glæder det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen sig over forliget:

- Arbejdet for at sikre et mere grønlandsk forsvar har nu båret frugt, da forliget har som mål at oprette en ny beredskabsuddannelse i Grønland. Der er med aftalen sikret nye uddannelsesmuligheder i Grønland. Det glæder mig. For både det grønlandske samfund og for Forsvaret er det godt, at der nu åbnes op for en større inddragelse af grønlændere i Forsvarets opgaveløsning. siger Aaja Chemnitz Larsen om den nye forligsaftale.

Læs brochure om forsvarsforliget her.


Bjørnebroche til grønlandske børn

Støtteprojekt i Gentofte

Appel og Pedersens bjørnebroche i
grønlandske materialer. Foto: UNICEF
Gentofte har i en årrække været venskabsby med østgrønlandske Tasiilaq og søsætter nu et storstilet projekt til fordel for østgrønlandske børn i samarbejde med UNICEF.

Det er guldsmeden Nicolaj Appel fra Gentofte, der sammen med kunstnerkollegaen Buuti Pedersen fra Grønland har kastet sig ud i et smykkeprojekt, der skal sikre tre millioner kroner til børnene i Østgrønland.

De to kunstnere vil sælge en specialdesignet broche smykket med grønlandsk rubin og fattet i grønlandsk guld.

Råmaterialerne til brochen er alt andet end tilfældige. Rubinen på brochen kommer fra Nuuk-området i Vestgrønland, og guldet kommer fra guldminen Nalunaq, der lagde guld til de temamønter, der blev udgivet i forbindelse med Det Internationale Polarår. Guldet på sølvbrochen kommer netop fra fejlbehæftede udgaver af disse mønter, og nu skal de ædle råmaterialer tjene en højere sag:

- Jeg ønsker at vise, at dette lands naturrigdomme kan gøre en positiv forskel for landets børn, siger Nicolai Appel om sit store projekt, hvor overskuddet på 1.200 kr. for hver solgt sølvbroche går direkte til UNICEF By 2018 og til UNICEFs arbejde i Grønland.

 Gentoftes borgmester, Hans Toft, er glad for Nicolai Appels opbakning:

- Det er glædeligt, at Nicolai Appel her har skabt endnu en flot kreativ ide, som kan bidrage til indsamlingen og det samlede projekt med rettighedsarbejdet til børn i Østgrønland, siger borgmesteren.

UNICEF, FN’s børneorganisation, arbejder i Grønland via projektet, NAKUUSA, et samarbejde mellem UNICEF og Nalakkersuisut. Med støtten fra Gentofte som UNICEF By 2018 vil UNICEF for første gang kunne målrette sit rettighedsarbejde til børn i Østgrønland, oprette et børneråd, uddanne østgrønlandske lærere i FN’s Børnekonvention og lave et landsdækkende undervisningsmateriale på grønlandsk.

Bjørnebrochen kan købes her.

Kina offentliggør arktisk strategi

Kina satser på samarbejde, respekt, bæredygtighed og win-win

Kina har netop offentliggjort Folkerepublikkens
 arktiske strategi. Foto: Wikipedia
Den kinesiske regering offentliggjorde fredag den 29. januar 2018 et såkaldt White Paper on Arctic Policies. Det er første gang, at Folkerepublikken offentliggør en egentlig arktisk strategi.

Papiret slår fast, at Kina betragter sig som en væsentlig deltager i arktiske affærer. Kina definerer sig som en ”nær-arktisk” Stat med en beliggenhed tæt på polarcirklen. Den arktiske natur har direkte effekt på det kinesiske klima og natur, ligesom Arktis har en væsentlig indflydelse på kinesisk landbrug, skovbrug, fiskeri og andre sektorer i den landets økonomi.

Overordnet bygger Kinas arktiske strategi på ”respekt, samarbejde, win-win-resultater og bæredygtighed.

Respekten skal være gensidig baseret på international ret og FN’s principper. Respekten omfatter både de arktiske staters suverænitet og de oprindelige folks kultur og traditioner, men også ikke-arktiske staters ret til lovlige aktiviteter i Arktis.

Kina vil samarbejde i Arktis med både arktiske og ikke arktiske stater samt mellemfolkelige organisationer om klimaforandringer, forskning, miljøbeskyttelse, udvikling af skibsruter, ressuourceudnyttelse og kulturelle aktiviteter.

Win-win er et væsentligt element i Kinas arktiske engagement, som skal fremme koordineret udvikling på alle områder for at sikre harmoni mellem hensyn til både naturbeskyttelse og social udvikling.

Bæredygtighed er et fundamentalt mål for det kinesiske engagement i Arktis. Det drejer sig om harmoniske sameksistens mellem mennesker og natur, som det hedder i det kinesiske White Paper on Arctic Policies.

Strategien fastslår, at Kina har været involveret i arktisk politik, siden landet tiltrådte Svalbard-konventionen i 1925. Siden 1999 har Kina etableret en række forskningsplatforme i Arktis. Den arktiske strategi fastslår også, at Kina bakker op om FN’s Havretskonvention.

Folkerepublikken Kinas "White Paper on Arctic Policies" kan læses her.